Det han husker mest fra den sidste er den lille kop fuldemandsdrik, han skulle drikke før han blev kørt på OP.
Dormicum ligner saftevand, men smager ikke som saftevand :S
Jeg måtte tvinge ham ned at ligge og hældte det bare i ham, så han ikke kunne undgå at synke det; efter sygeplejersken havde forsøgt flere gange.
Det husker han.
Og så, at den spastiske ambulatoriekirurg, to dage efter udskrivelse, ikke ville skifte gipsen, til trods, at Tim sagde, at det gjorde sindssygt ondt, når han trådte ned. Han måtte ikke træde, men støtte og det jagede direkte op i foden.
Den altvidende satan sagde, at Tim ikke var stor nok til at forklare om det gjorde ondt eller var ømt. Tim sagde, at det gjorde vildt ondt, nemlig. Vi havde brugt 3½ år på at lære ham forskellen på de to begreber, så han vidste udmærket!
Da jeg havde revet højhuset af Riget ned, kom han til kort og vi fik skiftet gipsen. Og ganske rigtigt, der sad en KÆMPE grat lige under det bløde af hælen!
Ham har jeg ikke set siden; så dør han, hvis jeg gør ;)
Anmeld