Er det svært med bedsteforældrene

Magasinet Vores Børn laver tema om bedsteforældre, og har derfor brug for DIN hjælp! Har du oplevet en svær situation med dit barns bedsteforældre, som du gerne vil høre en eksperts mening om, så skriv eksemplet i denne tråd. Det kan handle om alt fra opdragelse til mad eller sengetider. Et eksempel kunne være: “Min søns farmor propper ham med slik og kage, når han er på besøg. Hun er verdens bedste farmor for ham, men jeg synes det er unødvendigt med alt det sukker, og det kan hun simpelthen ikke forstå. Hun synes, det er hendes ‘ret’ at forkæle ham på den måde. Skal jeg sluge den kamel, eller kan jeg få hende til at ændre sig?” Redaktionen på Vores Børn udvælger nogle af indlæggene, og lader en børnepsykolog kommentere dem. Udvalgte indlæg vil blive bragt i magasinet Vores Børn.

Afdøde fars forældre valgte sig selv fra, så at sige, da vi kom ud i et tilhold pga deres opførsel under faderens sygdom og lige efter hans død (5 min efter på hospitalsgangen) ;-) Mine forældre er vel standard bedsteforældre - har tidligt fået besked på at skrue ned for serviceniveauet, når nu de havde knægten så meget - pga fars sygdom og død - og det har de så gjort, så ingen problemer her Papfarfar er en gammel mand, sød nok og ikke rigtig problematisk - bare gammeldags i sine holdninger og det kan knægten godt kapere

Jeg har en problemstilling. Min far og hans kone er er begge efterlønnere og nyder livet. De har købt en autocamper og ligger mange måneder af året og fare rundt i hele Europa, en rigtig drømmepension og jeg under dem det. Dog betyder dette at de ikke ser min datter ret tit. måske 3-4 gange om året, jeg syntes det er synd at hun ikke får et bedre forhold til hendes morfar. Men det er egentlig ikke det der er det største problem, de siger tit at nu hvor hun er ved at være større (2 år) og måske lidt større endnu så vil de meget gerne tage hende med på en lille tur/ferie bare et par dage. Men her har jeg det meget svært, for jeg mener ikke at de under nogen omstændigheder skal tage mit barn med nogen som helst steder hen. De er jo som fremmede for hende. Når de er sammen er det ok, ikke nogen overdreven jubel men okay. Jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg på en ordentlig måde kan fortælle dem at så længe de er fremmed for min datter så skal hun ingen steder med dem. Ikke engang hvis hun er syg og vi gerne ville have brugt dem, vil jeg efterlade hende med morfar, da de er ukendte for hinanden. Er det bare mig der er sippet eller er det okay at jeg vælger dem 'fra' på den måde?

Du vælger dem ikke fra - de vælger at være fremmede overfor dit barn - i hvert fald så længe hun er så lille - når hun bliver ældre kan hun sagtens overskue ikke at se dem så tit og så alligevel have en skøn ferie...men det kræver altså at DE gør en indsats nu, så de ikke bliver ved at være fremmede...og du kan da sagtens stille og roligt fortælle dem, at de jo er fremmede for hende og at du aldrig vil overlade dit barn til nogen hun ikke er tryg ved

Enig med LYP. Der må findes en gylden middelvej mellem kun at se sit barnebarn 3-4 gange om året og at hensygne sin pensionisttilværelse uden at komme uden for landets grænser. Jeg ville nok opfatte den begrænsede kontakt som det største problem og føle mig såret over, at mit barn ikke blev prioriteret en smule højere af sin morfar.

Jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg på en ordentlig måde kan fortælle dem at så længe de er fremmed for min datter så skal hun ingen steder med dem. Ikke engang hvis hun er syg og vi gerne ville have brugt dem, vil jeg efterlade hende med morfar, da de er ukendte for hinanden.

Lige præcis det du skriver skal du sige. For det er jo sandheden! UDen omsvæb, og uden at du siger for mange ting for at sige sandheden! :dry:

Jeg er har valgt at blive boende i min hjem by, har været ud og få en på opleverne tidliger, men da min datter meldt sin ankomst valgte jeg bevist at flytte tilbage. Hele min familie bor her, og vi bruger hinaden rigtig meget. Plus kan vi sige fra hvis det bliver for meget. I teorien er det min mor og papfar, men har altid opfattet ham som min far. De og især min far, vil meget gerne hjælpe og værre sammen med pigerne. Vi har har lavet en mormor og morfar dag, hvor de henter fra dagpleje og tager til svøm efter aftensmad. I starten var det svært for min mand, han følte ikke at de hørte efter hvad vi gerne ville. Indtil min far en dag sagde, ' herover bestemmer vi, og over ved jer bestemmer I, Jeg kan og vil ikke lave regler om i mit hjem pga. jer. Og kan kun forstille mig at I ville blive svært sur hvis jeg skulle bestemme hjemme ved jer' Han havde jo ret, og efter det er det hele blevet meget nemmer. Mine svigerforældre bor i Berlin, vi ser dem desvær ikke så ofte, men de er gode til at stikke en finger i jorden. Og afvente at pigerne opsøger dem. Den ældste er rigtig glad for dem, og snakker om dem. Hun er 3 år, og vi har ikke lært hende tysk. Men hun er ligglad, snakker bare med dem.

Tænk positiv, nyd jeres forældre. De letteste er at blive pige fornærmt. De bedsteforældre har sikkeret The time of there live. Håber at alle kan lære at accepter at vores forældre, ikke skal stå til regnskab for hvad de vælger at gøre. Tænk hvis de hele tiden kom med stik piller til os, hvorfor gøre det så svært.

Jeg synes det var svært at trænge igennem med; hun er møjtræt og derfor græder hun som en gal, da hun var helt lille. Det var altid fordi hun da lige trængte til at komme op til en bedsteforælder (uanset hvilken af de fire sæt vi besøgte). Alt hvad der hedder slik og kage har jeg sagt ok til, når bare hun har fået sit rigtige mad først - ikke et minut før, men synes nu alle hendes bedsteforældre er flinke til at give hende frugt osv. En enkelt bedstefar gynger hende så højt at vi andre kigger væk - tøsen synes det er rigtig sjovt, men jeg plejer at rømme mig så kraftigt, at tempoet bliver sat lidt ned ( i hvert fald så længe jeg kigger) En anden bedstefar fatter simpelthen ikke at han ikke skal komme ud til barnevognen og sige: dikke dikke dik, nårh hvor er du træt osv når jeg putter en overtræt sukkerbombe. Plejer at sige han selv hænger på putningen, hvis han bliver ved at holde hende vågen.. Generelt har de fin respekt, men har alle sammen deres snå særheder. Hvis ikke jeg kan lide lugten i bageriet tager vi da bare hjem..

Når bedsteforældre ikke respektere dine meninger og grænser ang børn og Slik... jeg har kæmpet i nu snart, ja den store datter bliver snart 5 år. og det startede da hun var 6 måneder... da jeg fandt ud af at bedste /svigermor havde givet hende sodavand og slik... selvom jeg havde sagt, det sku hun ikke have... Må sige har prøvet at fortælle mine holdninger og mener de bør respektere dem... Min kæreste har selv snakket med dem, det hjalp så lidt.. Havde så håbet på, at det ville blive anderledes da vores tvillinger blev født, Men nej.. Det resulterede i, at det så blev gjort bag min ryg.. eller vores ryg.... for vores datter er så stor, at når man spørg om de har hygget sig. så siger hun altid, vi har fået meget slik og sodavand.. og så siger bedste i bagrunden, at de sku hun jo ikke fortælle til mor mens.. hun griner... mener ikke hun burde bede min datter, om at holde noget for sin mor.. hva mener i? ... jeg har bare en grænse hva ang slik og sodavand.. Siger ikke de ikke må få noget... Men de får bare love til spise så meget de vil ingen begrænsniger. Ved ikke rigtig hva jeg ska gøre, føler det er en kamp, hver gang vi er på besøg.. Ved godt det er i deres hjem, men tæller mine holdninger så ikke?? og hver gang jeg ligsom prøver at sige, nu har de fået nok.. får jeg afvide 'hvor må det være kedeligt at være barn hos dig' Nogle gode råd??