Børnene eller forældrene

KH Bibi skrev:

Skrigende og uregerlige børn mangler noget. Også fra programmørforældre *looooooooool*

Hi Bibi, u r here again. I expected u :laugh: Det er helt klart at skrigende børn mangler noget. Ellers skriger de ikke. Men man mangler ikke hvis man ikke har behov for noget. Det er sådan at nogle børn har bare flere og mere behov end andre. Og deres behov er bare så stor at ingen kan opfylde dem. De vil have alt for meget og alt for hurtigt og de har det svært at acceptere at det er umuligt fordi deres vilje er for stærk. De lærer men det tager længere tid end hos børn som i princippet er nemme at give op og acceptere at det ikke bliver altid hvad de vil. Men alt det gør ikke de krævende børn til unormale trolde eller hvad det var.... og betyder heller at deres forældre er dårlige forældre. Det gør selvfølgelig tingene hårdere for alle. Det er meget svært at opdrage sådan nogle børn fordi som jag har sagt flere gange noget helt normalt for andre børn kan være en stor tragedie for de krævende børn. Man kan ikke opdrage dem på det samme måde som børnene med mindre behov. Og ja, børnene har forskellige behov, de er forskellige og til et hvert barn skal findes det bedste opdragelse. Jeg var også et krævende barn, men var ikke så besværlig som mine fordi min vilje er ikke så stærk. Men det betyder ikke at jeg ikke følte mig dårligt når mine behov blev ikke opfyldt. Og det en ef grundene hvorfor jeg ikke er i god forhold til min mor nu. Og det er ikke fordi hun ikke kunne tilfredsstille mig men fordi hun ikke ville forstå mig og hun havde sine egen ideer om mine behov. Jeg har snakket om de ting med min søster og det viser sig at mange ting som var store tragedier for mig hun havde bare accepteret dem uden nogen som helst problemer. Derfor hun altid har haft bedre forhold til vores mor. Jeg havde aldrig følt min mor som en ven, men mere som en byrde der skal af. Jeg vil gerne vise mine børn at jeg ikke er ligeglad med deres behov og at jeg gerne vil opfylde dem og hvis jeg ikke gør det er det fordi det er umuligt eller usundt men ikke fordi jeg ignorer dem. Og jeg er sikker på at de ved det godt og derfor vil de have alt fra mig og hænger på mig hele tiden. Det er svært men det er også svært for dem. Men jeg er deres mor, jeg er speciel for dem og ikke som alle andre fra gaden og sådan skal det være. Jeg er forpligtet at opdrage dem på den måde som min fornemmelse som mor forlanger. Så Bibi, tingene er faktisk ikke så komplicerede, man behøver slet ikke at læse bøger. En mor skal bare huske hvordan det er at være et barn og at følge sit mors instinkt. Og at ignorere snæversynet folk mener at alle børn og alle forældre som ikke er lige som deres børn og dem er forkerte, dumme osv.

Skønne du, det var såmænd ikke til dig - men alt er jo dig dig dig. Fortsæt med at svine mig til på den måde og jeg anmelder dig for chikane. Have a nice evening, hvis du forstår sådan en lille en!

Kirle skrev:

Ja de mangler det som jeg skrev ovenfor, en fundamental tro på at de er noget værd og der bliver lyttet til dem. Trist men sandt.

Måske. Men det er bestemt ikke mit tilfælde. Faktisk mere det modsatte. Hvis et barn tror på at det ikke er noget værd insisterer det aldrig på at få hvad det har brug for. Det føler sig bare dårligt men viser ikke noget fordi det forventer ikke at få opmærksomhed. Det er faktisk tilfældet med mine børn og deres far. De vil aldrig have noget af ham fordi de ved godt at de ikke får det. Men det betyder ikke at de ikke har nogle behov. Fordi når jeg kommer begynder de at hyle og overfalder mig med alt mulige ønsker.

Jeg tror altså ikke på de der 'skabeloner' - skrigende og uregerligt barn = mangel på fundamental tro på sig selv. NOGLE skrigende og uregerlige børn mangler noget - andre har tværtimod alt for meget af alting (kolossalt selvværd, konstant opmærksomhed fra omgivelsernes side osv. osv.) Og atter andre har, hvad der objektivt set synes at være 'lige tilpas' af det hele. Når vi taler om fysiske tilstande, anerkender vi, at diverse symptomer kan skyldes vidt forskellige forhold. Hjertebanken, hovedpine etc. etc. skyldes ikke pr. definition årsag x, y eller z. Det gør sig i endnu højere grad gældende for vores mentale tilstand, og det gælder selvfølgelig også for børn. Jeg mener, at man skal være yderst varsom med at stille det for enkelt op - hyler og skriger dit barn ofte, kan der være en million gode eller slet ikke gode grunde. Jeg har i de første år i mit arbejde været for hurtig i vendingen og for kategorisk i forhold til at tolke baggrunden for forskellige børns adfærd tilstrækkeligt mange gange til nu at føle mig langt mere ydmyg og tilbageholdende over for at stange hurtige begrundelser/antagelser ud - nej, det skyldes ikke altid forældresvigt, når barnet gør sådan og sådan, nej, der er ikke pr. definition tale om kaotiske forhold i hjemmet, når barnet reagerer på den og den måde - osv. Selvfølgelig kan man sandsynliggøre, at nogle reaktioner hos børn skyldes dit eller dat - men der er godt nok også mange tilfælde, hvor man bare må konstatere, at der tilsyneladende ikke er nogen rationel årsag, og at man ikke kan komme det nærmere, end at det pågældende barn har en 'vanskelig natur'.

Jeg er enig i, at nogle børn er sværere at være forælder til end andre. Min datter på 10 er lidt af en håndfuld og har altid været det. Der har altid været meget arbejde med hende. Som baby sov hun meget meget lidt (det gør hun i øvrigt stadig), hun bliver knust over modgang som andre børn ryster af sig, hun tænker helt fantastisk meget over tingene og bliver skræmt af alt muligt, hun har svært ved at passe ind i grupper, hun har svært ved at gå på kompromis, hun tager alting som en bebrejdelse etc etc. Sønnike er lige modsat. Hviler i sig selv, har fra dag 1 sovet og været glad og tilfreds med at lege alderssvarende lege, nyder andres selskab og finder sig nemt tilpas i en gruppe, er ikke spor bange for mørke eller for alverdens ondskab og er langt mere selvstændig end datteren. Vi prøver og prøver at hjælpe vores skønne datter, men nogle gange er det som at slå hovedet ind i væggen og jeg kan være tæt på at give op. I skolen undrede lærerne sig over at hun har brug for så meget voksenkontakt. De mente at hun enten fik for meget eller for lidt derhjemme, men hun får masser af kontakt og omsorg og bliver også bedt om at vente når vi sidder og snakker sammmen eller med lillebror, så jeg vil mene at hun får fin kontakt med voksne. Hun er super intelligent og derfor søger hun ofte voksnes selskab fordi de jævnaldrende ikke forstår hvad hun siger og vice versa. Jo - meget ligger i opdragelse. Mine er opdraget til at være til at holde ud at være sammen med. Der er nogle regler som gælder uanset hvor svært man synes det er. Man skriger ikke som en sindsyg ude, går rundt og klynker, svarer grimt etc. Men meget andet ligger i personlighed og hvor de fleste 10-årige er vilde efter at gøre ting selv, så skal min søde datter puffes blidt men bestemt ud af reden. Lillebror derimod skal i kort snor - han mente fx ikke det var nødvendigt at vi fulgte ham i skole første skoledag.

@ Kongster: Nu ved jeg jo ikke hvor I bor - men din datter lyder som en , der ville stortrives på Athene skolen i Søborg - kender lidt til den fra en af sønnikes kammerater der blev flyttet (fra generelt supergod klasse i privatskole) og nu stortives fordi der er flere jævnaldrende, der kommunikerer på samme niveau så der kan leges og bare være 12 år - men altså nok lige lege med superindviklede regler ;-)

Jeg mener ikke at et så vanskeligt barn NØDVENDIGVIS er resultatet af forældresvigt, der kan også være tale om en kemisk ubalance. Men det er som oftest derfor. Men uanset grunden så er det pga. at det mangler en følelse af hvad man må gøre og hvornår, altså en rutine, ro og hvile i hverdagen som flere påpeger hænger sammen med hvordan selvværd bliver konstrueret. Følsomme eller sensitive børn er noget helt andet. De kan ind imellem reagerer voldsomt men ikke hele tiden. Hvis barnet reagerer så voldsomt som nogen herinde fremstiller det som ja så er det mildt sagt ikke særlig hensigtsmæssigt og ja med deres unge alder in spe så må kigge man kigge på de nærmeste primære voksne i deres liv - forældrene. Og ja det er min umiddelbare mening som andre kan være enig i eller ej, jeg har ikke alle detaljerne eller kende alle fakta - det påstår jeg heller ikke. Men der er ingen tvivl om at hvis min søn er inde i en dårlig periode jamen så kigger jeg klart med kritiske øjne på mig selv før jeg ser på ham med kritiske øjne. For som regel er det pga. jeg er stresset, kort for hovedet, har været syg eller på anden vis ikke er 100% tilstede og det spejler min søn da sig i.

kongster skrev:

Lillebror derimod skal i kort snor - han mente fx ikke det var nødvendigt at vi fulgte ham i skole første skoledag.

Han er en fremmelig herre :laugh: :laugh: Kan næsten se ham for mig B) Min søn er kun 16 mdr. men jeg synes sommetider der ser ud som om, det ligger i kortene, at han også blir en, der gerne tar' første skoledag på egen hånd B) Spændende...

Kirle skrev:

Men der er ingen tvivl om at hvis min søn er inde i en dårlig periode jamen så kigger jeg klart med kritiske øjne på mig selv før jeg ser på ham med kritiske øjne. For som regel er det pga. jeg er stresset, kort for hovedet, har været syg eller på anden vis ikke er 100% tilstede og det spejler min søn da sig i.

Klart enig Kirle :laugh: Hvis der er en dag, hvor jeg synes mine børn 'fylder' mere end de plejer, ser jeg også altid på mig selv - og den er sikker næsten hver gang :blush:

MAMMARAZZI skrev:

Han er en fremmelig herre :laugh: :laugh: Kan næsten se ham for mig B) Min søn er kun 16 mdr. men jeg synes sommetider der ser ud som om, det ligger i kortene, at han også blir en, der gerne tar' første skoledag på egen hånd B) Spændende...

Ja. Han ville heller ikke have os med til sidste dag i børnehaven og han mener det er noget pjat at vi følger ham over i skolen nu. Der er så også kun 5 minutters gåtur men alligevel... Han vil gerne gå til grønthandleren alene og købe ind og i det hele taget kan han klare hele verden selv. .. Og storesøster får ham til at gå ovenpå og tænde lyset for hende, når hun vil op og se fjernsyn, fordi hun er bange i mørke :-) Sådan kan to børn fra samme familie være så forskellige