Jeg er TRÆT!! Føler jeg er på vej ned

Hej med jer Jeg synes altså det her er pisse hårdt! Og jeg fornemmer, at mange har det megeet nemmere. De siger, at jeg skal bare følge baby... det gør jeg nu også. Men jeg har et barn som ikke vil spise og skriger hele aftenen. Så vågner hun før fanden får sko på, og vil op og snakke - selvom det er nat. Vi viser hende forskel på dag og nat. Og det skal vel nok komme... men for fanden... lige nu er jeg træt. Træt, træt og atter træt. Jeg kan ikke finde ud af det her! Jeg prøver så godt jeg kan, og alligevel passer det ikke ind med noget andet. Hvordan fanden gjorde I? Hvordan fik I aftensmaden til at hænge sammen? Når man er træt, synes jeg det er svært at finde glæden frem. Og jeg orker bare ikke noget. Jeg synes det er røv og nøgler at give mælk. Jeg er nok ved at miste gejsten. Hjælp mig! Please fortæl mig, at det blir bedre om en måneds tid, hvor hun er 3 mrd. Please fortæl mig at hun vil være mere glad og pludre og være vågen med os i et par timer om en måneds tid. Jeg blir nødt til at have en overskuelig periode, hvor jeg har lys forenden. Ellers går jeg ned.

Hvis det er sådan du har det er det nok en læge du skal søge i stedet for. ingen her kan give dig en garanti for at det heler er vedt 180 grader om en måned. Ingen kan sige præcis hvordan dit barn er og bliver. Hver alder har sine besværligheder. Hvis du ikke magter at amme hele tiden så gå over til at give flaske. Grader hun konstant så søge læge og få hende tjekket, eller tag til zoneterapi og få hende tjekket eller prøv en kiro og få hende tjekket. Det kan jo være der er mave besvær, ryg besvær eller det kan være hun reagere på en mor der hele tiden prøver at force noget frem der ikke er der. Det er sku hårdt at være mor til et lille barn, sådan er det bare, nogle har nemmere børn nogle har meget værre børn, sådan er det bare, der er ingen garantier. En glad baby kommer af en glad mor, så når du får lært at slappe af og tage en dypere indånding kan det være pigen også slapper mere af. (forudsat der ikke er noget fysisk i vejen). Jeg var selv utrolig nervøs i den første tid pga jeg var så bange for at hun skulle dø at jeg var en knude af bekymring. Så min lille tøs var heller ikke en stor grinebasse, men da jeg endelig fik kigget indad og arbejdet med min, 'sorg' og fik det bedre, det samme gjorde tøsen, hun blev gladere, frækkere og grinede meget mere. Så jeg tror meget på at ens eget humør smitter utrolig meget af på barnet. Mit råd slap af og tag den med ro. tingene kommer af sig selv med tiden.

Hej igen Jeg har vist også tidligere skrevet at jeg har fået en reaktion ovenpå kejsersnittet. Jeg er i behandling, men trætheden gør jo noget ved alle mennesker. Jeg elsker mit barn, men jeg synes det er pisse hårdt! Jeg ser babyer på de der 3-3½ mrd, hvor de ligger og pludre og smiler og er glade og interesseret for omverden - min lille pige er 2 mrd., og gør det ikke rigtig endnu. Lige nu er det mad, skrig, bæ, op hele tiden, umulig etc., jeg spørger bare om det ikke ændrer sig i takt med at hun blir lidt ældre... Hun er blevet tjekket af læger op til flere gange. Hun er flaskebarn, og vil ikke rigtig spise noget. Hun har ikke ondt, men når hun skriger om aftenen, er vi ret sikre på at det er overtræthed. Jeg ønsker bare lidt opmundtring....

Jeg kan godt huske at jeg egentlig syntes at de første 2-3 måneder var et lidt utaknemmeligt job. Masser af hårdt arbejde, fodre, skifte, bade, og absolut ingen belønning. Vi havde også 1 måneds tid hvor hver aften fra 18-19 gik med at vandre rundt med en skrigende unge på armen. Men til gengæld så kan jeg også huske hvordan det hele var glemt da først vi fik aftenfreden tilbage, og barnet smilede til sin mor for første gang. Så belønningen kommer, og den er helt sikkert værd at vente på. Bare hold ud.

Det var ikke for at være hård ved dig lone og kan godt huske du har skrevet noget om lykkepiller tidligere. Men indlægget minder bare rigtig meget om de tre andre hvor du beder om akkurat det samme, at få at vide at når baby er tre måneder så er alt fryd og gamme. Og det håber jeg da virkelig for dig for det er super hårdt at være mor. Vi kan jo bare ikke give nogen garantier.

Hejsa. 1000 tak for dit svar. Jeg fik det meget bedre. Jeg føler nogen gangen, at jeg er alene i verden og alle andre bare klare det som en prof. Jeg glæder mig så meget til at få min belønning, som du kalder det. Det vil nok også gøre det hele meget mere værd - og 2 mrd., med skrig, bæ, mad, op om natten, gå frem og tilbage i stuen, barnevogen i brug konstant etc.. er længe... men når det er overstået, ved jeg også, at jeg glemmer det lige så hurtigt som jeg skriver det her. Men mens det står på, er det famne hårdt!!! Min lille pige begynder i Vuggestue allerede til november, og jeg håber, at jeg når at få en masse gode dage sammen med hende - uden at hun skal være den lille kødklump, som er utilfreds hele tiden. MISFORSTÅ mig ikke... jeg glæder mig bare ufattelig meget til at hun smiler til mig og vil pludre og være en del af familielivet.... :cheer:

Som de andre skriver er det et utaknemmeligt job, de første måneder at være mor. :( Men tag de små glæder og brug dem som din motivation. Jeg tror også at mange sætter en facade op, siger en ting, mens verden måske er lidt anderledes når de er derhjemme alene. Tag en dyb indånding og tænk et par positive tanker, og så kan du klare et par timer til. :kiss: :kiss: :kiss:

Ja, det er hårdt at have en baby! Jeg husker, at jeg, da drengen var 8 uger gammel, følte at han bare lå ved mit bryst, mens jeg sad i sofaen, og at jeg ikke kunne få bare et øjebliks fred til at gå på toilettet, lave aftensmad, vaske tøj el.lign. Han og jeg havde så en hel række problemer, der alle hang sammen - mælkeknuder (jeg), svamp i brystvorterne (jeg), ondt i maven (han), dårlig søvn (begge) m.m. - og da jeg indså, hvordan det hang sammen kunne jeg også løse dem. Det var hårdt, hos os krævede det, at drengen skulle lære kun at få mad hver 3. time, og det kostede en del gråd i 1-2 døgn, men pludselig var vi to langt mere glade mennesker - både babyen og moren. Det er jo typisk sådan, at problemerne hos mor og baby hænger sammen, det ene forstærker det andet - og så er det svært at finde ud af, hvor man skal tage fat. Kun du selv kan - måske - finde ud af, hvor du selv kan tage fat. To helt simple råd til dig kunne være: * I anskaffer en slynge og bærer pigen så meget som muligt - sådan har jeg fx spist meget, da jeg fik barn nr. 2 og det var vigtigt for barn nr. 1, at vi var fælles om aftensmaden. Man kan virkelig alt muligt, mens man bærer sit barn - det giver stor frihed, hvis man har et lille tryghedssøgende barn. * Du får fri fra pigen til at gøre helt andre ting. Far må kunne tage hende med på familiebesøg en weekend, så du kan sove hele dagen væk, hvis du har brug for det. Far kan passe hende, mens du går i biografen med en veninde og tænker på noget helt andet end babyer. Jeg kan ikke love dig, at det bliver bedre lige om lidt. Men jeg kan love dig, at vi er mange, der ikke har syntes, at det var let - og at det blev nemmere. Håber det bedste for jer.

Tror du skal sætte dine forventninger meget ned om hvordan jeres liv skal være her de første par måneder. Med sådan en lille en så er der ikke meget man kan eller når. Sådan er det bare. Der var dage hvor min kæreste gik på job og da han kom hjem mange timer efter jamen så sad jeg det samme sted i sofaen og havde stadig ikke været i bad... Det går hurtigt over. Det er hårdt mens det varer men åh hvor bliver de bare så hurtigt store :D :D Men som de andre skriver så skal du nok ikke forvente den lykkeligeste baby der griner og nyder livet hvis du som er helt stresset og i 'alarmposition' så skru ned for forventninger og nyd det du har :)

Er helt enig med de andre mødre - skru ned for forventningerne ;) Bliv i nuét og lad være med, at fantasere om, hvordan det blir om en måned eller to. Ved godt, at dét er nemt nok at sige - men det er altså det eneste, der virker. Beklager :unsure: Jeg syntes også, det var hårdt i starten (er alenemor til en dreng på knap 15 mdr. og en pige på 8 år). Jeg satte mine egne behov på stand-by, så ALT drejede sig om den lille, når han var vågen - og resten af tiden min datter. Følg din datters rytme så meget som muligt - start dagen tidligt med hende, og sov sammen med hende. 'Hul i' at nullermændene vokser og vokser - find steder hvor du kan springe let om ved det fx. aftensmad. Man kan sagtens blive mæt af rugbrød med varm fiskefilet - lav eventuelt store portioner af mad(lasagne, millionbøf frikadeller), så der er til et par dage - salat og flutes drøjer på alt :laugh: Jeg havde dage, hvor jeg ikke nåede i bad - so what?? Satte telefonen på lydløs, så jeg ikke blev forstyrret osv. Find de ting der kan gøre hverdagen liiidt lettere for jer, mens det hele er kaos - det er sagt før, men jeg siger det lige igen. DET ER KUN EN OVERGANG - DET BLIR BEDRE :klap: