Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at en meget relvant debat bliver kørt af sporet i de allerførste svar. Jeg ser ingen anden forklaring end personfnidder. Og det synes jeg bare ikke hører til her...
Jeg bor jo på den anden side af Øresund, og der er det helt anderledes... måske bedre, måske ikke - men anderledes.
Fra jeg afleverer min dreng (7.30) til jeg henter ham igen (16.30) er han i de samme lokaler med de samme pædagoger (skal han have meget lange dage kan han afleveres / hentes i en anden del af skolen). Der er altså - for barnet - ikke den samme tydelige opdeling i skole og 'fritis', som det hedder. Den rigtige skoletid er mellem 8.30 og 13, og det er der, de har skema - har gymnastik, tager på udflugt i skoven, arbejder med frugt-tema, snakker om de afleverede lektier osv. Efter kl. 13 går de børn hjem, hvis forældre er hjemme (pasning er kun for dem, der er på arbejde). For resten sker der stadig meget - men jeg oplever også, at ungerne er glade for bare at sidde fem-seks stykker sammen i klasseværelset og bygge flag af plusplus-klodser, mens deres lærer sidder og klipper noget, der tydeligvis skal bruges i undervisningen næste dag eller næste uge. Det kan være, at jeg om en måned oplever, at ungerne bliver sat for lidt i gang, men hidtil har jeg bare tænkt, at ungerne har brug for at lære hinanden at kende på kryds og tværs, og at jeg henter på et tidspunkt, hvor de planlagte aktiviteter er ved at ebbe ud.
Jeg har intet imod at lærere og pædagoger drikker kaffe, mens de er på arbejde - jeg sidder jo også selv ved computeren og drikker kaffe. Jeg har heller ikke noget imod at de ind imellem snakker voksensnak. Men det må være grundlæggende, at lærere og pædagoger er på arbejde for at lave noget med børnene. Og har man en fornemmelse af, at det ikke er sådan, har man en udfordring i at ændre på sagerne.
Som det er skrevet flere gange må det gælde om at være konstruktiv og ikke bare en brokke-mor. Der kan være forskellige grunde til at sagerne ikke fungerer ordentligt. Der kan være forhold, som man som udenforstående ikke kender til - i datterens børnehave fx samarbejdsproblemer, der først blev løst, da ledelsen blev skiftet ud - selvom jeg personligt så en af pædagogerne som kilden til problemerne (hvad hun sikkert også var på sin vis, men da hun fik nye rammer af ledelsen faldt hun til ro og problemerne blev løst). Men lange forklaringer om, hvorfor tingene er som de er, bringer os ikke ud over, at skole, SFO og fritidshjem skal tage sig af børnene - og hvis ikke det fungerer, så skal det bringes til det!
Held og lykke med at få bragt lidt mere liv og aktivitet ind i din søns fritidshjem!
Anmeld