Nå, den fod der

http://voresborn.dk/images/fbfiles/images/a052.gif

åh det er jeg ked af at høre :( Knus!!!!

Det lyder ikke så godt? :dry:

Hvor er det øv at skulle igennem, også fordi han er så stor, jeg kunne forestille mig at det var nemmere da han var lille og ikke selv kunne sætte ord på frustrationen omkring det Stort kram herfra

Åååh neeej, hvor er det trist og synd for jer :(

Øv altså. Tanker og bon courage til dig og dine!

Æv Bibs.... Hvor er det bare surt.... prøvede i at snakke intensiv træning, og oftere kontrol, så han ikke så let kan 'slippe uden om' træningen? Eller er det bare for sent nu?

Øv hvor træls for jer :angry: Hvad er planen så nu og hvordan tager han det?

Nå, er faldet lidt til ro nu. Drengen var dybt ulykkelig og 'valgte' helst fra, da lægen spurgte ham. Fik nævnt for ham, at i stedet for, at han var udvalgt til udvalgt hold i FCK (fremtidshåb) og så der først fik besked på, at der var operation i vente, så kunne han lige så godt få det overstået. Han benægtede bare og græd stille videre. Jeg tudede jo endnu mere! Så det er besluttet. Men den slags ikke-akutte ting har normal ventetid på TO ÅR!!! Kirurgen mente dog ikke, at Tim kunne vente to år, når han dagligt havde ømhed eller smerter og med den stramme funktion achillessenen havde. Så vi skal derind til foråret til 'tjek' og så er der måske operation til næste VINTER! Ja, der er længe til. Og ja, det er voldsomt at reagere sådan nu. Men det er meget stort for Tim nu. Han har ikke tænkt på andet i flere dage - hans fødselsdag forleden var halvmut pga det. Og han har lavet SYV gange strækøvelser i dag... Nej, Maria; strækøvelser vil ikke være nok, men de skal stadig laves, så snittet i senen kan blive så lille, som muligt. Det er desværre ikke længere en udvej :( Han var helt smadret i nogle timer efter beskeden. Han havde sådan håbet... Tak for tankerne allesammen, det er rart at modtage :S

Årh det er da også smadder synd for ham... Men hvis han så nu husker at strække, så bliver operationen måske ikke så omfangsrig alligevel, når i når så langt.... Altså, jeg mener han måske kan komme sig hurtigere bagefter.... Under alle omstændigheder så ER det da sørgeligt... Men i den sidste ende, når alt er overstået, så har han det forhåbentlig meget bedre. Selvom den følelse jo først vil vise sig, når det træder i kraft.....