Og det blev værre....
Vi bad ham selv tage bussen her til morgen (ellers bliver han kørt til toget der ligger 14 km væk) men vi kunne godt køre ham den 1km derop... Han gad hverken svare os, opkald sms noget.. Jeg var nødt til at ringe til skolen for at finde ud af om han var død... Han havde på vores whiteboard skrevet 'jeggider ikke mere...jeg vil væk her fra....kan ikke tale.. kun skrive' Hvilket han jo så ikke gad heller.
Hver gang han har været sammen med kæresten opstår de her problemer. Savnet er stort, jovist..
Ringede til læreren som lovede at tale med ham... Det viser sig at det er fordi vi har krav til ham. Det var bedre førhen da han boede hans mor der var lige glad. Dèr var hun ligeglad med om han satte sin tallerken ud, eller ikke kom ud fra sit værelse osv osv..
De krav vi har til ham er at han ryder op af det han tager (gør han ikke )
Vasker sit eget tøj ( gør han men smider vores ud på gulvet )
Taler til os når vi er sammen.
Hver gang han har bedt om penge har han fået - og hvis han ville 'tjene' dem har han fået (og desværre ikke færdiggjort opgaven når pengene først er kommet)
Betaler studie rejser inkl 3000 kr i lommepenge hvor jeg bad ham bare lige huske en lille ting til sønnen (gjorde han ikke )
Pt går han og venter på skolen er færdig så han kan stikke af ned og bo hos kæresten 'for de bliver aldrig bedt om at tage opvasken eller rydde op, der får vi lov til at sidde på værelset hele ugen'
Har forklaret ham at alle de ting han synes der er 'for meget' hèr var præcis det han savnede og hadede sin mor for hun ikke gjorde - og så bad jeg ham finde en bolig d. 2 oktober 2012(han fylder 18 den 30 september) for jeg var sindsyg træt af en så utaknemmelig mide.. (ikke specielt pædagoisk, men gider sq ikke rende rundt med kvalme i mit eget hus og betale tusind vis af kroner så han bare kan stikke af)
Amen ! 
Anmeld