Og dette
Hvad kan man selv gøre?
Hvis man får et nyrestensanfald, har man brug for lægehjælp for at lindre smerterne.
Det kan være af interesse for lægen, at se den sten eller det grus, der kommer ud med urinen. Det kan være svært at fange, men man kan prøve ved at tisse gennem en sigte eller et kaffefilter.
Det er et gammelt – og hårdnakket – råd, at man skal drikke rigeligt (og derved skabe et 'vandstød'). Dette princip er nu forladt, og man skal ikke drikke mere end sædvanligt, hvis/når man får en pille af typen gigtmedicin, da denne medicin udover at smertelindre også nedsætter urinproduktionen.
Udsigt for fremtiden
Der er stor chance for, at et nyrestensanfald kommer igen efter nogle år. Nyren tager ikke skade, men mange må trods behandling affinde sig med et liv med tilbagevendende anfald.
Hvordan behandles nyresten?
I første omgang skal smerterne lindres. Man bruger de såkaldte gigtmidler som indsprøjtning, tablet eller stikpille. Det kan dog blive nødvendigt med stærkere midler som morfinpræparater.
Sten mindre end fem-seks millimeter vil oftest selv passere blæren. Man afventer derfor, om patienten bliver smertefri inden for få dage. Hvis en røntgenundersøgelse viser, at der en sten mindre end 6 mm i urinlederen, kan man fremme afgangen af stenen ved at behandle med et middel, man ellers kun bruger til at afhjælpe vandladningsbevsær med hos mænd. Denne medicin får urinlederen til at slappe af, så stenen lettere passerer. Hvis smerterne er langvarige, særligt intens og/eller hvis der støder feber til, skal patienten indlægges akut til videre behandling.
På et sygehus undersøges nyrerne med en CT scanning – oftest uden kontrast. Denne undersøgelse viser, hvor mange sten der er, hvor store den eller de er, og om urinpassagen fra nyren til blæren er hæmmet. Ud fra disse oplysninger afgøres det, hvordan den videre behandling skal være.
Den videre behandling kan blandt andet bestå i, at der indføres midlertidige katetre i urinvejen enten gennem huden og ind i nyren - den såkaldte nefrostomi - eller indlægges et dræn mellem nyre og blære - det såkaldte JJ-kateter.
Der kan udføres kikkertoperation gennem urinrør og blære ind i urinlederen. Ved store nyresten kan det være nødvendigt at indføre en kikkert gennem et lille hul i huden direkte ind i nyrebækkenet. Derimod udføres åbne operationer stort set aldrig mere på moderne urinvejskirurgiske afdelinger.
Hvis stenene i nyren er relativt små og ikke kræver akut indgriben, kan man søge at knuse stenene ved hjælp af en nyrestensknuser. Dette er en maskine, der sender trykbølger mod stenene, som derved knuses i så små stykker, at de kan passere af sig selv. Mens de ovennævnte operationer kræver fuld bedøvelse, kan nyrestensknusning gøres ambulant.
Kan nyresten forebygges?
Som nævnt kan man påvise en udløsende årsag hos en del nyrestenspatienter og behandle. Nogle patienter kan have gavn at spise nogle tabletter, som tilfører dem saltet af citronsyre. En sådan behandling vil være livslang. Uanset behandling bør enhver, der har haft en nyresten, vænne sig til at drikke så meget, at de hver dag kommer af med 2 l urin.
Behandling med diæt er stort set forladt. Da flertallet af nyresten indeholder kalk (calcium) og mange indeholder oxalat, har man tidligere lagt vægt på at undgå fødeemner med stort indhold af disse stoffer. Calcium findes blandt andet i mælk og oxalat i for eksempel rabarber og spinat.
Imidlertid kan man ikke helt undvære disse stoffer i kosten. Yderligere véd man, at hvis man får for lidt calcium i kosten, optager man mere oxalat end ellers. Så alt i alt vil det store flertal leve, som de altid har gjort, og blot skulle sørge for at drikke tilstrækkeligt.
Anmeld