Hjemmegående eller udearbejdende?

Hvis i nu selv kunne vælge og det ikke ville påvirke jeres økonomi ville i så gå på arbejde? Jeg ville helt klart være hjemmegående, men have institutionsplads til ungerne, så de kunne være sammen med andre børn nogle dage om ugen. For tiden er jeg hjemmegående pga nogle arbejdsmæssige ting og det hele fungerer altså bare meget bedre når den ene er hjemme. Min mand kan koncentrere sig om jobbet og jeg har styr på alt hjemme og omkring børnene. Der er ingen diskussioner om hvem der skal blive hjemme med syge børn og jeg har tid til at hygge med ungerne og give dem fri når de trænger. Gad godt at være hjemme nogle år, men er ikke villig til at give afkald på min løn som ville betyde at vi skulle leve på en sten. Det kunne muligvis hænge sammen hvis bilerne blev solgt, ferier droppet osv, men det har vi ikke lyst til. Det er lidt sjovere at være hjemme når der er råd til lidt. Jeg elsker at tage kurser og lign. og det ville også skulle spares væk.

Hvis det ikke havde nogen økonomisk betydning, så ville jeg helt klart være hjemmegående, men med inst. til tøsen så hun havde nogen at lege med. Men hendes dage ville nok være kortere og der ville være flere fridage. Så skulle rengøring, husarbejde, indkøb og madlavning ikke tages af kvalitetstiden, så det ville være fantastisk. Desværre kan det ikke være sådan. Manden tjener ikke n ok til at vi kunne nøjes med en indkomst, også selvom vi bor beskedent.

Fuldtids-hjemmegående ville aldrig blive mig - jeg får simpelthen lavet for lidt og ender med alt for mange overspringshandlinger i løbet af en dag. Til gengæld kunne jeg godt tænke mig at arbejde deltids, så dagene kunne tilrettelægges lidt mere fleksibelt...

Jeg er hjemmegående for tiden, da jeg har sagt mit job op og ikke fundet noget nyt endnu. Jeg arbejder som filosofilærer nogle få timer om ugen. Det har klart fordele, især for børnene. De kan komme tidligt hjem efter skole, jeg kan være her hvis de er syge uden stress, jeg får ordnet mad og rengøring etc i løbet af dagen. Manden nyder også godt af det, fordi han ikke skal tænke på at hente børn eller lave praktiske ting herhjemme. Men helt ærligt, så keder jeg mig lidt. Der er sådan set nok at lave, med forberedelse til undervisning, noget andet freelancearbejde, praktiske opgaver, ansøgninger etc og jeg kan da også godt finde på noget at lave selv, som at læse, gå ture, løbe, svømme etc, men jeg savner altså voksent selskab! Jeg er ikke sikker på, at jeg ville holde til det i længden. Samtidig er jeg ikke så god til at blive forsørget. Jeg vil helst tjene pengene selv og ikke være den der ikke bidrager eller 'er skyld i' at vi ikke har råd til ferie. Så jeg knokler rundt for at kompensere og ville faktisk hellere bare gå på arbejde.

maj84 skrev:

Fuldtids-hjemmegående ville aldrig blive mig - jeg får simpelthen lavet for lidt og ender med alt for mange overspringshandlinger i løbet af en dag. Til gengæld kunne jeg godt tænke mig at arbejde deltids, så dagene kunne tilrettelægges lidt mere fleksibelt...

Jeg har det lidt på samme måde. Enten stresser jeg rundt eller også får jeg ikke lavet en dyt. Heller ikke nogle af de 'forkæl dig selv' ting jeg gerne ville. Jeg stener bare foran computeren. Men deltid har fungeret fint for mig før. 30 timer om ugen har været perfekt, så jeg kunne gå tidligt og stadig tjene en anstændig løn

Jeg kan faktisk godt lide at arbejde og have kollegaer :) Når det så er sagt, så elskede jeg også livet på barsel, så hvis jeg vandt i lotto, kunne jeg måske godt blive fristet til at prøve kræfter med nogle af de ting, der slet ikke er tid til ved siden af et fuldtidsjob B) Lige nu kunne jeg egentligt mest tænke mig at have lidt mere tid med børnene. F.eks. at kunne hente dem tidligt nogle dage... men det harmonerer ikke særligt godt med chefjob :unsure: Havde jeg masser af penge ville jeg nok prioritere at arbejde mindre, mens børnene er små, men dog stadig arbejde. Var lige i USA, hvor det stadig er meget normalt, at mødrene går hjemme i de første 3-4 år med børnene, og i Finland er det tilsyneladende også blevet in at være hjemmegående igen... altså at mødre vælger at gå hjemme i flere år, mens børnene er små...

Hvis der absolut ingen økonomiske ulemper var - ville jeg gerne gå hjemme og så arbejde frivilligt, dvs være endnu mere aktiv i sønnikes sportsklub samt Plan International eller noget andet som substitut for det kollegiale - og så skulle alle veninderne selvfølgelig have samme vilkår - så der var nogle med tid til alt det sjove ;) Så ville 90 % af vores mad være hjemmelavet helt fra bunden (fordi jeg godt kan lide at lave det...ikke af ideologiske årsager)og sengetøjet blive skiftet oftere end nu (hvor det er ugentligt) ...og der ville selvfølgelig også være råd til en personlig træner og skønne rejser :silly:

Nej, det koncept med at gå hjemme ville overhovedet ikke være mig, jeg bliver nærmest depressiv af hvor lidt, jeg når når jeg har flere fridage i rap. Jeg trives med at have skiftende arbejdstider og har gudskelov giftet mig med en mand, der gerne tager sin del af slæbet og en god del mere. Desværre ville det heller ikke du at han gik hjemme, han bliver ligeså rastløs som jeg. Det betyder så til gengæld at jeg afleverer mine unger med god samvittighed, for jeg ved godt at hvis jeg gik hjemme så ville der ikke være boller og kakao men bare en mor, der var møgsur. Jeg nyder selvfølgelig også når de skiftende tider giver muligheder for at lave noget særligt og hente tidligt, på den måde føles det ind i mellem som om jeg er på nedsat tid uden at være det.

:klap: 'Det betyder så til gengæld at jeg afleverer mine unger med god samvittighed, for jeg ved godt at hvis jeg gik hjemme så ville der ikke være boller og kakao men bare en mor, der var møgsur.' Hurra for selverkendelse :laugh: :klap: Jeg får tit skudt den med Overskudsmor og præstationsræset i skoene :skrap: ; men jeg gør det fordi det er MIN afslapning/hobby - som jeg så deler med knægten hvilket er en fordel

Vi går med livrem og seler økonomisk hos os. Så selvom vores økonomi p.t. ville kunne bære at at jeg gik hjemme, så har vi valgt at vi begge skal arbejde i tilfælde af at én af os/begge pludselig skulle miste arbejdet. Havde det på sigt ingen økonomisk konsekvens ville jeg helt sikkert være hjemmegående og give mine børn korte dage i institution, med fridage af og til. Jeg ville så også lave frivilligt arbejde og dyrke nogle fritid-interesser. Men det må blive ved drømmen....