Andre med dødsangs?

Har valgt at være anonym da det er et ret følsomt emne for mig. Der kan også svares anonymt :-) 

Jeg lider af ddødsangst, det vil sige, jeg er konstant opmærksom på forandringer ved min krop og finder jeg noget som ikke er som det plejer (en knude, en smerte f.eks) får jeg det til at være en kræftknude eller andet farligt... Det er noget som går mig meget psykisk på når det endelig står på. Det er ikke noget jeg går rundt med hele tiden men når det er der, fylder det hele mit liv og jeg kan simpelthen ikke tænke på andet, for hvad nu vis jeg havde kræft eller andet... 

Jeg har en tid hos lægen d. 11 maj, hvilket jeg synes er lang tid til, når man tænker på hvordan jeg har det lige pt...  

Derfor ville jeg rigtig gerne hører om der er nogle af jer, som også lider af det her eller noget som minder om det. Kom med gode råd om hvordan jeg kan få mine tanker på noget andet, behandlingen af det og hvordan I selv har det med det.. :-)

Hej

Ja, jeg har lidt af det samme, og det kommer desværre indimellem, det er ganske forfærdeligt!! Jeg har været sygemeldt og fået anti dep i 1 1/2 pga det, samt rent ved læge jeg ved ikke, hvor mange gange og fået en kikkertundersøgelse.. Det er lige som om, at man bare venter på det kommer- altså en eller anden form for sygdom. Det er kræft jeg bekymrer mig om, og hver gang en får det, kommer lidt af angsten op i mig.. Det er svært og sige, hvad der præcis kan hjælpe dig. Men jeg vil foreslå en masse lys, gåture og prøv og lav øvelser med kognitiv terapi, meditation, yoga, mindfullness (Google el. youtube fx )  øvelser hvor du slipper alle tanker og får trukket vejret helt ned i maven

Jeg vil ønske dig god bedring, ved hvordan du har det

Knus Tine

Ved lige præcis hvordan du har det! Har selv haft det sådan, gik til læge og fik en henvisning til en psykolog som hjalp med kognitiv terapi!  Det hjalp en hel del, jeg kan stadig få de tanker og de kan også fylde men ikke i samme grad som før! Jeg håber du har mod til at søge hjælp, det ødelægger virkelig ens livskvalitet!  Det er en ond cirkel som man ikke er i stand til at bryde ud af selv! Du er velkommen til at skrive privat hvis du har brug for det! 

Hvor er det dejligt at vide at man ikke er alene og at der faktisk er nogle som forstår en! 

Jeg kan ikke vente med at komme i behandling, om det så er psykolog eller medicin, så skal de tanker bare væk.. De ødelægger ens liv totalt.. 

Hvordan opstod jeres angst? Kom det pludselig eller var der en grund til det? Hvis i ved det selvfølgelig.  

Jeg tror selv, at min angst kom for 4 år siden der omkring, da jeg fik astma.. Jeg anede ikke det var astma og jeg fik anfald om natten og troede ærligtalt jeg skulle dø.. Da lægen så konstaterede at det var astma, gik det bedre men lige siden har jeg i perioder haft den der angst for at fejle et eller andet.. 

Har flere gange måtte sige til mig selv, at nu må det stoppe og så tage mig sammen og komme igennem dagen, men f..k det er svært nogle gange..

Anonym skriver:

Hvor er det dejligt at vide at man ikke er alene og at der faktisk er nogle som forstår en! 

Jeg kan ikke vente med at komme i behandling, om det så er psykolog eller medicin, så skal de tanker bare væk.. De ødelægger ens liv totalt.. 

Hvordan opstod jeres angst? Kom det pludselig eller var der en grund til det? Hvis i ved det selvfølgelig.  

Jeg tror selv, at min angst kom for 4 år siden der omkring, da jeg fik astma.. Jeg anede ikke det var astma og jeg fik anfald om natten og troede ærligtalt jeg skulle dø.. Da lægen så konstaterede at det var astma, gik det bedre men lige siden har jeg i perioder haft den der angst for at fejle et eller andet.. 

Har flere gange måtte sige til mig selv, at nu må det stoppe og så tage mig sammen og komme igennem dagen, men f..k det er svært nogle gange..

Det lyder meget naturligt hvis din traumatiske oplevelse ift. astma har gjort at du er røger derud hvor du er nu! Min angst kom efter mit 2. barn...det var en voldsom fødsel, hvilket har lidt en årsag - men ellers er den primære årsag at jeg I bund og grund var angst for at mine børn skulle miste mig! Det kom også lige efter at hende skuespilleren Mira Wanting døde af livmoderhalskræft jeg identificerende mig FULDSTÆNDIG med hende, det var så forfærdentligt! 

Anonym skriver:

Hvor er det dejligt at vide at man ikke er alene og at der faktisk er nogle som forstår en! 

Jeg kan ikke vente med at komme i behandling, om det så er psykolog eller medicin, så skal de tanker bare væk.. De ødelægger ens liv totalt.. 

Hvordan opstod jeres angst? Kom det pludselig eller var der en grund til det? Hvis i ved det selvfølgelig.  

Jeg tror selv, at min angst kom for 4 år siden der omkring, da jeg fik astma.. Jeg anede ikke det var astma og jeg fik anfald om natten og troede ærligtalt jeg skulle dø.. Da lægen så konstaterede at det var astma, gik det bedre men lige siden har jeg i perioder haft den der angst for at fejle et eller andet.. 

Har flere gange måtte sige til mig selv, at nu må det stoppe og så tage mig sammen og komme igennem dagen, men f..k det er svært nogle gange..

...og jo mere du punker dig i hovedet med at du skal stoppe - jo værre bliver det! Derfor du skal have hjælp til at få det parkeret

Jeg havde det på samme måde. Så bestilte jeg tid ved en hypnotisør og gik der en 2-3 gange og i dag synes eg stadig det er en skræmmende tanke men jeg har ikke længere angst for at dø. 

Kender desværre alt for godt til angsten. ... den er en uønsket gæst her som ikke frivilligt vil flytte.

Jeg fik min gæst efter en kompleks graviditet,  en lille nyfødt og akutte opr på mig. Jeg var bange for at dø fra min familie. 

Og en lille dreng med kolik, ammeproblemer, nederlag mm gjorde at depression også flyttede ind. Jeg sov ikke om natten.  Turde ikke lægge mig til at sove. Følte hver ting min krop gjorde fx. Øget hjertebanken... betyder det noget,  er der noget under opsejling. ..

Disse mørke og triste tanker overtog mib hverdag. Jeg kan ikke huske min søn dåb eller den dag han trillede fra ryg til mave....kun en grå dise.

Jeg bad lægen om hjælp og måtte vente 6 uger på psykolog. ...

Gode råd; tænk positivt,  de negative tanker er invaliderende!  Og selvbebrejdende. 

Mindfuldness

Stop (forsøg) tankemylderet

Gør noget godt for dig selv

Ring og få en akut tid hos lægen

God bedring ♡

Og som SAL skriver så er det ikke gavnligt at 'tage sig sammen' for det kan man ikke.  Selvbebrejdelser er heller ikke sunde eller gavnlige. 

Tankerne er selvforstærkende. 

Og det skal du have hjælp til.... det er hårdt arbejde

Mange mange tak for alle jeres svar, som skrevet tidligere, er det så dejligt at man ikke er alene <3 

Ja, det er utrolig svært at fungerer og have en normal hverdag. Føler især jeg svigter min søn og kæreste når jeg har det sådan her, det er jo også svært at forklare dem hvorfor jeg lukker mig inde i mig selv og ikke rigtig er glad.. 

Jeg prøver at lade de positive tanker komme frem og det gør de også, nogle gange. Men jeg skal helt sikkert have hjælp og derfor er det rigtig fedt at læse jeres råd og forslag til hvad man selv kan gøre :-)