Kan man det? Kobberbryllup/konfirmation samtidig?

MysteriousAngel skriver:

Næste år har vi været gift i 12 1/2 år. Samtidig (med 14 dages mellemrum) skal vores ældste datter konfirmeres. (Hvordan kan det være når jeg stadig er 20???)

Vi har spurgt hende om det er i orden vi holder en kæmpefest. Vi orker ikke 2 fester med så kort varsling. Hun er helt ok med det og synes at den fælles plan med fest i haven, helstegt gris og salat og en lækker dessert er lige noget for hende.

Når vi nævner det for vores familie synes de at det er synd for hende, at hun går glip af en fest der ellers ville være "hendes" og nu bliver "vores". Jeg siger, at eftersom hun er ok med det, ser jeg intet problem med det. Hvad synes i?

Selvom at hun siger at hun er indforstået med det, så kunne jeg aldrig drømme om at tage den store dag fra mit barn. Kan godt se de økonomiske "fordele" som nogle ville lægge vægt på, men den må man se bort fra hvis man har en kommende konfirmand.

Mama85 skriver:

Selvom at hun siger at hun er indforstået med det, så kunne jeg aldrig drømme om at tage den store dag fra mit barn. Kan godt se de økonomiske "fordele" som nogle ville lægge vægt på, men den må man se bort fra hvis man har en kommende konfirmand.

Nej heller ikke normalt men hun kom selv og foreslog det.  Det er ikke økonomien der er omdrejningspunktet. Der er sparet op. 

MysteriousAngel skriver:

Nej heller ikke normalt men hun kom selv og foreslog det.  Det er ikke økonomien der er omdrejningspunktet. Der er sparet op. 

Kobberbryllup bliver da hellere ikke fejret på den måde som sådan? 

Mama85 skriver:

Kobberbryllup bliver da hellere ikke fejret på den måde som sådan? 

I vores familie gør det. 

Er det ikke bare mest gaverne og festen der gør at konfirmation er en stor dag for teenagere? 

Har da kun mødt et fåtal hvor det drejer sig om budskabet bag selve konfirmation

Jeg synes også det er hyggeligt med fejring af kobberbryllup

Og hvorfor skulle det være mindre vigtigt end konfirmation? Ved en konfirmation er det jo oftest "bare" en masse pre-teens/teenagere, som står og afgiver et højtideligt, helligt løfte som de (eller mange af dem i hvert fald) ikke tror på. Så synes jeg at en non-firmation, hvor barnet i det mindste ikke står og lyver i kirken når det siger trosbekendelsen (som faktisk er en meget stor ting at stå og sige, at man tror på!) er en større ting at fejre, da det vidner om et modent valg om ikke blot at følge strømmen - og det modne valg fortjener i mine øjne mere et overgangsritual end en konfirmation, hvis konfirmanden ikke er religiøs. Og ja, det har meget lidt med emnet at gøre, og det beklager jeg, TS. Jeg synes bare det er vigtigt at få lidt perspektiv ind i sagen her, for hvorfor er en konfirmation mere vigtig end en kærlighedsfest, hvor det fejres at ægteparret har været gift i 12.5 år i en tid, hvor næsten halvdelen af ægteskaber går i opløsning? 

alenemor42 skriver:

Er det ikke bare mest gaverne og festen der gør at konfirmation er en stor dag for teenagere? 

Har da kun mødt et fåtal hvor det drejer sig om budskabet bag selve konfirmation

 

Jeg læser religion på kandidatniveau, og jeg lavede for nyligt et feltarbejde der viste, at langt de fleste konfirmander bliver konfirmeret, fordi det er tradition, pga gaver og fest og fordi resten af klassen gør det. I skalaspørgsmålet vægter troen på gud meget lavt. 

ErDetSnartNU skriver:

Jeg synes også det er hyggeligt med fejring af kobberbryllup

Og hvorfor skulle det være mindre vigtigt end konfirmation? Ved en konfirmation er det jo oftest "bare" en masse pre-teens/teenagere, som står og afgiver et højtideligt, helligt løfte som de (eller mange af dem i hvert fald) ikke tror på. Så synes jeg at en non-firmation, hvor barnet i det mindste ikke står og lyver i kirken når det siger trosbekendelsen (som faktisk er en meget stor ting at stå og sige, at man tror på!) er en større ting at fejre, da det vidner om et modent valg om ikke blot at følge strømmen - og det modne valg fortjener i mine øjne mere et overgangsritual end en konfirmation, hvis konfirmanden ikke er religiøs. Og ja, det har meget lidt med emnet at gøre, og det beklager jeg, TS. Jeg synes bare det er vigtigt at få lidt perspektiv ind i sagen her, for hvorfor er en konfirmation mere vigtig end en kærlighedsfest, hvor det fejres at ægteparret har været gift i 12.5 år i en tid, hvor næsten halvdelen af ægteskaber går i opløsning? 

Det kunne jeg ikke have formuleret bedre

ErDetSnartNU skriver:

Jeg læser religion på kandidatniveau, og jeg lavede for nyligt et feltarbejde der viste, at langt de fleste konfirmander bliver konfirmeret, fordi det er tradition, pga gaver og fest og fordi resten af klassen gør det. I skalaspørgsmålet vægter troen på gud meget lavt. 

Nu går jeg også lidt off topic  sorry TS 

Af samme grund valgte jeg som den første i min familie ikke at blive konfirmeret... for maaaaange  år siden og som den eneste i min klasse dengang.

Begge mine store børn har valgt konfirmation fra af samme grund til trods for de fik lov at vælge selv.

MysteriousAngel skriver:

Næste år har vi været gift i 12 1/2 år. Samtidig (med 14 dages mellemrum) skal vores ældste datter konfirmeres. (Hvordan kan det være når jeg stadig er 20???)

Vi har spurgt hende om det er i orden vi holder en kæmpefest. Vi orker ikke 2 fester med så kort varsling. Hun er helt ok med det og synes at den fælles plan med fest i haven, helstegt gris og salat og en lækker dessert er lige noget for hende.

Når vi nævner det for vores familie synes de at det er synd for hende, at hun går glip af en fest der ellers ville være "hendes" og nu bliver "vores". Jeg siger, at eftersom hun er ok med det, ser jeg intet problem med det. Hvad synes i?

jeg ville personligt nok sige at der var morgenkaffe på selve dagen for kobberbrylluppet for familie, venner og kollegaer og så sige at datteren skulle have sin konfirmationsfest for sig selv... det er noget særligt over dagen og hun skal have lov at være festens midtpunkt uden mor og far...