Når børn skal på universitetet

NikiFin skrev:

Jeg synes at det bedste er at man går på UNI lige efter skolen før man har mistet sine gode læringsvaner. Det er spild af tid at begynde et lav kvalificeret arbejde hvor man lærer ikke noget nyttigt og heller ikke tjener nok penge.

Man mister ikke sine læringsvaner, eller hvad du kalder dem. Dem har man, eller også har man dem ikke. Jeg vil også sige, at det aldrig er spild af tid at arbejde, uanset hvad dette arbejde måtte indeholde. Almindelig menneskelig livserfaring kan man aldrig få nok af, og efter masser af år skiftevis på skolebænken og ude i det pulverisernede erhvervsliv, vil jeg vove den påstand og sige, at denne erfaring fåes bedre ude i erhvervslivet end på en skolebænk. Jeg var 19, da jeg gik i gang med min første uddannelse på uni; 28 da jeg gik i gang med uddannelse nr. 2 på uni, og 35 da jeg tog den sidste uddanelse på et lærerseminarium. Den sidste uddannelse var den uddannelse, hvor jeg fik mest ud af læringen (eller hvad man nu vælger at kalde det) af den årsag, at jeg havde så mange oplevelser og erfaring at trække på. Jeg kunne sætte mig ind i alt, fordi jeg havde så meget at trække på. Det kommer selvfølgelig også med alderen, men helt almindelig dannelse, som man især får fra diverse 'lavt kvalificeret arbejde', som du kalder det, skal man bestemt ikke kimse af.

Hver måned sendte min mor en stor omkr. 20 kg pakke med glas med alt muligt steriliseret mad (gryderetter, kød, grøntsager), æg, kartofler, friske frugt og grøntsager, yoghurt, kage.... - hjemlavet det hele. Mange gange billigt købte chokolade vafler, kiks og kroisanter ....

så du mit indlæg nikifin..

Jeg regner ikke med at forsørge spunken når først hun er flyttet hjemmefra. Jeg har selv levet på SU og nogle småjobs som dog ikke var så omfattende at det gik ud over studiet. Jeg havde også noget opsparing som jeg har brugt af til f.eks. dyre bøger og når jeg havde lyst til lidt luksus. Jeg har ikke taget nogle lån. Og helt ærligt - jeg tænker tilbage med stor glæde på min kollegietiid og hvordan man kunne glædes over små ting dengang - f.eks. et fund i genbrugen. Spunken har 2 opsparinger og jeg kommer gerne med en pose af de lækre varer som man ikke har råd til på su, og også gerne pengegaver til fødselsdage, men ellers forventer jeg at hun kan klare sig selv når hun flytter hjemmefra, medmindre samfundet har ændret sig drastisk til den tid. Jeg har venner som op gennem tyverne ofte har fået penge af sine forældre, og jeg tror stadig at det fortsætter selvom vi nu er i trediverne. Jeg vil gerne opdrage spunken til at være selvstændig og sætte en ære i at klare sig selv.

Hi Louise, jeg har lige læst din indlæg men jeg er ikke 100% sikker på at jeg forstår det hele. Men det ser ud som om jeg skal forklare nærmere hvad jeg mener. Hvis nogen vil overhoved på universitet er det bedste at gøre det lige efter skolen og jeg har sagt hvorfor. Måske Frede mener ikke at man mister sine læringsvaner er jeg af en anden mening som kommer fra min egen erfaring. Og hvorfor er det spild af tid at f.eks. gøre rent i 2-3 år før man fortsætter med universitet bare fordi man har travlt med at prøve hvordan det er at tjene penge... jeg synes at det er så klart at det ikke kan forklares bedre. Men hvis man ikke har lyst eller mulighed for at uddanne sig videre, et lav kvalificeret arbejde er selvfølgelig ikke spild af tid men en måde at overleve på. Hvis det er noget man laver ved siden af uni for at hjælpe budgettet kan også være klogt nok. Du skal ikke tage det så personligt. Jeg har selv arbejdet sådan slags arbejde og har lært noget af det, mest om mig selv ;)

Louise skrev:

NikiFin skrev:

Charlotte, Jeg synes at det bedste er at man går på UNI lige efter skolen før man har mistet sine gode læringsvaner. Det er spild af tid at begynde et lav kvalificeret arbejde hvor man lærer ikke noget nyttigt og heller ikke tjener nok penge. Efter min mening det bedste er at man går straks på universitetet, består eksamenen og så finder arbejde i sit fag så snart som muligt. Og alt det sker før man har familie og børn, fordi det er det nemmeste.

Ingen jeg hopper ind i skærmen og får startet et STORT drama igen.......... Så skrev du ikke lige at det er spild af tid at arbejde på et lavt kvalificeret arbejde!!!!!! VEL?????? Håber seriøst at det er sprog barrieren der spiller ind der. For ellers synes jeg godt nok at det er synd for dine børn at du har et så unaturligt forhold til deres voksen liv. Hvad blev der af bare at ville se sine børn lykkelige og glade.. Og en anden ting!!! jeg er nok en af dem du hentyder til. Ingen udd og et barn. Og det er min livskvalitet ikke dårlig af!!!!!!!!!!!!!!!!!111111

Jo, det skrev hun vist, men det er jo bevist, at dem der går direkte fra studentereksamen og videre til UNI, også er dem der klare sig bedst og er mest vedholdende. Dem der springer fra og finder sig et arbejde som uuddannede, kommer sjældent tilbage til skolen/uddannelsen/universitetet.....og har højere chancer for at blive hængende som uuddannede. Ikke at der er noget i vejen med ikke at have en uddannelse! Men når vi snakker universitet, så er det nok gennem de briller indlægget skal læses - eller sådan læser jeg det i hvertfald :)

NikiFin skrev:

Hi Louise, jeg har lige læst din indlæg men jeg er ikke 100% sikker på at jeg forstår det hele. Men det ser ud som om jeg skal forklare nærmere hvad jeg mener. Hvis nogen vil overhoved på universitet er det bedste at gøre det lige efter skolen og jeg har sagt hvorfor. Måske Frede mener ikke at man mister sine læringsvaner er jeg af en anden mening som kommer fra min egen erfaring. Og hvorfor er det spild af tid at f.eks. gøre rent i 2-3 år før man fortsætter med universitet bare fordi man har travlt med at prøve hvordan det er at tjene penge... jeg synes at det er så klart at det ikke kan forklares bedre. Men hvis man ikke har lyst eller mulighed for at uddanne sig videre, et lav kvalificeret arbejde er selvfølgelig ikke spild af tid men en måde at overleve på. Hvis det er noget man laver ved siden af uni for at hjælpe budgettet kan også være klogt nok. Du skal ikke tage det så personligt. Jeg har selv arbejdet sådan slags arbejde og har lært noget af det, mest om mig selv ;)

Folk er forskellige, Nikifin - din egen erfaring kan ikke overføres til andre, og du kan reelt ikke vide, om det ville have været lige så fint for dig at gøre det stik modsatte af, hvad du gjorde dengang. Jeg var færdig med gymnasiet som 18-årig og på ingen måde moden eller afklaret til at begynde på en videregående uddannelse. Jeg brugte et år på at arbejde i restaurationsbranchen og fandt ud af, det IKKE var der, min fremtid lå - derefter var jeg pædagogmedhjælper i et år og fik en masse erfaring, jeg kunne trække på, da jeg læste videre til lærer. Og først og fremmest blev jeg MODNET af at komme uden for skolens/gymnasiets trygge miljø og arbejde som en voksen sammen med andre voksne. At komme tilbage på skolebænken efter to år var fantastisk - jeg var topmotiveret for at studere. Da jeg så fik mit første barn to år inde i min uddannelse og tog et års orlov, betød det, at jeg nåede at blive 25, før jeg var færdig som lærer - og det var bestemt ikke for sent, tværtimod var jeg relativt ung, nybagt lærer. Jeg kunne let have valgt den forkerte uddannelse, hvis jeg havde skullet træffe valget som 18-årig. Og jeg kender faktisk kun ganske, ganske få, som er 'kørt lige igennem' fra folkeskole til gymnasium til videregående uddannelse. Måske er det primært dem, der får et chok, når de kommer ud i 'den virkelige verden' uden for det beskyttede studiemiljø?

HeleneK Mor til 6 skrev:

Louise skrev:

NikiFin skrev:

Charlotte, Jeg synes at det bedste er at man går på UNI lige efter skolen før man har mistet sine gode læringsvaner. Det er spild af tid at begynde et lav kvalificeret arbejde hvor man lærer ikke noget nyttigt og heller ikke tjener nok penge. Efter min mening det bedste er at man går straks på universitetet, består eksamenen og så finder arbejde i sit fag så snart som muligt. Og alt det sker før man har familie og børn, fordi det er det nemmeste.

Ingen jeg hopper ind i skærmen og får startet et STORT drama igen.......... Så skrev du ikke lige at det er spild af tid at arbejde på et lavt kvalificeret arbejde!!!!!! VEL?????? Håber seriøst at det er sprog barrieren der spiller ind der. For ellers synes jeg godt nok at det er synd for dine børn at du har et så unaturligt forhold til deres voksen liv. Hvad blev der af bare at ville se sine børn lykkelige og glade.. Og en anden ting!!! jeg er nok en af dem du hentyder til. Ingen udd og et barn. Og det er min livskvalitet ikke dårlig af!!!!!!!!!!!!!!!!!111111

Jo, det skrev hun vist, men det er jo bevist, at dem der går direkte fra studentereksamen og videre til UNI, også er dem der klare sig bedst og er mest vedholdende. Dem der springer fra og finder sig et arbejde som uuddannede, kommer sjældent tilbage til skolen/uddannelsen/universitetet.....og har højere chancer for at blive hængende som uuddannede. Ikke at der er noget i vejen med ikke at have en uddannelse! Men når vi snakker universitet, så er det nok gennem de briller indlægget skal læses - eller sådan læser jeg det i hvertfald :)

Jeg mener ikke, det er 'bevist' - tværtimod er undersøgelserne på dette område MEGET modstridende i deres konklusioner. Sjovt nok har det i mange år været sådan, at i de perioder, hvor der har været mange unge, og samfundet ikke har haft behov for nyuddannede unge, har undersøgelser 'dokumenteret', at det var sundt og klogt at tage et sabbatår eller to - og i de perioder, hvor man har haft hårdt brug for de unge, har undersøgelserne vist det stik modsatte.

Lige en tilføjelse/uddybning: Jeg tror på, man lærer mange steder og på mange måder. Den almene dannelse, livserfaringen osv. opnås ikke nødvendigvis bedst på en uddannelsesanstalt. Et højskoleophold, en 'dannelsesrejse' jorden rundt, et år med hårdt rengøringsarbejde osv. osv. kan være meget, meget berigende for den personlige udvikling - og hvis man som 18-årig stryger lige fra gymnasiet og ind på en længerevarende uddannelse, risikerer man efter min opfattelse at stække sine vinger, fordi det ikke ligger lige for at drøne jorden rundt eller tage på højskole, når man står med eksamensbeviset i hånden og forventes at bruge sin uddannelse og få tjent nogle penge hjem - og stifte familie inden alt for længe.

Jeg skal ikke gøre mig klog på det! Men jeg har faktisk læst, at det med det sabbat år er godt hvis det er 1 år, lidt bedre hvis det er 2 år, men at rigtig mange aldrig kommer i gang igen (fordi de når at stifte familie) eller vænner sig til arbejde med de lønninger der følger med.... Så mange har glæde af sabbatår, men endnu flere kommer altså ikke tilbage, hvilket jo er synd et eller andet sted. Jeg kan da også selv huske at folk faldt fra hele tiden. Og mine sønner melder også om, at folk falder fra, eller at deres venner, simpelthen aldrig dukkede op igen, men istedet arbejder rundt omkring.... Jeg tror også at uddannelseslængden spiller ind. Jo længere uddannelse, jo mindre gider man holde sabbat år, fordi det reelt udskyder uddannelsen - eller sådan har jeg i hvertfald haft det. Mine børn blev simpelthen nødt til at tage et sabbatår for at tjene til uddannelsen, da de ikke kunne overskue at lægge hårdt ud, med både uddannelse og skidt økonomi, men også fordi de lige skulle modnes lidt.....de var jo kun 17 da de vær færdige med studentereksamen.