mortilsilke skriver:
Vil du ikke fortælle lidt om dit arbejde? Mere end hvad man bare lige kan google, det er bare sådan facts på facts, ikke så meget sjæl inden over (hvis du forstår hvad jeg mener 
) jeg synes det lyder meget spændende.
Jo, det vil jeg da helt sikkert. 
Som bioanalytiker kan man jo arbejde indenfor forskellige specialer (som du sikkert har læst, hvis du har googlet). Jeg kan naturligvis bedst uddybe det speciale jeg er i.
Af de store specialer er der tale om:
- Biokemisk. Her tager man bl.a. blodprøver og EKG på patienter ude på afdelingerne og i ambulatorier. Desuden analyserer man blodprøverne. Altså er det bioanalytikeren der står for alt fra lægen rekvirerer blodprøverne til h*n får svaret.
- Patologisk. Her assisterer man lægen ved udskæring af præparater fra operationer og obduktioner. Det kan jo så være alt fra et modersmærke til fx et stykke tarm, et bryst eller en lunge. Derefter står man for al præparering af dette (en længere proces) indtil man står med et farvet snit på objektglas, som lægen kan kigge på i mikroskop. Flere steder ved jeg også at der er bioanalytikere der er uddannet til at skære de små ting selv - altså fx modersmærker.
Desuden er det også her man screener for livmoderhalsskræft. Der er også bioanalytikerne der præparerer celleskrabet OG screener dem i mikroskop.
- Immunologisk. Det er blodbanken - altså her tapper man donorer samt udfører al nødvendig præparation og kontrol til man står med en pose blod, der er klar til patienten.
- Mikrobiologisk. Her undersøger man diverse ting som fx opspyt, urin og fæces for bakterier samt fx typebestemmer, med henblik på hvilken form for antibiotikabehandling en patient kan få til sin infektion.
- Klinisk fysiologisk og nuklearmedicinsk (og det er så MIT speciale  
. Her undersøger man patienter vha. radioaktivt mærkede sporstoffer (nuklearmedicin) de fleste afdelinger har også fysiologiske undersøgelser. Det er lidt forskelligt fra afdeling til afdeling, hvilke undersøgelser man har.
Den nuklearmedicinske del:
Som bioanalytiker står man for prærareingen af det radioaktivt mærkede sporstof, som man senere injicerer i patienten.
Hvilket sporstof afhænger af undersøgelsen.
Det kunne fx være en patient der skal undersøges for, om hans prostatakræft har spredt sig til knoglerne. Så skal han have lavet en knogleskintigrafi. Man injicerer ham og efter 2,5-3 timer modtager man ham igen og laver en helkropsundersøgelse på et gammakamera - dette bliver evt. suppleret med det man kalder SPECT/CT, som er en undersøgelse hvor man kombinerer nuklearmedicinen med CT (røntgen).
Det kan også være en patient som, fx i forbindelse med kemobehandling, skal have undersøgt sin nyrefunktion (GFR). Her tager man en blodprøve på patienten, hvorefter man injicerer en kendt mængde sporstof. Efter 3 timer tager man igen en blodprøve. Begge blodprøver analyseres, så man kan se hvor godt nyrerne udskiller sporstoffet fra blodet.
Andre undersøgelser vi laver er fx renografi (også en nyreundersøgelse, lungeskintigrafi (undersøgelse for blodprop i lungen, leucocytskintigrafi (for et finde et infektionsfokus) og thyeroideaskintigrafi (undersøgelse af skjoldbruskkirtlen, fx i forbindelse med struma).
Vores afdeling giver også behandling for struma med radioaktivt jod. Dette udføres af lægen, men vi gør det hele klar inden.
Den fysiologiske del:
Her laver vi fx:
Lungefunktionsundersøgelse; hvor man laver forskellige pusteøvelser med patienten for... ja at undersøge deres lungefunktion
Distal blodtryksmåling; hvor man måler blodtryk på patientens ankler og tæer, for at se om blodgennemstrømningen er som den skal være.
DEXA-scanning; undersøgelse for knogleskørhed.
Glucosebelastning; undersøgelse for diabetes - primært graviditets-diabetes
På vores afdeling, som er ret lille, fungerer bioanalytikerne også som vikar for vores sekretær, når hun er syg eller har fri. Derfor er vi også meget indover fx booking og modtagelse af patienter. Diverse kvalitetskontroller af vores udstyr og sporstoffer, er også en del af jobbet.
Ofte vil der også være nogle opgaver ud over det man laver som "menig bioanalytiker" - som man vælger til efter interesse.
Jeg fungerer fx som hygiejneansvarlig og klinisk vejleder for studererende. Desuden er jeg superbruger på vores lungefunktionsudstyr og gammakameraer - derfor sidder jeg også nogle gange med opsætning af protokoller på dette.
Så det er et meget alsidigt job - og ikke 2 dage er ens. 
Ud over disse specialer kan man jo også få job på fx fertilitetsklinik, lægepraksis eller genetisk afdeling.
Så der er mange muligheder som bioanalytiker.
Du er velkommen til at skrive igen (evt. i PB) hvis der er noget du vil høre mere om eller hvis du har andre spørgsmål til faget. 
Ups - det blev lidt langt. 
