... Noget bedre end duften af en nyfødt?
Tja.. Det skulle da lige være at se hvor glad Stella blev da hun så Lillebror (Ja, stadig uden navn - En Paw er altså mørkhåret i min verden, og det er Lillebror ikke
)
Det er vist ved at være tid til en beretning herfra.
De første par dage har simpelthen været så vilde og ubeskrivelige og jeg har slet, slet ikke haft tiden og roen til at fordøje det hele.
Først en hurtig fødsel, derefter 2 dages observation på barselsgangen hvor hjemveen og savnet efter Stella var helt ubeskriveligt hårdt og herefter så det kaos der meldte sig i mit hoved da vi første gang trådte ind af døren med Lillebror under armen med den viden om at vi kl. 1600 når Stella kom fra DP var en rigtig familie på 4!
Arhmen.. Jeg har simpelthen været et stort kaos indeni - Men det er nok pga. de sidste 5 dages manglende søvn.
Først er det vist til til en fødselsberetning.
Jeg startede med at give min krop tørt på i et indlæg herinde om morgenen, da jeg endnu engang stod op og blødte og havde plukveer.
Nix, om jeg gad og finde mig i mere hokus-pokus.
Hele dagen havde jeg godt nok lidt ulmen i maven, men overså det med vilje da jeg ikke ville gå skuffet i seng en gang til.
Kl. 20 kører vi til vagtlæge med Stella - Hun havde simpelthen så ondt i maven og græd og græd.
På det tidspunkt havde jeg haft nogle rigtig gode og lange plukveer siden kl. 19, men stadig ikke noget jeg sådan vil betegne som veer.
Folk siger jo man får flashback når de melder sig.
Kl 2030 begynder de at bide lidt og jeg kan mærke at jeg skal stramme mig an for at se normal ud imens de står på.
Vi beslutter os for at køre hjem, da Stella får det bedre mens vi sidder og venter og der var ventetid på 3 timer.
Jeg ringer til FG for at høre hvordan jeg skal gribe det an, nu når jeg skal have antibiotika 2 gange med 4 timers mellemrum under fødslen og derfor ikke må vente for længe hjemme (Efter 4½timers veer med Stella).
Hun siger at det ikke lyder som om jeg har veer og jeg må jo give hende ret i at jeg også selv er i tvivl.
De gjorde jo ikke sådan rigtig mean ondt, men kom bare lidt regelmæssigt.
Hun siger at jeg skal se tiden an til de varer lidt længere end de der 30-40 sek.
Kl. 2117 sker der pludselig noget.
Der er noget der gør virkelig ondt omme i ryggen og mit skamben er ved at tage livet af mig.
Det varer dog kun 40 sek.
21.23 kommer smerten igen, og derefter kommer det præcis med 6 minutters mellemrum.
2130, 2136, 2142, 2148 - Dog varer det kun 40 sek - Så det er vel heller ikke veer?
Og dog - Jeg hører derefter mig selv bede Stig om at borer hans knytnæver ned i ryggen af mig mens jeg hænger ind over fjernsynsbordet.
For satan det gør nuller, men hvad gøre man ikke for at aflede smerten fra skambenet?
Fra det ene sekund til det andet kommer de nu 2153, 2155,2159,2204 - Herefter opgiver jeg at tage tid - Det føles bare som en lang ve med meget korte pauser.
Jeg er helt ude og skide og kan kan slet ikke finde ro - Tuder, bander, lider i stilhed og er bundfrustreret.
En time senere ringer jeg til FG og siger at jeg kommer NU!!!
Mine forældre ankom 2316 for at passe Stella og derefter kørte vi med 170km/t til FG (Bremserner har faktisk hylet lige siden
)
Jeg følte at det hele var på vej ud af mig og havde bare en lang ve.
Jeg fatter slet ikke hvordan jeg overlevede turen i bilen og vejen op på 5. etage.
Vi ankommer til FG 2330 - Og har derfor lidt info fra journalen.
Jeg er 5 cm. åben og JMén joker med at jeg afbrød hende midt i Comedy-et-eller-andet.
Mit skamben er ved at brække og min ryg gør så ondt at jeg flere gange har lyst til at kaste mig ud af sengen.
Jeg spørger om de ikke nok vil slå mig ud, men nej. De vil hellere tilbyde mig steriltvandspapler.
Jeg fik vist brølet NEJ! før hun overhovedet fik sagt ordet færdigt.
2350 - Veer med 3 min. interval - Begyndende pressetrang - Prøver at gispe-Barnet er meget aktivt, men har svingende hjertelyd.
Desuden er der JM-skift.
Herefter laver jeg ikke andet end at skrige, brøle og hyle. Jeg kunne slet ikke styre mig og var helt ude af mig selv.
JMén sagde: "Det var vist en 7-8 cm. det der"
Stig påstår at han stadig har lidt kronisk ondt i øregangen og min stemme var også helt "rusty" bagefter
Jeg følte jeg skulle tisse og det der var værre og har fået fortalt at jeg bare lå og fægtede med armene i frustration
Kl. 0005 - Stærkere pressetrang, vandet går i en lille skylle og han står helt nede.
Jeg presser i vildskab, selvom jeg mest af alt bare havde lyst til at lade være.
For satan hvor er der store kræfter på spil.. Jeg havde fuldstændig glemt hvordan det var.
Kl. 0013 - Fødes et stk. levende dreng i en klar skylle fostervand med bagerste arm fremme ved skuldrene.
Jeg troede jeg var blevet seriøst sindssyg, da jeg hørte JMén sige: "Se! Han vinker"
Født på terminsdagen - 3458g. og 52 cm.
Arhmen.. Det var så vild en fødsel og jeg var så ovenpå bagefter.
Jeg syntes det var så fedt!
Nå, jeg skynder mig lige at flexe et par (1000000000) billeder, mens Stella underholder sig selv
(Dpén har "desværre" ferie fra idag og hele næste uge, så det er jeg lidt spændt/nervøs for - Heldigvis er det gået super godt idag indtil videre)
- Jeg ser nok lidt wasted ud på nogle af dem og der er altså lidt babs på, men I kan vel ta´ det
Har desværre ikke det med moviestar-håret, som det åbenbart bliver kaldt blandt folk
Ved ikke om de kommer i rækkefølge, men laver lige lidt beskrivelser:
De sidste mavebilleder taget før vi kørte på FG - Ser en anelse lidende ud
Lidt fra FG
Lidt af Stellas første møde med Lillebror
+ det løse.. Stella har fået et puslebord til "Anton" i storesøstergave og hun står og skifter ham der all day long
Hav en god weekend - Og tusinde tak for alle jeres Tillykker´
