Svigermor

Jeg bryder mig ikke om, at hun 'hoppede fra aftalen'. Lidt sjovt.. min datter var på ferie med kæresten og familie og hunden... altså to overnatninger. Og så sagde hun, at hendes hund fik lov til nogle ting, som hun ikke måtte hjemme. Jeg sagde, at sådan er det også når børnene er ude.. hos bedsteforældrene for eks. Ligesom hunde, ikke? Nu er mine børn 19, 22 og 24 (... ja, de bliver store, de kære små). Jeg er nogle gange barnepige for en lille dreng som nu er 2 år... Lidt brugsanvisning ville jeg tage imod (nu snakker jeg jo med moderen), mest af hensyn til drengen. Hvad tid han går i seng, spiser, osv. Jeg er glad for at moderen ikke bliver sur på mig, fordi jeg giver bleen forkert (har jo mistet øvelse)... eller har glemt at skifte før sovetid. Drengen er bare glad, og vi hygger os. Og jeg glæder mig, til at blive bedstemor en gang. Vigtigst er, at den lille er glad for at være med den, der passer ham/hende. Der sker jo ikke noget, at en lille ting bliver gjort forkert. Men at hoppe fra en aftale.. det håber jeg ikke, det gentager sig. Knus.

Kære ' svigerdatter'. nu ved jeg ikke om du engang bliver 'svigermor', men prøv at sætte dig lidt i hendes verden. Når du evt bliver svigermor vil du også ønske at dit efternavn bibeholdes om ikke kun det med så måske  sammen med det. det er noget der hedder slægts ånd og som åerne går bliver et stærkere og mere følsomme emne i menneskets sind.. Jeg kan ikke forvente at du som ung og veluddannet har de føleser, men det er del af livserfaringerne som du også vil få del i.

Nå lad det ligge.

Min svigerdatter bliver 2 x farmor håber jeg. Vi håber alle at slægten fortsætter, det er jo en del af livet- overlevelses - glæde. - generationer følger generationer. Jeg håber bare at dine kommende svigerdøtre ikke behandler dig som du behandler din svigermor.  

Der er et ordsprog der siger: 'Døm ikke din nabo før du har gået en mil i hans træsko.

Jeg ved godt at svigermødre især på mandens side ofte bliver dømt med hårdere krav og er til eksamen hver gang de gør opmærksom på at de gerne vil se børnebørnene. I besøger ikke mig når jeg er syg som I besøger din mor. Jeg er alene og du har trods alt din far også. Du spørger ikke om jeg mangler hjælp selv om jeg er handicappet efter operation. Men jeg kan leve af havergryn/grød de næste 14 dage da jeg ikke kan handle ind selv.Jeg kan mærke på mine svigerdatters  negative holding til mig igennem mine børnebørn selv om de kun i dag er 9 og 7 år. og det gør mig ondt. Jeg har hjulpet jer med alt det jeg kunne selv om jeg er alene. I har næsten ikke kunnet besøge mig og du taler ofte ikke til mig når du er her eller jeg besøger jer.. Jeg har fået lov til at have jeres børn på besøg 1 gang uden jer og nu er de begyndt i skolen. Jeres børn er altid passet af dine forældre. I har aldrig sendt bud til mig om jeg ville passe børnene også selv om i ved jeg ikke var i arbejde ..Jeg håber da du trods alt  kan lide min voksne søn.

Kære Farmor

Jeg håber da virkelig ikke det er sådan for dig.. for det lyder ikke rart. Og så kan jeg måske godt forstå at du har det sådan.

MHT til det med at slægten viderføres, kan jeg fortælle at det vil alle bedsteforældre vel, også dem på morens side. Og så kan jeg fortælle at min datters efternavne blev mit mellemnavn og min kærestes mellemnavn (hans til sidst).

Min datter er 5 mdr. og vi besøger lige så ofte svigerforældrene som mine forældre... men jeg må indrømme at jeg i min barsel ikke tager forbi dem om dagen alene, men de arbejder. Det gør mine forældre ikke, så det er jo hyggeligt at smutte forbi dem i formiddagstimerne. Så jeg prøver virkelig ikke at gøre forskel. Men når man ikke vil passe barnebarnet, som ellers er aftalt og først fortæller det når vi skal til at køre, og det er fordi man er sur og skuffet over forældrene (hvilket jeg ikke synes skal gå ud over barnet), så må du forstå at jeg og min kæreste har visse betænkeligheder ved at be hende om at passe nu.

 

Jeg glæder mig til i aften, og vi tager ud til svigerforældrene tidligt så vi kan nå at hygge lidt inden vi tager afsted. Min kæreste har forsøgt at gøre det nemt for dem med mad osv.

Jeg ville aldrig lade nogen passe mine børn for passernes skyld, men helt klart prioritere mine børns og mine egne behov... forstået på den måde, at jeg selv skulle føle mig tryg ved pasningen. Ellers kunne jeg lige så godt blive hjemme, da jeg ikke ville få andet ud af arrangementet end nervøsitet og spændinger.

Den med, at 'jamen, hun har jo opfostret tre unger, og de har det godt i dag' kan man efter min mening ikke bruge. Tiden og personen har jo ændret sig. Der er forskel på at have børn i dag og for mange år siden. Der stilles nogle andre krav, og forholdene er totalt anderledes i dag. På samme måde er der forskel på en person (forælderen) i dag og for tyve år siden. Nu hvor mine børn er blevet større, har jeg da nogen gange svært ved bare at holde en baby i armene, fordi jeg har glemt, hvordan man gør

'Men når man ikke vil passe barnebarnet, som ellers er aftalt og først fortæller det når vi skal til at køre, og det er fordi man er sur og skuffet over forældrene (hvilket jeg ikke synes skal gå ud over barnet), så må du forstå at jeg og min kæreste har visse betænkeligheder ved at be hende om at passe nu.' ... og det er lige netop derfor bedstemødre nogen gange ser meget mindre til deres 'elskede' børnebørn...fordi de svigter BØRNEBØRNENE når de er fornærmede over forældrenes handlinger...og sjovt nok er det stort set altid kun den part, der ikke er deres eget yngel, der er den skyldige - og ja, her er kvi8nde sikkert kvinde værst...men forsmåede farmødre beder altså selv om det en gang imellem!

Jeg sidder her ved pcèren. Jeg venter på at blive ringet op ( vi har aftalt også denne gang) at der nu er hul igennem til wep. Bare jeg ikke bliver skuffet igen i dag. Jeg har haft wep ca 5 år ,men det har ikke været hul igennem de sidste 5 år.De unge mennesker har så meget og jeg længes sådan efter mine børnebørn, De bor i Køge og jeg bor i Skive, så der er langt til Farmor

længere end fra Skive til Køge? Min erfaring med den jydske del af familien er, at der er MEGET længere fra Jylland (især nordenfjords) til København end omvendt...uanset økonomisk formåen

Kære 'farmor'

Det gør mig squ ondt at høre! Ja, de 'har så meget de unge mennesker' men at der ikke kan være tid til en farmor gør mig lidt vred.

Du kan selvfølgelig ikke bruge det til så meget, men ikke alle svigerdøtre er sådan. Jeg bor i Kbh i nærheden af min svigermor og vi ser hende meget mere end min egen mor (som bor i Jylland). Vi besøger hende i sommerhus i uger i træk - hun tilbyder at 'holde sig væk' så vi kan have det i fred, men aldrig i livet! Det er hendes hus og vi kan lide hun er der. 

Vi er blevet boende i Kbh for at være tæt på hende, da hun ikke har andre. Min mand er ofte hos hende og hjælper med indkøb etc. 

Jeg tager nok ikke så ofte forbi, som jeg ville gøre hvis det var min mor, der boede tæt på. Men der går aldrig en måned uden hun ser ungerne. Og jeg HAR jo altså et tættere forhold til min mor, fordi hun er min mor. 

Jeg er super glad for min svigermor og jeg ved hun har hjulpet os rigtig rigtig meget og jeg er bestemt indstillet på at hjælpen også går den anden vej.

Har du snakket m din søn om hvor meget du savner dine børnebørn? Det må være hans ansvar - som jeg ser det. Jeg synes ofte jeg hører farmødre klage over at de ikke ser børnebørnene fordi moderen mest tager dem til sin mor (altså mormor). Ja, for pokker - det er jo hendes mor! Det må da være faderen der skal på banen og sørge for at kontakten med farmor også bliver vedligeholdt. Jeg kan ikke se andet, end at det må være hans ansvar mere end hendes...

 

Kære farmor.

Du lyder mig en kende for selvynkende..måske de ikke orker høre bebrejdelserne for at du ikke er centrum i deres liv? At de ikke vil spilde deres tid på selvynknår de kunne bruge tiden på ungerne? Og hvorfor besøger du ikke dem?

 

Selv har jeg en svigermor der: ALtid er blevet tilbudt at de til enhver tid kan sige til hvis de vil se børnebørnene, have dem på besøg eller overnatning. Også uden forældre.

1 gang på 2½ år har de selv henvendt sig. Da var vores datter ca 9 mdr og de havde hende med til overnatning, efter en masse bebrejdelser om de aldrig så hende og aldrig havde haft hende på overnatning. Til trods for de havde hende på overnatning (på vores opfordring) natten til hun skulle døbes. Har ikke en eneste gang sagt nej til de måtte se/have hende. Men de kunne 2 mand stærk ikke finde ud af at få lavet aftensmad fordi de passede en 5 mdr gammel baby. Så de var døden nær af sult, da hun blev afleveret!!

Har 1 gang spurgt om de ville passe vores dengang 2 mdr gamle søn en time eller 2, for at lade dem vide at selvom han var ammebarn, så kunne det sagtens lade sig gøre og de bare skulle sige til. Efter ½ time var svigermor grædefærdigog ville aflevere knægten tilbage, fordi han ikke ville have sutteflaske (som han havde prøvet dagen inden, så jeg var sikker på det fungerede). Han skulle slå en bøvs!

Jeg har en svigermor der jævnligt kommer på uanmeldt besøg, men jeg er sjældent hjemme, selvom jeg er på barsel. Når hun kommer hjem sms'er hun at vi desværre ikke var hjemme, og det er SÅ trælst at hun ikke må se sine børnebørn. Hvis hun sendte sms'en inden kunne jeg fortælle jeg bare er i rema og retur om 2 min, at jeg kan være hjemme om 1 time eller lign.

JEg har en svigermor der desværre blev syg, og jeg tilbragte min 4 hele dage ugentligt med at tage i stråler og til lægebesøg mm, med min søn på 4-6 mdr. Jeg har hørt på op og nedture. 1 dag beder jeg om min mand skal være hjemme, da der er inviteret gæster og vi bliver 15. Dagen er planlagt der a.h.t.  svigermors operation, som bliver udsat 1 uge. Så hun kontakter min mand og inviterer ham med ud at spise den eneste dag jeg ønsker ham hjemme. Hun har bestilt bord og det er nok sidste gang de kommer ud at spise sammen og hun har det trælst den dag. Jeg står alene med vores gæster.

Hun vil gerne vi kigger forbi med børnene, men tiden går med at tysse på dem fordi hun har det trælst, og svælge i hvor meget hun dog går glip af. Istedet for at se hendes børnebørn er der og sætte pris på det tid de har sammen.

Vores børn ser meget oftere mormor og papmorfar. For de stiller ikke en masse krav. Bebrejder os ikke hvis vi har en anden aftale og er ofte veget til side for at gøre plads til farmor.

Så kære farmor. vi er nogle der gør et ihærdigt forsøg, men alligevel bebrejdes. Jeg vil til enhver tid ønske mine børn får et fantastisk forhold til deres farmor (som selv har valgt børnene og vi skal omtale hende som bedstemor). Se dine muligheder i stedet for begrænsningerne. Og lad din søn besøge dig af lyst. ikke af skyldfølelse, som min mand desværre gør. Hører dig slet ikke nævne at du gerne vil din søn besøger dig.. 

Jeg tror også, at de man putter ind i et forhold, det får man retur. Både for bedsteforældrenes vedkommende og for forældrenes. 

Vi har som sagt et nært forhold til farmor. Hun har hjulpet os meget og altid smidt hvad hun havde i hænderne hvis vi havde brug for det. Det betyder også at vi prioriterer hende højt. Min egen mor har også prioriteret at se sine børnebørn, selvom hun bor langt væk. Hun kører gerne til Kbh for at deltage i fødselsdage, hun ser julekalender hver jul, så hun kan ringe og snakke med børnene om det, hun skriver breve og ringer og ungerne er hos hende en uge alene hver sommer.

Min far har, efter han blev pensionist, tilbudt at komme og hjælpe til når én af os er bortrejst i forbindelse med arbejde. Nogle gange kommer han også bare og bor her et par dage. Det er som regel hverdage, fordi vi ofte har en masse vi skal i weekenden. Men da han jo er pensionist, har han tiden til at komme tirsdag - torsdag fx og så ser han jo ungerne når de kommer fra skole. Han henter dem gerne, køber ind og laver mad (når der er behov. Det er bestemt ikke noget han skal for at blive inviteret) og generelt er det bare hyggeligt at have ham her nogle dage. 

Min svigerfar (som ikke bor sammen med svigermor) ser til gengæld næsten aldrig ungerne. Vi tager ud og besøger ham og hans hustru når de inviterer, vi inviterer dem, men det er ikke ofte. De har haft den store pige til overnatning én gang (hun er 11 år nu). Vi har flere gange sagt, at det da kunne være hyggeligt at aflevere børnene hos dem, så vi kunne tage på Louisiana fx og så hente dem et par timer efter. Svaret er altid 'Ja, det kunne bestemt være hyggeligt - vi finder lige en dag' - men det sker aldrig. Vi har ringet og hørt om de ville holde jul her, men det kunne de ikke, da de skulle have deres niece + hendes børn til jul. Da de hørte, at vi skulle fejre jul alene, var kommentaren 'Jamen så kan det jo være at vi ses i juledagene' - men ikke at vi kunne komme ud til dem. Vi har sagt at de altid er velkomne til at komme en hverdag og spise, hvis det passer bedre, men det bliver aldrig til noget. De har i årevis haft 'weekend-børn' (aflastningsfamilie), men vores unger har ikke været inviteret til at komme uden os. Så nu har vi droppet forventningerne. Ind imellem øffer de lidt om, at det er for lidt de ser børnene, men det må jeg indrømme jeg ikke tager så seriøst. De er velkomne til at invitere når som helst og vi har aldrig sagt nej.