Fødslesoplevelsen sidder stadig dybt i mig :(

Kære piger,

Det er nu snart et år siden, jeg har født, og jeg kan stadig blive ked af, harm, og sur over den behandling jeg fik på sygehuset.

På trods af en kompliceret fødsel på over 30 timer, fik jeg et sundt barn, hvilket jeg er taknemmelig for. 

Da fødslen varede så mange timer, var der mange vagtskifte, hvor alle jm havde en studerende med.

Det, som jeg er ked af over, er at alle studerende fik lov til at undersøge mig (jeg åbnede mig meget langsomt) efter at jm havde undersøgt mig.

Jeg blev forud for undersøgelserne hverken spurgt eller informeret om, at jeg ville blive dobbelt-tjekket hver gang. (Jer der har født ved, hvor ondt det gør, at få stukket fingre op, især når man har veer.)

Nogle af jm sagde, imens jeg havde de værste veer, at de studerende nu også tjekker, hvor meget jeg har åbnet mig. Jeg havde ikke kræfter til at sige imod, selvom jeg ikke ønskede dobbelt-tjek.

Min kæreste opdagede heldigvis, hvor slemt det var for mig, og sagde til mig (foran dem), at jeg skulle sige fra, hvis jeg ikke ønskede det.

En gang sagde jeg fra, hvor jm reagerede totalt mopset over det. (meget professionelt!)

I og med at det nu snart er 1 år siden at jeg født, og stadig har det dårligt over det, sidder jeg tilbage med en fornemmelse over at være blevet misbrugt/udnyttet (det lyder hårdt, jeg ved det godt måske er jeg bare for svag).

Jeg er harm over, ikke at være blevet informeret om, at der ville være studerende tilstede (hvilket jeg intet har imod) og at de også ville undersøge mig. Så kunne jeg have forberedt mig psykisk på det. Som førstegangsfødende ved man jo ikke hvad man går ind i, så al information forud for fødslen var VIGTIG. For mig i hvert fald.

Jeg ved godt at de studerende også skal lære igennem undersøgelser, og det er der intet i vejen med. Jeg ville bare have ønsket at jeg var blevet informeret om det inden. Og skulle de absolut undersøge mig jm+ stud. hver gang? 

Har I andre haft lignende oplevelser?

Anonym skriver:

Kære piger,

Det er nu snart et år siden, jeg har født, og jeg kan stadig blive ked af, harm, og sur over den behandling jeg fik på sygehuset.

På trods af en kompliceret fødsel på over 30 timer, fik jeg et sundt barn, hvilket jeg er taknemmelig for. 

Da fødslen varede så mange timer, var der mange vagtskifte, hvor alle jm havde en studerende med.

Det, som jeg er ked af over, er at alle studerende fik lov til at undersøge mig (jeg åbnede mig meget langsomt) efter at jm havde undersøgt mig.

Jeg blev forud for undersøgelserne hverken spurgt eller informeret om, at jeg ville blive dobbelt-tjekket hver gang. (Jer der har født ved, hvor ondt det gør, at få stukket fingre op, især når man har veer.)

Nogle af jm sagde, imens jeg havde de værste veer, at de studerende nu også tjekker, hvor meget jeg har åbnet mig. Jeg havde ikke kræfter til at sige imod, selvom jeg ikke ønskede dobbelt-tjek.

Min kæreste opdagede heldigvis, hvor slemt det var for mig, og sagde til mig (foran dem), at jeg skulle sige fra, hvis jeg ikke ønskede det.

En gang sagde jeg fra, hvor jm reagerede totalt mopset over det. (meget professionelt!)

I og med at det nu snart er 1 år siden at jeg født, og stadig har det dårligt over det, sidder jeg tilbage med en fornemmelse over at være blevet misbrugt/udnyttet (det lyder hårdt, jeg ved det godt måske er jeg bare for svag).

Jeg er harm over, ikke at være blevet informeret om, at der ville være studerende tilstede (hvilket jeg intet har imod) og at de også ville undersøge mig. Så kunne jeg have forberedt mig psykisk på det. Som førstegangsfødende ved man jo ikke hvad man går ind i, så al information forud for fødslen var VIGTIG. For mig i hvert fald.

Jeg ved godt at de studerende også skal lære igennem undersøgelser, og det er der intet i vejen med. Jeg ville bare have ønsket at jeg var blevet informeret om det inden. Og skulle de absolut undersøge mig jm+ stud. hver gang? 

Har I andre haft lignende oplevelser?

 

Her var det de stud. der undersøgte mig. Ikke dem alm. De spurgte mig om jeg var tryg ved det og ja, de kan vel mærke det samme som de andre. Det var først da hun gik hjem(den alm havde dobbeltvagt) at hun tjekkede. 

Jeg kan godt se at det har været en hård oplevelse især det med at du ikke engang kunne sige fra. Jeg håber at du for bearbejdet denne oplevelse

Jeg håber for dig(hvis det selvfølgelig er jeres drøm) at I får flere børn og at du denne gang må være mere hård. Det er dig det handler om. Fortæl når du har veer(det gjorde jeg) at så skal de saaatme holde nallerne for dig selv!! Måske at det kun er de stud der mærker, måske medmindre de er på første/andet år. 

Det er nemt at være bagklog og komme med råd. Men jeg håber for dig at dette ikke har afskrækket dig fra evt at få flere børn. 

Jeg tror også selv at jeg ville have det underligt hvis min fødsel strakte sig over så lang tid mht at møde alle de mennesker. Men nåede kun at møde 2 hold(og så en rigtig sur stramtandet en efter fødslen - fødte kl 05.16 og jm havde fri fra dobbeltvagt kl 07).

Det skærer mig i hjertet at høre om din fødsel. Kan du ikke snakke evt med din læge om forløbet? Har du været til en efterfødselssamtale? Evt spørg om du kan komme til en igen?

Det lyder som en ret almindelig fødsel, hvor du selvfølgelig skulle have sagt fra overfor nogle af dobbelt-undersøgelserne. 

Men dobbelt-undersøgelser er en helt almindelig måde at undervise på. Og det er jo helt nødvendigt at uddanne nye jordemødre... 

Ingen gider være den første, en studerende skal lave en gynækologisk undersøgelse på - eller lægge drop på - men nogen SKAL jo lægge krop til. 

Mht jordemoderstuderende vidste jeg, at stort set alle fødende på Rigshospitalet havde både en jordemoder og en jordemoderstuderende. Det virkede som standard. 

Måske skal du arbejde med at sige fra? 

Enig med ovenstående. 

Tror også du skal arbejde på at sige fra.

Jeg var også førstegangsfødende. Og da min jm havde undersøgt mig, spurgte den studerende om hun også måtte undersøge mig, og det sagde jeg ja til. Jeg tænkte ikke så meget over det, da jeg havde veer konstant. Og så sys jeg heller ikke at det gjorde ondt når jeg blev undersøgt.

Men sys os at det er lidt mærkeligt at du ikke bliver spurgt inden, da det jo er din krop og dig der bestemmer !

Det eneste jeg var ked af ved min fødsel var at de hurtigt tog min dreng fra mig for at give ham ilt. Og jeg spørger gentagende gange om hvad der sker uden at jeg bliver svaret. Det er MIN søn og jeg har da ret til at vide hvad der sker. Så det fortalte jeg til min efterfødsels samtale, at det var bare ikke iorden. Håber du har gjort det samme, for det skal de vide.

Jeg havde følt mig vanvittigt krænket. Altså hvis de spørger.. så måske jeg kunne gå med til en enkel studerende, de skal jo lære det et eller andet sted fra, men min tisser er fandme ikke noget alle mulige skal fumle rundt med og SLET ikke imens jeg har veer??! Jeg var blevet stik hamrende åndssvag i roen hvis de havde gjort det uden at spørge om lov og ENDNU mere stjernepsykopat hvis de var blevet mobset over at få et nej. 

Man er vidst blevet 'for gammel i gårde' som jordmor hvis man begynder at tro at alles skridt er alle mands eje. Jesus Christ. 

Så kom jeg af med noget harme og vrede over det du har oplevet, dernæst vil jeg råde dig til simpelthen at skrive et brev til rette instans og fortælle dem om din oplevelse, det kan ikke ændre på den grænseoverskridende oplevelse du har haft, men måske hvis du gør dem opmærksom på det, kan du hindre at det sker for flere.

(og ja, det føles fandme helt galt at man skal gøre nogen opmærksom på sådan noget. Det burde sgu være en selvfølge at man spørger før man roder rundt - og lader andre - rode rundt i andre menneskers underliv.)

håber du har nogen forstående mennesker omkring dig du kan snakke med om det.

Knus

Mom In The Making skriver:

Jeg havde følt mig vanvittigt krænket. Altså hvis de spørger.. så måske jeg kunne gå med til en enkel studerende, de skal jo lære det et eller andet sted fra, men min tisser er fandme ikke noget alle mulige skal fumle rundt med og SLET ikke imens jeg har veer??! Jeg var blevet stik hamrende åndssvag i roen hvis de havde gjort det uden at spørge om lov og ENDNU mere stjernepsykopat hvis de var blevet mobset over at få et nej. 

Man er vidst blevet 'for gammel i gårde' som jordmor hvis man begynder at tro at alles skridt er alle mands eje. Jesus Christ. 

Så kom jeg af med noget harme og vrede over det du har oplevet, dernæst vil jeg råde dig til simpelthen at skrive et brev til rette instans og fortælle dem om din oplevelse, det kan ikke ændre på den grænseoverskridende oplevelse du har haft, men måske hvis du gør dem opmærksom på det, kan du hindre at det sker for flere.

(og ja, det føles fandme helt galt at man skal gøre nogen opmærksom på sådan noget. Det burde sgu være en selvfølge at man spørger før man roder rundt - og lader andre - rode rundt i andre menneskers underliv.)

håber du har nogen forstående mennesker omkring dig du kan snakke med om det.

Knus

Men de SKAL jo lære det? Ellers uddør faget. Og de SKAL jo mærke på fødende? Måske ikke under selve veen, men i pauserne. 

Jeg tror helt ærligt, at hvis de spurgte hver gang, om den studerende måtte undersøge, så ville jordemødre ikke kunne blive uddannet, for hovedparten af forpinte fødende kvinder ville sige nej - bare for at vende tilbage til ud-af-kroppen-tilstanden. 

Derfor siger de blot "nu mærker Vibeke", og så må den fødende sige fra (hvilket de fleste jo kan). 

Ingen er født til at kunne fjerne en blindtarm, ergo skal læger/sygeplejersker/jordemødre uddannes. Og nogen SKAL lægge krop til. 

Supervision og mesterlære er vejen frem i mange fag. Hvis man ikke vil have studerende på stuen, må man sige fra. 

Og at se det som et misbrug/udnyttelse, handler mere om TS end om noget andet. 

SDD skriver:

Her var det de stud. der undersøgte mig. Ikke dem alm. De spurgte mig om jeg var tryg ved det og ja, de kan vel mærke det samme som de andre. Det var først da hun gik hjem(den alm havde dobbeltvagt) at hun tjekkede. 

Jeg kan godt se at det har været en hård oplevelse især det med at du ikke engang kunne sige fra. Jeg håber at du for bearbejdet denne oplevelse

Jeg håber for dig(hvis det selvfølgelig er jeres drøm) at I får flere børn og at du denne gang må være mere hård. Det er dig det handler om. Fortæl når du har veer(det gjorde jeg) at så skal de saaatme holde nallerne for dig selv!! Måske at det kun er de stud der mærker, måske medmindre de er på første/andet år. 

Det er nemt at være bagklog og komme med råd. Men jeg håber for dig at dette ikke har afskrækket dig fra evt at få flere børn. 

Jeg tror også selv at jeg ville have det underligt hvis min fødsel strakte sig over så lang tid mht at møde alle de mennesker. Men nåede kun at møde 2 hold(og så en rigtig sur stramtandet en efter fødslen - fødte kl 05.16 og jm havde fri fra dobbeltvagt kl 07).

Det skærer mig i hjertet at høre om din fødsel. Kan du ikke snakke evt med din læge om forløbet? Har du været til en efterfødselssamtale? Evt spørg om du kan komme til en igen?

Det har bestemt ikke afskrækket mig. Jeg skal have mindst 1 barn mere

Jeg har ikke talt med nogen omkring det her. Jeg blev først klar over hvor meget det går mig på et par mdr efter fødslen. I starten var jeg for optaget til at tænke over det. Da jeg så begyndte at spekuler over det, tænkte jeg at det nok går over af sig selv. 

Det har det så ikke gjort her 1 år efter...

Abracadabra skriver:

Det lyder som en ret almindelig fødsel, hvor du selvfølgelig skulle have sagt fra overfor nogle af dobbelt-undersøgelserne. 

Men dobbelt-undersøgelser er en helt almindelig måde at undervise på. Og det er jo helt nødvendigt at uddanne nye jordemødre... 

Ingen gider være den første, en studerende skal lave en gynækologisk undersøgelse på - eller lægge drop på - men nogen SKAL jo lægge krop til. 

Mht jordemoderstuderende vidste jeg, at stort set alle fødende på Rigshospitalet havde både en jordemoder og en jordemoderstuderende. Det virkede som standard. 

Måske skal du arbejde med at sige fra? 

Som sagt, jeg havde ønsket at jeg var blevet informeret inden. Jeg havde heller ikke haft noget imod at blive undersøgt af en studerende - de skal jo have lov til at lære at gøre det.

Men at blive dobbelt-tjekket af alle hold, så mange gange...?

Da de først begyndte at gøre det, tænkte jeg at det bare skal overstås. Jeg vidste jo ikke at min fødsel ville vare så lang tid og at de gang på gang ville undersøge mig. Først de studerende og så jm, for at tjekke om det nu også var rigtigt at jeg ikke havde åbnet mig yderligere.

Da smerterne blev værre og de blev ved med at undersøge mig, sagde jeg fra, hvorefter jeg fik en sur "ok" fra jm.

Næste gang siger jeg fra fra starten.

Tutter92 skriver:

Jeg var også førstegangsfødende. Og da min jm havde undersøgt mig, spurgte den studerende om hun også måtte undersøge mig, og det sagde jeg ja til. Jeg tænkte ikke så meget over det, da jeg havde veer konstant. Og så sys jeg heller ikke at det gjorde ondt når jeg blev undersøgt.

Men sys os at det er lidt mærkeligt at du ikke bliver spurgt inden, da det jo er din krop og dig der bestemmer !

Det eneste jeg var ked af ved min fødsel var at de hurtigt tog min dreng fra mig for at give ham ilt. Og jeg spørger gentagende gange om hvad der sker uden at jeg bliver svaret. Det er MIN søn og jeg har da ret til at vide hvad der sker. Så det fortalte jeg til min efterfødsels samtale, at det var bare ikke iorden. Håber du har gjort det samme, for det skal de vide.

Som sagt, jeg blev desværre ikke spurgt. Det er det der irriterer mig.

Jeg arbejder selv i sundhedsvæsnet, og ved at man skal spørge om studerende må deltage.

Den måde det blev gjort på hos mig, det er bare uacceptabelt synes jeg.

Også det du oplevede med din søn, hvad sker der???????????? 

Godt du fik sagt det til dem. Hvad sagde de til dig?