Kender I jeres babysitter?

Håber I ikke finder jeres babysitter i avisen http://www.youtube.com/watch?v=vKiCVBAFKcQ&feature=related

Vi havde på et tidspunkt behov for, at en ung pige hentede vores datter i vuggestuen, og de skulle krydse Nørrebrogade på vej hjem. Vi havde kandidaterne til samtale, og jeg synes, at jeg ret hurtigt fik en god fornemmelse af dem. Det er svært at vide, hvad der foregår i praksis, men jeg ville synes, at det var ret grænseoverskridende at skulle sætte kamera op :huh: Kunne I andre finde på det?

Jeg ville bruge kamera uden tvivl, selv om det kan ikke se det hele alligevel kan man stadig få vigtige informationer fra det. Men jeg har altid været bange for ting som den heroppe og derfor har aldrig efterladt mine børn alene med barnepiger. De hjælper mens jeg er hjem. Maksimum at de kan blive med barnet i kort tid mens jeg køber ind. Jeg kan ikke rumme hvordan så mange mødre efterlader deres babyer og børn alene med helt fremmede mennesker. Jeg har mange grunde ikke at tro på folk 100% og slet ikke at betro dem min dyrebareste....

Kunne ikke drømme om at overvåge andre med kamera. Ville blive rasende hvis min arbejdsgiver overvågede mig. Føj for pokker.

Lars F skrev:

Kunne ikke drømme om at overvåge andre med kamera. Ville blive rasende hvis min arbejdsgiver overvågede mig. Føj for pokker.

jeg er ligeglad, bare der ikke er kameraer på toilettet. Hvad er forskellen om chefen kigger på dig på et skærm eller I arbejder bare sammen på det samme kontor og han kan se alt do laver? Jeg ved godt at det er forbudt at overvåge i nogle lande men jeg kan ikke virkelig forstå hvor problemet er. Bange for kameraer er kun folk som laver noget ulovligt. Jeg synes faktisk at man SKAL overvåge hvad der sker med ens barn

Jeg har aldrig haft behov for barnepige; ungerne er blevet passet hos mormor / farmor / moster... og nu er de store nok til at kunne fortælle, hvad de laver, når de ude af mine øjne. Jeg ville aldrig efterlade et barn hos én, som jeg ikke har tiltro til. Dvs jeg ville have svært ved at finde en barnepige på opslagstavlen i supermarkedet eller hvor man ellers finder en ukendt ung pige. Til gengæld kunne jeg aldrig drømme om at kontrollere, hvad ungerne laver, når de ikke er sammen med mig, når først jeg har 'sluppet' dem. Vi snakker om bagefter, hvad de har lavet i skole, i børnehave, hjemme hos vennerne... Og på den måde følger jeg med i, at det, de laver, er godt for dem. Anderledes er det jo ikke, hvis jeg efterlader dem med min teenageniece: Her er der en anden person, der tager sig af dem. Hele konceptet, at man mistror et bestemt menneske / en lille gruppe af mennesker, så man er nødt til at optage, hvad de(t) foretager sig, er mig inderligt imod. Skulle jeg aflevere mit barn hos én, som jeg har så lidt tillid til, at jeg smiler og siger tak for babysitningen - for bagefter at bruge en time på at zappe gennem en film, der kan fortælle mig, om mine børn har fået mad og godnatsang eller er blevet råbt af? Nej, man må vælge at give slip og efterlade sit barn i tiltro til at mennesker vil dem det bedste - eller også må jeg blive hos dem selv.

Jeg har altid haft familie til at passe børnene da de var små. Men havde jeg ikke haft familie, så var børnene aldrig blevet passet, så meget kan jeg koge den ned!!! Jeg har set alt alt alt for meget (specielt i USA) omkring babysittere der udvikler sig til voldsmænd. Vi havde en sag om en ung kvinde der pludselig gik amok og klippede tissemanden af den dreng hun passede og gav den til hunden, der har været sager om børn der er blevet skoldet med vilje og blev banket med grydeskeer og behandlet som ovenstående. Jeg ville ikke ikke være bleg for at smække kameraer op!, men jeg vil meget hellere droppe at få børnene passet istedet, og lade tvivlen komme både børn og andre uskyldige til gode. Nu er mine børn så store at de kan fortælle hvad der foregår, men stadig, der er ingen fremmede - udover skole/frit, der får lov at passe mine børn. Ligesom jeg også er sippet med hvor de sover! Der ér venner de bare ikke må sove hos, og så er der venner hvor jeg tør lade dem blive i ugevis hvis det skulle være.

Jeg holder på, at hvis man skal have sit barn passet, og man samtidig føler, man har brug for at sætte kamera op - ja så skal man da ikke få sit barn passet. Hvis man er det mindste i tvivl mht. barnepigen, skal man lade være. Jeg har ikke familie, det kan passe mine børn, og venner og bekendte har ikke det helt store overskud til at 'tage ekstra ind' - så jeg har faktisk aldrig fået mine børn passet. Før i sidste uge... Jeg har det sådan, at jeg skal stole blindt på den jeg overlader mine børn til. ...og endelig fandt jeg hende :klap: :klap: Datteren af hende der ejer danseskolen min datter går på. Hun er 16 år og bare så sød. Jeg talte med moderen først (om min frustration ang. om en eventuel barnepige ville tilkalde det halve af byen og holde fest osv.). Hun har lige skiftet skole (går nu på min datters skole), fordi hun blev mobbet på den forrige skole, fordi hun ikke ville feste og drikke alkohol... Da jeg var til forældremøde i sidste uge, skulle vi så prøve det for første gang - altså at have barnepige :silly: Det var bare gået så fint; de havde hygget max, der var overhovedet ikke rodet (som der plejer), lillebror havde fået nattøj på, og den store havde lavet lektier. Det havde jeg ikke engang sagt noget om. ...Og hun sagde, at hun gerne ville passe børnene en anden gang - og hendes mor fortalte mig, at hun bare synes mine børn er så søde... Jeg føler mig bare så heldig. og min datter har spurgt, om jeg ikke snart skal noget igen :P

Sikken tiltro til andre mennesker............. Selvfølgelig hører man en sjælden gang en skrækhistorie, men hvor mange børn er det lige, der bliver passet hver dag? Og jeg har faktisk aldrig hørt nogen danske historier. Jeg spurgte mig da bare lidt for i nabolaget og blandt venner, om der var nogen, der kendte en sød ung pige, der kunne passe børn. Der kom et par forslag, som vi undersøgte og fandt en. Siden har de været selvsupplerende. Når en barnepige begynder i gymnasiet og ikke rigtig har tid og lyst mere, kan hun som regel foreslå et nyt emne. Ellers spørger vi bare vennerne igen. Jeg har ALDRIG været bange for at få hende passet. Vi går til dans en gang om ugen, og der har vi altid barnepige - lige fra hun var fire måneder. Det har betydet, at der aldrig har været problemer med gæstedagplejer og pasning. Hun kan passes af hvem som helst uden at blive ked af det. Bare der er mad og underholdning ;-) Det sparer os for mange problemer.

Havde jeg den mindste mistillid e.lign ville jeg aldrig efterlade mine børn, heller ikke selv om der var kamera på. Har faktisk også sagt nej til legeaftale i et hjem, hvor jeg på ingen måde var/er tryg ved. Vi har ikke det store udvalg af barnepiger, men er så heldige at drengenes storebror har en dejlig og dygtig kæreste som drengene elsker, hende bruger vi som regel. Ellers har vi nogle rigtig gode naboer med en flok børn der altid har plads til to tre stykker ekstra, der elsker ungerne at være, og vi er fuldstændig trygge ved at efterlade dem :lol: