2 gange væk idag - 2 ulykker

Jeg forlad børnene 2 gange i dag for jeg skulle vaske tøj på 1 sal. Det er omkr 5 min hver gang men de er åbenbart nok til lave en af de mange ulykker som de godt ved, at de ikke må. Første gang klatrede de op på en stol og fik fat i alle chokoladerne og spidste alt de kunne. Den anden gang brugte de til at smide så meget som muligt toilet papir i toilettet og nu er den helt stoppet. De er fandeme hurtige til at finde på og lave alle mulige ulykker. Hvad straf forslår I. Eller som I siger 'konsekvenser' ? Og synes I at det er OK hvis barnet skriger hele tiden som slagtet vild svin så smider man det ud at skrige, selv om det er så koldt udenfor og selvom det er mørkt?

Jeg kunne ikke drømme om at smide drengene udenfor - så altså bestemt heller ikke i kulden. Hvis skrigeriet - hvis det er uvenskab - ikke vil stoppe, må de lege et stykke tid på hvert sit værelse. Hvis de skriger fordi de er kede af det, bliver de trøstede. Jeg ville i de 2 nævnte situationer ikke sætte nogen konsekvens på. Chokoladen ville for mig være UPS. Hvis det gav mavepine, var det vel straf nok i sig selv........ Toiletrulle-problematikken kender jeg. Det er vist noget, de fleste børn på et tidspunkt 'hygger sig med'! Irriterende er det. Bassen har aldrig gjort det, men lillebror har gjort det en del gange. Har hver gang fået at vide, at det vil vi ikke have. Satser på, at han på et tidspunkt fanger budskabet......

Ja, de når meget, når de får lov at være lidt alene :laugh: Jeg ved ikke hvad jeg ville gøre. Mht. toaletpapir ville jeg nok være noget muggen, og ville forklare til bunds hvad det betyder, når man laver den slags. Men jeg ville ikke 'straffe' for det, hvis det er første gang. Mht. chokoladen, ja, det ville jeg nok grine ad, for sikke initiativrige børn det er, at du har der :P Det er da ufarligt og giver dem højst mavepine ;)

Nå ja. Skrigende børn herhjemme får een advarsel og bliver derefter fulgt til deres værelse, hvor de kan få lov til at skrige alt det, de vil. Radion kan heldigvis altid spille højere end ungen kan skrige :) Smide dem ud i kulden er en total no-go.

Tror jeg holder med Pia74 her.

Hvis der skal være en 'konsekvens' så skal det være lige nu og hér, og ikke en time efter.... Det med chokoladen (eller andre ting) oplever jeg RET ofte, men det er okay - jeg kan jo bare gemme det et bedre sted, så den må stå for egen regning. Jeg har aldrig prøvet det med at de fylder toiletpapiret i tønden. Men jeg har prøvet at de har gjort det vådt og kastet det på væggene og op i loftet :laugh: Jeg ved sgu ikke, tror min tålmodighed rækker temmelig langt, for jeg kan faktisk grine af det meste og kan se det sjove i børnehøjde på rigtig mange områder. Synes generelt vi kan komme rigtig langt med humor og et godt grin, også det mere alvorlige ting kan man pointerer med et smil og lidt lune. Og så er man fri for de hyler som vildsvin :laugh:

Jeg grinede også med chokolade situationen, selv om synes ikke det var særlig morsomt. Jeg var glad i hver fald at David selv kom og fortalte mig hvad de havde gjort som jeg værdsætter. At smide børn ud når de skriger (i deres lege) fik jeg som ide fra en meget god (efter min mand) far. Han havde gjort det selv med sine børn. At sende på sit værelse er ikke noget der hjælper for noget som helst her. Desuden kan man høre det hele, fordi væggene er ikke lyd isolerede.

Hvis vores børn er højrystede/larmende får de besked om, at det foregår på deres værelse... typisk er det ikke så sjovt at larme derinde ret længe ad gangen ;) Jeg havde en bekendt, der lukkede sin hund ud, når den gøede som en sindssyg og så stod den i haven og gøede... taktikken hjalp ikke på en hund, og vil næppe heller virke efter hensigten med dine børn... I stedet ville jeg simpelthen forklare dem, at hvis hele familien skal kunne holde ud at være sammen, så går det ikke med skrigeri. Respekt for familien og hinanden!

Nogen gange skal man ikke se på børnene; men på sig selv. De voksne er ansvarlige for den gode stemning i hjemmet, og børns 'uhensigtsmæssige' reaktioner kan i virkeligheden være et råb om hjælp :( Glade og trygge børn har nemmere ved at opføre sig 'pænt'!

Pikora skrev:

Nogen gange skal man ikke se på børnene; men på sig selv. De voksne er ansvarlige for den gode stemning i hjemmet, og børns 'uhensigtsmæssige' reaktioner kan i virkeligheden være et råb om hjælp :( Glade og trygge børn har nemmere ved at opføre sig 'pænt'!

Er tilbøjelig til at skrive ROLIG NU og klap lige hesten. Enig med dig i at uhensigtmæssig adfærd nogle gange kan være et råb om hjælp. Må så også sige, at jeg i de nævnte eksempler ikke ser noget, der ikke kunne være 'begået' af glade og trygge børn. Det er for mig mere et spørgsmål om, hvordan man deffinerer 'opføre sig pænt'. Jeg ville også nogle gange blive nervøs og tænke på 'utrygge børn', hvis de altid sad i sofaen og foldede hænder og var artige......... Drengestreger tror jeg finder sted i selv de 'pæneste og tryggeste' hjem.