Efter at havde en rigtig tude dag i går er jeg tilbage på arbejde igen i dag. Jeg kan godt mærke at jeg tænker rigtigt meget over det dårlige resultat til nakkefoldsscanningen, men er også noget frem til at vi ikke kan ændre ved det nu. Martin og jeg fik snakket om det i går, og har taget den beslutning at hvis den fejler noget, at vi så vil få den fjernet. Det er ikke helt nemt at tænke på, men syndes ikke at vi kan være andet bekendt over for Marcus, men er heller ikke selv klar til et barn med en kronisk sygdom eller handikap. Men lige nu håber vi bare på at det hele er falsk alarm og at den viser sig at være rask.
Billederne fra scanningen er stadig gemt væk. Jeg kan simpelthen ikke se på dem, da jeg ikke vil knytte mig for meget hvis den nu ikke skulle være rask.
I går var det min mors fødselsdag og jeg skrev derfor en besked hvor jeg ønskede hende tillykke, da jeg ikke ville fortælle hende de dårlige nyheder på denne dag. Men da hun ringede 3 gang var jeg nødsaget til at tage den. Hun lød bare så glad og spurgte så, hvor rask hendes barnebarn var. Jeg begyndte bare at tyde og fik fremstammet at det ikke var gået godt. Efter lige at have sundet mig et øjeblik fik jeg fortalt hende hvad der var sket og hun blev bare så ked af det. Men hun var også enorm sød, og sagde at hun var sikker på at der ikke er noget galt.
Blev nødsaget til at fortælle min chef om scanningen da jeg havde sagt at jeg ville offentliggøre min graviditet i dag. Men grundet omstændighederne vælger jeg at gå stille med dørene til vi har fået svarene fra moderkage biopsien. Hun var enorm sød og fortalte at hun havde fået en lavet to gange da hun var oppe i alderen da hun fik sine børn. Hun kunne derfor godt sætte sig ind i hvordan jeg har det og sagde at jeg var meget velkommen hvis jeg havde brug for at snakke og at hun ville krydse fingere for at alt var ok. Så jeg er ved lidt bedre mod i dag end jeg var i går.
Anmeld
