Når børn skal på universitetet

Jeg har ikke nogen planer om at finiasere mine børns uddannelse. De får SU og kan tage studielån og jobs ved siden af ligesom vi andre har gjort. Selvfølgelig kan det lade sig gøre. Dermed ikke sagt at de ikke skal regne med noget fra mig af. Vil altid have mad i køleskabet til dem og bor de langt væk skal jeg gerne betale billetten hjem til moar og køleskabet ;) Og mon ikke der kan snige sig en 100 kr seddel med i lommen når de går.... Der er til alle mine børn oprettet børneopsparinger og den bliver udbetalt når de er 21 år. Meningen med den er at de skal hjælpes igang med voksenlivet og der er penge nok på den til hjælp undervejs i uddannelsen. Man kan sagtens overleve på SU og være udeboende. Nu er det godt nok ved at være nogle år siden jeg boede på kollegie, men da jeg gjorde havde jeg både til husleje, mad og diverse fester i weekenden. Mine forældre har aldrig haft råd til at hjælpe mig økonomisk, men mad kunne jeg altid få.

Der var da også et eller andet vildt hyggeligt ved studietiden, og hold kæft hvor åd jeg mange dåse bønner....til sidst kunne jeg både lave burgere og meget andet på sådan en dåse bønner :laugh: Og spaghetti med ketchup når man sad og terpede om natten, der var jo mad til en hel uge i sådan en pakke der den gang kostede 3-4 kr. Og jeg arbejde da også på et plejehjem om natten, og når man fik lønsedlen og kunne få både bøf og hakket kød, wooow mand, og lige stoppe ved genbrugen og købe lidt 'nyt' tøj, det var sateme da bare en fest! Jeg kan huske jeg en gang købte en culottesteg og cyklede hjem og stegte den, og åd den hele :laugh: :laugh: Kæft hvor blev jeg dårlig!!!

@ Helene: Det er godt nok tidligt dine drenge er blevet studenter. Jeg var selv 18 og er kommet i skole rettidigt og på gym uden 10. klasse og fjumreår imellem. Er det kommet 1 år for tidligt i skole?

Nej, de gik bare meget tidligt ud :) Jeg havde jo en hulans masse bøvl med skolen fordi de var lidt (meget) længere fremme end klassen, hvorfor de pendlede rundt og tog flere forskellige fag på de ældre klassetrin. Tilsidst kedede de sig så meget, at inspektøren gav dem lov til at tage eksamen, så de kunne blive sluset videre..... - hvilket vi har debatteret meget herinde i den ældre debat. Samtidig havde jeg en søn som var enormt tilbage og ikke kunne noget bogligt, som de heller ikke kunne få passet ind, så JEG har haft mine kampe med skolen :)

HeleneK Mor til 6 skrev:

Der var da også et eller andet vildt hyggeligt ved studietiden, og hold kæft hvor åd jeg mange dåse bønner....til sidst kunne jeg både lave burgere og meget andet på sådan en dåse bønner :laugh: Og spaghetti med ketchup når man sad og terpede om natten, der var jo mad til en hel uge i sådan en pakke der den gang kostede 3-4 kr. spagetti med ketchup var fast på menukortet hos mig. Når det skulle være vildt blev der supleret med bacon og parmasanost :laugh: Man kunne også få 3 margaritapizzaer for under 20 kr. Lidt ekstra ost så var den i vinkel...... Det var tider du..... skide usundt, men også sjovt da pengene til mad oftest var små fordi jeg gavde drukket dem op jeg havde :blush:

Ja, jeg fik også altid skaffet penge til en flaske Captain Morgan, om så det betød jeg skulle sælge ud af CD'erne...... :laugh: Bare surt når man lå med tømmermænd og hverken kunne købe grillsnask, cola eller leje film, og bare måtte ligge som man var faldet omkuld og tænke på alt det man skulle nå inden Mandag morgen..... :huh:

Søn har 2 børneopsparinger + 1 boligopsparing, så hvis ikke han kan få det til at slå til sammen med SU'en (hvis han da vil studere), så giver jeg da gerne en 20'er til en regnemaskine fra Tiger :laugh: Nej, jeg vil ikke financiere ham yderligere, ud over lidt tilskud i ny og næ. Jeg er enlig, sent uddannet med en anseelig studiegæld og en 6-årig universitetsuddannelse er ikke altid lig med lønninger som i fiskeriet :laugh: ( :sur: ). Jeg får nok at gøre med at betale min egen husleje. Mine egne forældre har hjulpet mig meget - bla. betalt computere, cykel, fyldt min kassekredit op mindst 1 gang og meget andet, men de var også langt bedre stillet end mig og jeg har ikke tænkt mig at leve af spaghetti m ketchup, fordi min søn ikke gider bo på kollegie eller bofællesskab. Hvilket jeg iøvrigt synes er noget mærkeligt noget ikke at gide, da det da er noget af det hyggeligste :) :silly: - men hver sin smag, selvfølgelig... Min egen oprindelige plan var at gå direkte fra gymnasiet til universitetet, men så fik jeg en alvorlig hjernerystelse sidste skoledag, hvilket betød udsættelse af flere eksaminer til efter sommerferien. Og ingen fortalte mig, at jeg godt kunne 'forhånds-ansøge' på baggrund af mine årskarakterer, så jeg fik et uønsket sabbatår - som jeg ikke ville bytte for noget i verden, for det var der jeg fandt ud af, at man da kunne rejse ud og se verden for de penge man tjente. Så 1 år blev til 2, hvorefter jeg kom hjem til en studieplads min søde mor havde sørget for at sende ansøgning til - og meldte fra, da en rejse da slet, slet, slet ikke var nok. Så mere arbejde - bl.a. 7 måneder som hjemmehjælper, et arbejde jeg VIRKELIG fik lært meget af rent menneskeligt og omkring mine egne grænser! Så mere rejse og efter 4 år var jeg klar til at fortsætte. Men ja - jeg var hundrede år og en madpakke om at fuldføre - bl.a. fordi jeg i mine sabbatår opdagede, at jeg havde det langt bedre med IKKE at være så stræbsom, som jeg var tidligere. Så jeg lever op til teorien om, at sene startere er lang tid om at gennemføre (jeg faldt dog ikke fra). Og vel ville jeg da gerne have flere penge end jeg sidder med idag, men penge er ikke altid indbegrebet af lykke for alle. Jeg behøver ikke en patriciervilla, mercedes eller sommerhus, jeg klarer mig (indtil videre) uden problemer med en 2-værelses og en kolonihave :) (Jeg vil faktisk slet ikke have en villa - de er pisselækre, men hvem skal lige gøre rent, måske???)

Jeg ved godt det her efterhånden er en noget gammel tråd, men er simpelthen nødt til at skrive til jer alle sammen! 

Jeg er selv studerende ved universitetet. Jeg har førældre der ikke har råd til at 'forsørge mig', og jeg har boet hjemmefra siden jeg var 16 år gammel. Jeg har ikke taget supplerende SU-lån i den tid, jeg har været SU-berettiget, og min eneste gæld er en lille kassekredit på 15.000, der skulle bruges til sommerferien mellem gymnasiet og universitetet, da jeg på dette tidspunkt i mit uddannelsesførløb ikke var berettiget til penge nogen steder fra. 

 

Jeg er en af dem, der er gået direkte igennem systemet, altså fra 9. klasse til gymnasiet og fra gymnasiet til universitetet. Jeg mener ikke, jeg er uden realitetssans i forhold til 'den virkelige verden', da jeg (selvom jeg hele tiden har været studerende) har haft arbejde siden jeg var 14 år gammel. 

Jeg arbejder omkring 10 timer om ugen, og mit SU-budget kan sagtens hænge sammen. Selvfølgelig lever jeg ikke i sus og dus, men jeg har da snildt råd til at gå til frisøren en gang om måneden samt at købe de ting, jeg behøver. Jeg synes, det er fråds, når folk mener, det er 'nødvendigt' at tage SU-lån og at blive forsørget af forældrene. Det er nemlig her, de unge ricikerer at miste realitetssansen.. 

Hvordan skal man vide hvad det koster at holde hus, mand (hæhæ) og børn, hvis man ikke engang har prøvet at være økonomisk ansvarlig for sig selv? 

Selvfølgelig er det i mine øjne okay, at forældrene spæder lidt til, når der for eksempel skal købes bøger og sådan, men nogen nødvendighed, det er det ikke! :o)