Svigermor

Arg vidste ikke lige hvor jeg skulle skrive dette under... så her blev det.

På søndag skal min svigermor passe vores datter. Vi har fået billetter til at se GREASE, og jeg glæder mig rigtig meget.

Meenn, Jeg har det lidt svært ved at hun skal passe. Der er en lille historie til:

Da vi holdt barnedåb for ca 1 mdr siden, havde hun lovet at passe om mandagen, for at vi kunne rydde op og gøre rent osv, uden at det skulle gå ud over trunten. Men da min svigermor var blevet sur pga truntens efternavn, ville hun ikke passe alligevel. Så i stedet for nogle hyggelige timer sammen med farmor, var trunten med sine forældre.. Heldigvis sov hun det meste af tiden... Vi snakkede ikke med hende i lang tid efter pga nogle kommentarer hun derefter kom med. Meget lang historie der her er gjort ret kort.

Nu har min svigermor heldigvis sagt undskyld. Og jeg synes at hun skulle passe, for at vise hende at det hele er ok.

Jeg har svært ved at beskrive de følelser der er i mig i øjeblikket. Men jeg er måske ikke helt tryg ved situationen, for jeg ved ikke rigtig hvordan hun og trunten egentlig har det sammen. Når vi besøger dem, er hun altid lynhurtig til at sørge for at alle andre får holdt min datter osv. Eks. har hun endnu ikke givet mad (trunten er flaskebarn).

Har forsøgt at snakke med min søde kæreste om det, og vi blev enige om at tage derud tidligt, så vi havde nogle timer til at blive trygge ved det hele. Og hun har jo opforstret 2 børn... Jeg VED godt at det bare er mig der overreagere. Men jeg VED også at hvis jeg skal nyde forestillingen og nyde nogle timer med kæresten uden barn, skal jeg bare være tryg ved at overlade trunten til svigermor.

Det er egentlig mest for lige at få luft at jeg skriver her. Så nu må jeg bare slappe lidt af og tro på at hun selvfølgelig kan klare det.

sådan en har jeg også.. Men hvordan min mand og hans bror er kommet forholdsvis helskindet gennem barndommen begriber jeg ikke!!

Ved godt det er 30 år siden, men hun virker bare helt blank hvad børn angår.

I bund og grund er det egentlig noget usikkerhed, fordi jeg er en dame der generelt har overblik og bestemmer slagets gang, og hun nok er bange for ikke at gøre det godt nok til mig. Ungerne hygger sig nemlig fantastisk sammen med hende. Når bare jeg ikke ånder hende i nakken slapper hun mere af.

 

De første gange hun passede den store fik hun en 'brugsanvisning' med. Der stod ca-spisetider, rutiner og ritualer, tips og tricks, hvis ikke barnet teede sig som forventet osv. 

Selvom det virker en anelse kontrollerende var svigermor meget glad for den. En simpel ting som at en siddende bøvs virkede bedre end skulderbøvs- at hun SKULLE bøvses til der kom en ordentlig en, selvom hun blev stiktosset fordi det ellers var lig med aftenpjevs og natteroderi osv.

Havde understreget at hun selvfølgelig skulle følge mavefornemmelsen, men hvis hun blev i tvivl om noget, kunne hun kaste et blik i brugsanvisningen. Fx med spistider osv.

'Når vi besøger dem, er hun altid lynhurtig til at sørge for at alle andre får holdt min datter osv.'...måske har hun bare forsøgt at signalere, at hun IKKE er besidderisk og for meget - og derved blevet 'for lidt'?  Hun er garanteret lige så nervøs ... ikke for om hun kan tage vare på barnet ... men for om hun kan leve op til jeres (dine!) forventninger og nutidens nye regler - så en brugervejledning som beskrevet ovenfor er da en super god ide.

HVis din mand mener, at han har haft en god og tryg barndom, så ville jeg ikke være det mindste bekymret - mener han derimod, at der har været noget grueligt galt...så find en anden babysitter foir good!

Jeg kan godt forstå du ikke er helt tryg ved situationen - det ville jeg heller ikke være i dine sko. For mig er det mest det med at svigermor havde lovet at passe og så springer fra fordi hun bliver sur på jer. Det virker ret egoistisk og når man har med børn/børnebørn at gøre bliver man altså nødt til at se lidt ud over sin egen næsetip. Og hvem ved om hun lige pludselig aflyser igen med en (anden) dum undskyldning? Men når det så er sagt, skal hun selvfølgelig have mulighed for at være alene med sit barnebarn. Jeg taler af erfaring når jeg siger at børn får utrolig meget ud af et godt forhold til deres bedsteforældre. Så jeg ville prøve at slå koldt vand i blodet og lade farmor passe - de får garanteret et par rigtig hyggelige timer og I får mulighed for at slappe af et par timer :) God fornøjelse :P

Nogle farmødre har også mindreværdskomplekser i forhold til at det ikke er 'lige så fint' at være farmor som mormor...siger de

 

selv kommende farmor om en 20 års tid vel ...

Tor også det er meget med om forældrene er der eller ej, for de fleste bedster falde rmere ned når der ikke er åndere i nakken.

Min mor var også glad for en mindre vejledning over hvad der lige fungerede bedst på tøsen.

Men forstår din bekymring. Jeg er heller ikke stolt ved at sige det, men jeg tør ikke lade vores datter blive passet af farmor, hun har haft en blodprop i hjernen. Hun er 'normal', men lidt svag og jeg stole rikke på hun vil kunne klare situationen hvis der skulle ske noget. Og vil hverken sætte tøsen eller farmor i den situation.

Men hun passer rigtig tit fætteren, og der har ikke været problemer endnu. Jeg tør bare ikke, jeg ville overhovedet ikke være tryg ved situatuionen, kun måske hvis det var for en time om eftermiddagen hvor jeg vidste jeg kunne komme tilbage asap.

Tusind tak for de gode råd - tror jeg vil lave en brugsanvisning.

Trunten bliver hver onsdag passet ca 2 timer af mine forældre, da jeg underviser i gymnastik. De hygger sig rigtig meget og der er ingen problemer. Men jeg tager også derhjem hele dagen og vi er sammen. Mine forældre har 6 børnebørn og trunten er svigernes første.

Kæresten har haft en god barndom, der er dog flere punkter som han alligevel nu kan kritisere. Men umiddelbart synes jeg ikke det er noget at himle om. Det jo bare fordi tiden har ændret sig. Men det kan en brugsanvisning sikkert hjælpe med. 

indrøm også overfor svigermor, at du/I er ligeså nervøse over at skulle overlade guldklumpen til hende for første gang - ikke fordi I egentlig er bange for, OM hun kan tage vare på barnet - men fordi hun jo er lidt rusten (til forskel fra dine egne forældre, der jo har været bedster i længere tid)...altså, hvis der er en naturlig anledning og nyd så aftenen ;-)

Jeg har da masser af ting at 'udsætte' på mine forældres måde at (over)forkæle min søn på - og også ting, jeg gerne havde set, de havde gjort anderledes i min barndom, som bestemt har været ganske normal og utraumatisk...mine svigerforældre derimod endte med et tilhold, men de var jo så heller ikke normale og vi har ikke savnet dem ;-)  

Et rigtigt POLITI tilhold eller et du gav dem?

 

Jeg har ingen svigerforældre, men kunne forestille mig at jeg ville have svært ved at overlade de små til dem. Mine egne forældre er bedst og kan de ikke skal det helst være min søster der passer - min mands søstre er ikke helt så gode  Men det er nok noget med at man kender til opdragelsen og føler sig tryg ved det.

 

Håber du får det løst og kommer til at hygge dig.

Et tilhold er skam påbudt af politiet, så ja et vaskeægte et af slagsen gældende i to år - de måtte ikke være tættere på mit matrikelnr end 100 meter, hvilket faktisk betød, at de skulle en megaomvej for at komme ud af byen, da jeg boede ud til hovedgaden, indtil vi helt fraflyttede byen efter et år. Det var SÅ skøøønt at få rettens ord for, at det ikke var mig, der var galt afmarcheret ;-)