Flere sprog hver dag - forvirrende, eller?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

11. oktober 2010

kongster-vb

Da jeg boede i USA som 15 årig og i et år udelukkende talte amerikansk, da glemte jeg faktisk mit danske. Jeg drømte på engelsk og tænkte på engelsk. Jeg mødte en enkelt gang nogle danskere derovre og det var svært for mig at tale dansk med dem. Jeg glemte simpelthen ordene. Jeg mødte også en tysker og det var komplet umuligt for mig at huske så meget som et eneste tysk ord. I flyet på vej hjem sad vi mange danske unge sammen som alle havde været afsted i et år og vi talte engelsk sammen. Dansk føltes mærkeligt for os alle sammen. Først efter et stykke tid i Danmark kom det naturligt igen. Jeg tænker og drømmer stadig på engelsk ind imellem. Specielt når det er noget meget følelsesladet jeg tænker over. Og det er altså 20 år siden jeg var i USA

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

11. oktober 2010

Polyp-vb

jo, det har jeg noteret, men så længe det ikke er meningsforstyrrende, så betyder det jo reelt ikke så meget, så læmge du ikke er dansklærer. Hvis du gerne vil teste dig lidt i grammatik, er www.grammarexplorer.eu gratis og ret godt til eng/ty/da - også til lidt større børn. Min mand døde pga en hjernesvulst - den sad i sprogcentret (for modersmålet) og det gjorde at hans engelsk, blev meget bedre end det var inden han blev syg, da det passivt tillærte gik hen og blev aktivt...altså indtil hele sprogcentret var ødelagt ;-) Det sidder iøvrigt i venstre side lige over øret sådan cirka - og er næsten dobbelt så stort hos kvinder som hos mænd...generelt set

Anmeld

11. oktober 2010

LouiZe-vb

HeleneK Mor til 6 skrev:
Og jeg kæmper stadig med det, aner ikke hvornår ord ender på r, eller om det er sion, tion, ene, ende osv osv....jeg staver også de samme ord på flere forskellige måder, og ret ofte i samme fortælling :S
Men jeg må sige at du er blevet MEGET bedre til at stave end da jeg begyndte på VB for 8 år siden! Jeg kan huske at der var nogen teorier omkring at folk ikke troede på du var læge når nu du ikke kunne stave fejlfrit :laugh:

Anmeld

11. oktober 2010

Polyp-vb

læger behøver ikke at kunne stave...der er alligevel ingen, der kan læse hvad de skriver ;-) eller sådan var det vel i gamle dage ;-) ...sorry..sidespring!

Anmeld

11. oktober 2010

Det er stadig mig-vb

Jamen, jeg har også lært enormt meget fra div debatter, tror faktisk alt det skriftlige har udviklet sig pga det, for jeg har aldrig lært dansk (skriftligt), alt er selvlært. Jeg har for sjov gemt nogle af de ældstes kontaktbøger, og jeg stavede simpelthen som en brækket arm (kan jeg se nu) den gang. Læger staver faktisk generelt dårligt, mine kolleger staver heller ikke særlig godt. Men meget af det er vist også sjuskefejl fordi det ofte går stærkt, og vores skrift er også meget grim og ulæselig, igen, fordi vi har skrevet så meget, og fordi man simpelthen heller ikke havde tid til at skrive pænt - der skulle tænkes, skrives og gøres notater i mange timer i træk. Mange af os har faktisk vores eget sprog med sære forkortelser som ellers ikke findes og med ord som heller ikke findes, men som vi hver især har udviklet, for ikke at skulle skrive hele sætninger. Og så dækker den grimme skrift også for det faktum, at stavningen ret ofte også er gået tabt (specielt hvad angår navne på medicinske produkter til fx recepter). Heldigvis bruger de fleste af os diktafon og har sekretærer der kan skrive rent for os. Og når vi selv sidder og ordner papirer, så er der jo staveprogrammer hvis vi skulle være i tvivl. Og det meste er jo noget vi har skrevet 1000 gange før, og som bare sidder der. Så helt tumpede er vi ikke :laugh:

Anmeld

12. oktober 2010

Det er stadig mig-vb

LouiZe skrev:
HeleneK Mor til 6 skrev:
Og jeg kæmper stadig med det, aner ikke hvornår ord ender på r, eller om det er sion, tion, ene, ende osv osv....jeg staver også de samme ord på flere forskellige måder, og ret ofte i samme fortælling :S
Men jeg må sige at du er blevet MEGET bedre til at stave end da jeg begyndte på VB for 8 år siden! Jeg kan huske at der var nogen teorier omkring at folk ikke troede på du var læge når nu du ikke kunne stave fejlfrit :laugh:
Jaaaaa, det ka' jeg godt huske!!! :laugh: Så var det godt min tyske kollega ikke også skrev herinde, for hendes dansk er fuldstændig en gåde....både på skrift og i tale, så hende ville de nok have tolket som værende bonde på bistandshjælp, selvom hun er en af de klogeste mennesker jeg kender rent fagligt :laugh: Synes det er sjovt sådan noget!!!

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.