Flere sprog hver dag - forvirrende, eller?

Jeg arbejder med kundeservice og den funktion jeg har nu betyder, at jeg taler og skriver dansk, engelsk, svensk og finsk hver dag og nogle gange også tysk. Dansk og svensk dominerer mest, men jeg holder dem normalvis helt adskilt - jeg kan ikke lide at snakke blandesprog ;) Men nogle gange, efter en hektisk dag, er jeg helt forvirret når jeg kommer hjem. Lige pludselig kan jeg forklare noget på svensk til mand uden at engang være klar over hvad jeg har gang i. Det siger han ikke noget til, for han er god til svensk, men det gør det ikke nemmere for mig. Det er pisseirriterende for at sige det mildt og jeg er i perioder trist med tanken om, at jeg efter nogen tid måske slet ikke behersker ET sprog ordentlig :S Jeg skal tænke over hvad jeg siger når jeg kommer hjem og det går ud over mit eget sprog, så her på det sidste snakker jeg mest dansk med ungerne. Hvad gør I andre med flere sprog i familien eller på arbejde? Dyrker I et bestemt sprog og de andre i en pærevælling?

Her er det pærevællingen!! :dry: Den ene taler dansk, den anden amerikansk, den tredje arabisk, og nu skal jeg snart arbejde i sverige, og jeg fatter ikke svensk!!! Så jeg formoder vi kommer til at snakke en hel del engelsk i begyndelsen..... Men det kan faktisk godt være lidt forvirrende med alle de sprog i samme husstand, men ungerne er heldigvis gode til at skille sprogene ad. I skolen er der i hvertfald ingen problemer sprogligt, hvorimod min datter - når hun bliver sur, nægter at tale dansk men KUN vil ytre sig på amerikansk, men det gør hun udelukkende for at provokerer pædagogerne og de andre børn :)

Helene.... Hvem taler dansk? går ud fra du taler amerikansk og din mand arabisk.... Er det så ungerne der snakker dansk? og forstår ALLE i husstanden ALLE sprogene? Skal i flyttet til sverige? og hvad er jobbet?

Vi taler alle sammen dansk pånær min kæreste som faktisk er den der taler mest engelsk. I perioder taler jeg mest amerikansk, og andre gange mikser jeg det hele - og sådan gør vi alle sammen ved nærmere eftertanke. Ja ungerne forstår alle sprogene (dansk, arabisk og engelsk (og de to ældste taler også færøsk))) og taler dem også. Mit arabiske er ikke så godt, men jeg kan tale det til husbehov og forstå det meste hvis dialektet er libanesisk. Jeg kan ikke så godt forstå Egyptisk, palæstinensisk, eller dialekter fra syrien. Men LIDT forstår jeg da... Og nej, vi skal ikke flytte til Sverige, det bliver for kompliceret med ungerne, men vi har en lejlighed i Sverige sammen med en af de ældste som bor der. Jeg får flere opgaver i Sverige, både mht det kriminaltekniske (som er en ekstra uddannelse jeg tog for 100 år siden), primært indenfor sager om skud/skuddrab, og det retsmedicinske hvor jeg skal være mentor for 9 elever og guiede dem gennem uddannelsen fra A-Z..... Så to forskellige verdner! (Jeg har jo altid pendlet mellem Danmark og Sverige!). Nu satser jeg så bare på Sverige 100% for at prøve noget nyt og for at udvikle mig i en ny retning. Som amerikaner er der en hel del fordele både mht uddannelse, men også mht løn osv :)

Hvad er det for et sprog du tænker og drømmer på, Helene? Jeg er begyndt at tænke på dansk, nok mest at lige for styr på alle det virvak, men jeg drømmer oftest på finsk :) Sverige lyder da meget spændende, jeg er selv meget glad for Sverige og det svenske - lig bortset fra nu, hvor jeg ikke helt har styr på de sproglige udfordringer ;)

For pokker da Helene. Godt nok er jeg ikke på så meget længere, men var slet ikke klar over, at du havde haft fødselsdag så mange gange siden - stort tillykke med de hundrede og noget ;0) (Nej pjat og undskyld for det - kom bare til at grine lidt af din 'gamle' uddannelse) Her i huset er vi kun dansktalende, så har ikke egne erfaringer med flersprogeri. Min bror er gift med en pige fra Thailand. De har et fælles barn. Min bror kunne ikke et pip thai, da de mødtes og hun intet dansk, så fællessproget var engelsk. Nu taler han noget thai og forstår endnu mere og hun er blevet ret ferm til det danske. Det er dog sådan et blandingssprog, de taler. Det har betydet (vurderer jeg), at min nevø på 2,2 år ikke taler så meget - eller rettere, han taler en del, men ikke så det altid giver mening. Der kommer mange blandede ord frem. Jeg tænker, at han kommer til at tale flydende dansk og thai med tiden og at han bliver ret ferm til det engelske. Jeg kan godt forstå, at det må være forvirrende nogle gange, men på en del andre punkter er det for mig at se klart en fordel at være flersproget.

Pia74 skrev:

Hvad er det for et sprog du tænker og drømmer på, Helene? Jeg er begyndt at tænke på dansk, nok mest at lige for styr på alle det virvak, men jeg drømmer oftest på finsk :) Sverige lyder da meget spændende, jeg er selv meget glad for Sverige og det svenske - lig bortset fra nu, hvor jeg ikke helt har styr på de sproglige udfordringer ;)

Jeg har jo levet 25 år i USA og nu 25 år i Danmark, så jeg drømmer faktisk lige så blandet som jeg taler, det kommer sjovt nok an på hvem jeg taler med i drømmen :laugh: Jeg synes her indenfor de sidste 5 år, er jeg begyndt at tænke på dansk og i rigtig mange henseender vil jeg hellere kommunikere på dansk, og føler efterhånden at mit dansk-skriftlige er betydenlig bedre end mit engelsk skriftlige, muligvis fordi jeg ikke bruger det så ofte mere. Det eneste minus er, at man mister korrektheden på begge sprog, og på den måde bliver jævnt dårlig på begge sprog. Eller rettere JEG gør....eller føler jeg gør. Og ja Mette NB, 100 år er længe siden :laugh:

HeleneK Mor til 6 skrev:

Pia74 skrev:

Jeg synes her indenfor de sidste 5 år, er jeg begyndt at tænke på dansk og i rigtig mange henseender vil jeg hellere kommunikere på dansk, og føler efterhånden at mit dansk-skriftlige er betydenlig bedre end mit engelsk skriftlige, muligvis fordi jeg ikke bruger det så ofte mere. Det eneste minus er, at man mister korrektheden på begge sprog, og på den måde bliver jævnt dårlig på begge sprog. Eller rettere JEG gør....eller føler jeg gør.

Også min bekymring :S og mig som er en pernittengryn uden lige, hvad det angår :blink:

modersmålet ligger altså ikke i samme center som senere tilegnede sprog, så reel sammenblanding sker ikke - det er kun når man er træt. Jeg taler primært engelsk på arbejdet (også med danske kolleger), dansk hjemme, norsk med svigermekanikken, og har to jydske dialekter med i bagagen som, især da jeg var barn, (trods opvækst på AMAGER) var fremherskende, da flere andre i opgangen også talte især sønderjydsk. Det har aldrig været et problem, men jeg kan da godt opleve at det lige kan være svært at finde den rigtige formulering på dansk, når jeg er træt eller bare skal tale om noget i samme gænge som på arbejdet. Det sværeste er for mig at skifte direkte fra tysk til engelsk - sandsynligvis pga ordstilling og netop fordi begge sprog er tillærte, så de ligger i samme center (jeps - har skrevet 1/2 speciale om frememdsprogstilegnelse inden jeg valgte noget andet med større sandsynlighed for at blive færdig i tide)

Jeg ved ikke hvor mine sprog ligger gemt, men jeg har jo en dansk Mor og en amerikansk Far, og har begge sprog fra fødslen. Dog var det amerikanske jo det mest dominerende da vi jo boede der, og min Mor og senere min nanny var de eneste der talte dansk. Men jeg var jo på ferier her nogen gange som barn, hvor det sproglige ikke var vanskeligt for mig, bortset fra at jeg overhoved ikke kunne skrive dansk :laugh: Og jeg kæmper stadig med det, aner ikke hvornår ord ender på r, eller om det er sion, tion, ene, ende osv osv....jeg staver også de samme ord på flere forskellige måder, og ret ofte i samme fortælling :S