Arg vidste ikke lige hvor jeg skulle skrive dette under... så her blev det.
På søndag skal min svigermor passe vores datter. Vi har fået billetter til at se GREASE, og jeg glæder mig rigtig meget.
Meenn, Jeg har det lidt svært ved at hun skal passe. Der er en lille historie til:
Da vi holdt barnedåb for ca 1 mdr siden, havde hun lovet at passe om mandagen, for at vi kunne rydde op og gøre rent osv, uden at det skulle gå ud over trunten. Men da min svigermor var blevet sur pga truntens efternavn, ville hun ikke passe alligevel. Så i stedet for nogle hyggelige timer sammen med farmor, var trunten med sine forældre.. Heldigvis sov hun det meste af tiden... Vi snakkede ikke med hende i lang tid efter pga nogle kommentarer hun derefter kom med. Meget lang historie der her er gjort ret kort.
Nu har min svigermor heldigvis sagt undskyld. Og jeg synes at hun skulle passe, for at vise hende at det hele er ok.
Jeg har svært ved at beskrive de følelser der er i mig i øjeblikket. Men jeg er måske ikke helt tryg ved situationen, for jeg ved ikke rigtig hvordan hun og trunten egentlig har det sammen. Når vi besøger dem, er hun altid lynhurtig til at sørge for at alle andre får holdt min datter osv. Eks. har hun endnu ikke givet mad (trunten er flaskebarn).
Har forsøgt at snakke med min søde kæreste om det, og vi blev enige om at tage derud tidligt, så vi havde nogle timer til at blive trygge ved det hele. Og hun har jo opforstret 2 børn... Jeg VED godt at det bare er mig der overreagere. Men jeg VED også at hvis jeg skal nyde forestillingen og nyde nogle timer med kæresten uden barn, skal jeg bare være tryg ved at overlade trunten til svigermor.
Det er egentlig mest for lige at få luft at jeg skriver her. Så nu må jeg bare slappe lidt af og tro på at hun selvfølgelig kan klare det.
Anmeld