Hvornår kan man opdrage en baby?

Måske skal bondebrødet have endnu en chance. Indtil nu har hun ikke været interesseret, men det er da forsøget værd.

Ja, og vil hun ikke have det, jamen så kan man selv spise det (synes det smager vildt godt med leverpostej og rødbede) :laugh:

Ja bondebrødet var altså et kæmp hit her.....med leverposteg og makrel.....han åd det hele tiden :)

Kan du selv altid spise hvad der bliver serveret? Bliver du aldrig træt af at spise noget så at du behøver bare at have en pause fra det? Og så tænk hvor svært for en baby det kan være at spise altid hvad den får. For mig børn der spiser altid hvad der bliver serveret er ikke normalle. Helt ærligt. Derudover er umenneskevenlig at sende bevidst et barn sulten i sengen. Jeg tvivler på at den kan overhoved falde i søvn som betyder at den får ikke maden den har behov for, får ikke søvnen den har behov for og du selv sover ikke. Jeg kan virkelig ikke forstå hvorfor man skal gøre det. I er i koncentrationslejr hvor man er nødt til det og generelt nødt til at blive til en zombi for at overleve. Efter min mening skal du ALDRIG tvinge barnet til at spise hvad du synes den skal spise og at sove når du synes den skal sove. Men jeg har selv problemer med mine børn i sammenhæng med mad og søvn så er jeg rimeligvis ikke den rette person at lære af. I hver fald lærer du ikke af mig hvordan man opdrager gode robotter ;)

Ja og advokado, flødeost og tunsalat MUMS ;)

Helt enig, Kirle!

Man kan ikke tvinge børn (eller nogen andre) til at kunne lide bestemt mad, men man kan arbejde på ikke at fremme modstanden. Sørg for, at der altid er lidt forskelligt at vælge til måltiderne. Hvis barnet bare ikke vil have kartofler, så må han nøjes med en frikadelle og det grønt, der bliver serveret. Undgå at vænne ham til at man kan prøve at opnå 'noget bedre' ved ikke at spise af det, der bliver sat på bordet. Server varieret mad. Introducer ham til mange forskellige slags smag. Undgå at sige 'det kan du ikke lide - det er for stærkt' o.s.v. Lad dem smage og selv afgøre, hvad de kan lide. Min søster på 30 år tror stadig ikke, hun kan lide løg, fordi mine forældre altid har sagt noget i retning af 'det er for stærkt for dig - der er løg i'. Det bedste princip, vi har herhjemme er: Der er ikke noget mad, der er 'ulækkert', 'klamt', 'adrr' o.s.v. 1. Lad være med at tage noget, du ved du ikke kan lide. 2. Man må gerne sige, man ikke kan lide det eller det, men udbredelserne stopper der! Ikke flere forklaringer og grimme tillægsord. Sig bare pænt 'nej tak'. 3. Man skubber bare lidt til side på tallerkenen. Hvis man ikke kan lide ananas i salaten, kan man sortere dem fra og lade dem ligge. Uden yderligere kommentarer. Og I voksne skal vise, at maden smager godt. Kom med et lille 'uhmm' og måske en positiv kommentar. Hvis far eller mor ikke kan lide broccolien, følger de bare samme regler som ovenfor. Man får ikke barnet til at spise broccoli, hvis far klager over 'at vi nu skal have broccoli igen'. Det har virket for os. Min datter spiser næsten alt, og er ikke bange for at prøve noget nyt.