Det kompetente barn

Blev lige inspireret af anden tråd til at starte denne op: Jer der har læst Jesper Juhl's 'Det kompetente barn': Hvad er jeres kommentarer til den? Selv blev jeg lidt små-rystet over den - tilsyneladende er det meste hvad jeg har gjort for og mod mine børn været drønforkerte. Jeg fik simpelt hen helt ondt i maven, mens jeg læste den, for ifølge den, har jeg sørget for at mine børn intet selvværd har overhovedet. Børn kan påtage et meget stort ansvar for sig selv ifølge bogen, og det har jeg ikke givet dem. For mit vedkommende finder jeg den værende temmelig teoretisk og synes egenlig ikke, at den har så meget rod i hverdagen - i al fald ikke hjemme hos os, men børn og voksne er jo forskellige. Dog vil jeg sige, at den alligevel har fået mig til at reflektere over, hvor meget mine børn egenlig kan, og hvor fornuftsbetonede de faktisk kan være - så mentalt har den fået flyttet mig så meget, så jeg lader dem være mere selvbestemmende. Derfor er jeg lidt vægelsindet i forhold til bogen og tankerne bag den - hvad siger I andre?

Jeg har læst den. Og den der bog af hende der svenskeren med de mange børn. Og jeg blev helt stresset over det, da min førstefødte var lille. Så kylede jeg alle bøger ud og mærkede efter i maven og tænk engang - jeg er faktisk en ret god mor, der for det meste ved hvad der skal gøres. Og andre gange fejler jeg og lærer forhåbentlig af det. Jeg synes det er fint at lade sig inspirere af bøger, men faren er at man hænger sig alt for meget i dem, når man er sårbar og usikker som ny mor. I virkeligheden skal man nok lade den slags bøger være, til man har fundet sit eget fodfæste som forælder. Det kan nemt blive kunstigt, hvis vi overvejer alt hvad vi siger til børnene. Hvis min mand havde læst en bog om coaching og konstant talte til mig som var han min coach, ville jeg altså blive ret ked af det og frustreret. Det vigtigste må være at være ægte og ærlig overfor ungerne. Fejl eller ej.

Jeg kiggede lige efter, og jeg har den sågar på hylden, men kan ikke erindre indholdet :laugh: Jeg er ikke så meget til den slags bøger, men må jo have købt den engang af én eller anden grund - muligvis da den var oppe til debat for snart mange år siden. Jeg er mere tilhænger af Marte Meo metoderne, og forsøger at bruge dem så meget jeg kan. Men ellers....børn og forældre er forskellige, hvorfor bøgerne ofte læses lige så forskelligt, og praktiseres endnu mere forskelligt, for ikke at nævne, rammer os mindst lige så forskelligt. Det kunne være jeg skulle læse den når jeg har fået mine læsebriller hjem!

Nej, jeg har ikke læst den, og jeg er tilbøjelig til at give Kongster ret. Jeg fik i barselsgave bogen 'Vidunderlige uger' og jeg fik det bare så dårligt hver gang jeg kiggede i den. Jeg følte mig som den mest elendige mor. Nu kiggede jeg i den igen for nylig, og har besluttet at det er bogen og ikke mig der er elendig :laugh: De ting der stod i den var bare alt for urealistiske hvis du spørger mig. Helene: Hvad går marte meo ud på? Har godt hørt udtrykket før, men har aldrig lige sat mig ind i hvad det dækker over.

Jeg kan godt lide bogen og har læst den og taget det fra den jeg kan bruge - kan godt lide Jesper Juuls tilgang til børn (og mennesker i det hele taget)! Nogen af os, har den faktisk lidt i baghovedet på arbejdet, når vi støtter vores borgere til at få en relation til deres familier! Generelt som så mange andre bøger i den dur synes jeg man skal tage det 'med' man synes man kan bruge i sin familie, og lade resten ligge - er jo mennesker allesammen, og tror ikke på, at man hele tiden kan være terapeutisk eller perfekt! Er helt enig med Kongster ift. mavefornemmelsen - dén har i hvert fald indtil videre vist sig at være god her hos os ;)

Spunk skrev:

Nej, jeg har ikke læst den, og jeg er tilbøjelig til at give Kongster ret. Jeg fik i barselsgave bogen 'Vidunderlige uger' og jeg fik det bare så dårligt hver gang jeg kiggede i den. Jeg følte mig som den mest elendige mor. Nu kiggede jeg i den igen for nylig, og har besluttet at det er bogen og ikke mig der er elendig :laugh: De ting der stod i den var bare alt for urealistiske hvis du spørger mig. Helene: Hvad går marte meo ud på? Har godt hørt udtrykket før, men har aldrig lige sat mig ind i hvad det dækker over.

Jamen marte meo betyder ved egen kraft. Hvilket vil sige man bruger situationerne positivt og undgår nej-cirklerne. Feks spunken ligger og vrider sig på pulsebordet. Istedet for at sige NEJ det må du ikke, så siger man istedet JA, du må gerne ligge stille osv. Det handler om at være positiv selvom barnets gøren måske giver anledning til at man ytre sig negativt. Fonetisk er NEJ bare et grimt ord, ofte vrænger man det ud, eller trækker det ud til et neeeej og det er næsten umuligt at se glad ud når man siger det. Ja, lyder bare bedre for det lille barn, og man ser gladere ud når man siger det. Små børn har det jo meget med at aflæse vores mimik.... Det er lidt svært at forklare, men det handler dybest set om at undgå de der dumme nej-konflikter der ofte frustrerer barnet, og få vendt det om til en masse succesoplevelser istedet. Uden at man går på kompromis med sine regler... Ved ikke om det HELT gav mening :laugh:

HeleneK Mor til 6 skrev:

Jamen marte meo betyder ved egen kraft. Hvilket vil sige man bruger situationerne positivt og undgår nej-cirklerne. Feks spunken ligger og vrider sig på pulsebordet. Istedet for at sige NEJ det må du ikke, så siger man istedet JA, du må gerne ligge stille osv. Det handler om at være positiv selvom barnets gøren måske giver anledning til at man ytre sig negativt. Fonetisk er NEJ bare et grimt ord, ofte vrænger man det ud, eller trækker det ud til et neeeej og det er næsten umuligt at se glad ud når man siger det. Ja, lyder bare bedre for det lille barn, og man ser gladere ud når man siger det. Små børn har det jo meget med at aflæse vores mimik.... Det er lidt svært at forklare, men det handler dybest set om at undgå de der dumme nej-konflikter der ofte frustrerer barnet, og få vendt det om til en masse succesoplevelser istedet. Uden at man går på kompromis med sine regler... Ved ikke om det HELT gav mening :laugh:

Altså tænker ikke jeg er nyuddannet Marte Meo ekspert, men synes det gav rigtig god mening - kender en del som bruger det, og synes det virker til at være en god metode/tilgang til mennesker... var bare ikke klar over, at det var dét det hed ;) Er der ikke os noget med at optage videoer og se dem efterflg. for at se hvad man grø rigtig / forkert - eller er det noget helt 3.??

@Helene: fint sagt @Lib: det er metoden - ikke den pædagoiske teori :D

Nemlig. Det med videoerne er ikke lige min kop te her på hjemmefronten, så bliver hverdagen sgu for tricky! Men som led i en problemstilling i en børnehave, skoleklasse, plejehjem osv, kan videooptagelser jo være guld værd, fordi alle parter kan spole båndet tilbage og se hvordan konfliken egentlig startede, og hvordan de hver især reagerede (sådan en optaglelse kan tage kegler!) da folk ofte ikke er kalr over hvordan de selv fremtræder i samspillet med hinanden. Jeg bruger bare principperne (når jeg husker dem) og er gearet til det, for jeg synes faktisk det er lidt svært, men jeg kæmper!! :)

Lyder lidt som noget af det vi gør - hvor vi bare spørger tilbage hele tiden (altså uden video)... altså så'n lidt 'hvad udløste du drak' - 'okay, hvad udløste så det'... altså så man finder ind til kernen, som faktisk ofte er en helt anden end man tror! Så altså Video er pædagogisk marte meo og marte meo er så_________???