PRÆCIS!!
Jeg havde engang en tjans inde på Rigshospitalet, og der var en patient som havde lungekræft (han var ryger!) og jeg fortalte ham naturligvis at han ville havde det bedre hvis han droppede smøgerne og ville få lidt færre anfald og satte ham rigtig godt ind i situationen.
Efter et par dage (det var dengang de havde rygestue) så så jeg ham sidde derinde, men sagde naturligvis ikke noget. Nikkede bare hej og smilede gennem ruden.
Dagen efter da jeg skulle over på en anden afdeling og gik gennem hovedarealet, så stod han bag en Taxa og røg, og fór sammen da han så mig.
Og en aften sad han igen i rygestuen og gemte smøgen omme på ryggen mens han vinkede med den frie hånd..
Dér måtte jeg altså også lige få ham ud og få forklaret ham ordenligt, at han IKKE behøvede at gemme sig for mig og at han ROLIGT kunne gå ud og få sig en smøg, for jeg var altså bedøvende ligeglad om han røg! Som jeg sagde, så sid dog i rygestuen, tag din kaffe med og hyg dig!!
Jeg fortalte ham bare om konsekvenserne, og om han ville lytte eller ej, kunne jeg jo ikke blande mig i....og VILLE HELLER IKKE blande mig.
Istedet stillede jeg så bare iltapperatet frem, så han ikke følte han skulle kvæles alt for længe, når han kom tilbage fra sin rygestund, og iltapperatet ikke lige var der :laugh:
Anmeld
