Eksperthjælp: Svært ved S, F og T

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

3.310 visninger
0 svar
0 synes godt om
11. april 2015

Helle Hansen

Kære Helle

Jeg har nogle spørgsmål til dig, omkring min søns sprog og de udtale vanskeligheder han har. Jeg vil også gerne nævne at, han har en bror som er et pr ældre og taler fuldstændig fejlfrit og meget flot.

Men min anden dreng, hat meget længe nu, ikke brugt bogstaverne S, T, og F i sit sprog. Fx bliver beskidte sko til begitte go. Han siger simpelthen slet ikke de tre lyde, end ikke hvis man "øver" med ham og bare vil hive et S ud af ham, så sker det ikke. Nogle gange, hvis han skal sige noget der tilfældigvis indeholder mange af de svære lyde, lyder det som han godt selv kludrer lidt i det og får lidt svært ved at udtrykke sig ordenligt. Jeg, som hans mor, forstår alt hvad han siger men kan godt tage fejl nogle gange fordi et ord kan lyde som et andet end det han mener. Jeg ved godt, mange børn tit kan have svært ved S-lyden, men nu bliver han 4år om lidt og nu ser det ud som om det nærmest er en vane for ham bare at snakke sådan.
Jeg kan ikke lide det, jeg er bange for at han bliver drillet og det vigtigste er, hvad kan/skal vi som forældre gøre?

På forhånd tak, Mvh.



Helles svar

Kære dig,

Tak for dit spørgsmål! Du skriver at din søn på 4 år ikke kan udtale lydene S,F og T, og at han udelader lydene i de ord hvor de indgår.
Min første tanke er om du har fået undersøgt hans hørelse, eller om han har en historik med mellemøresbetændelse/væske i mellemøresbetændelse? Hvis hans hørelse ikke er undersøgt, så start med at få en tid hos en øre-, næse-, halslæge.

Børn på over 4 år forventes at kunne udtale lydene S,F og T i enkeltlyd dvs i ord som fx sø, tø og fod, og hvis der ikke sker nogen udvikling i en periode, så er der grundlag for en talepædagogisk indsats. Jeg vil derfor anbefale dig at tage kontakt til den lokale talehørelærer/logopæd for at få en vurdering af din søns sprog.

Du kan hjælpe din søn ved at sørge for at udtale ordene tydeligt, og gentage din søns ord, så han hører dem korrekt udtalt. Du kan også låne bogen ' den forssssslugne slange' på biblioteket. Her har du mulighed for at sige s-lyden mange gange.

Jeg håber du kan bruge mit svar,
De bedste hilsner
Helle

Helle svarer på spørgsmål om dit barns sproglige udvikling, om hvor man kan søge hjælp, hvis ens barn har brug for en talepædagogisk indsats, om sprogstimulering mm. Helle holder desuden foredrag om børns tidlige sproglige udvikling i mødregrupper og på barselscafeer.

Se Helles hjemmeside: www.sprogligudvikling.dk

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.