Lektier

Efter at have læst denne tråd er der en tanke som slår mig : I gamle dage før intra og internet, for alting skulle være så ih og åh pædagogisk blev tingene lavet Der kunne (de fleste) børn selv finde ud af at tage ansvar for sådanne ting som lektier og værelses oprydning mv Gad vide hvor det gik galt henne af :) For mig virker det i dag som om forældre er bange for at være konsekvente over for børnene og samme med lærer og pædagoger til tider

kongster skrev:

For nogle måneder siden brokkede hun sig vildt over en ugeopgave som hun ikke gad lave. Jeg sagde til hende, at så kunne hun jo lade være :-) 'Nej, det kan jeg da ikke. Det må vi ikke', svarede hun. 'Det ved jeg godt, men du har jo altid valget. Ingen tvinger dig til at lave den', indvendte jeg. 'Jamen så bliver Mette (matematiklærer) jo sur', var hendes svar. 'Ja, men det er så dit valg. Vil du lave opgaven og komme i skole med tingene i orden eller vil du ikke lave opgaven og få ballade med Mette og evt være bagefter i matematik senere?', var så mit ultimatum. Hun tyggede lidt på den og lavede så opgaven :-) Havde hun valgt ikke at lave den, havde det været fint med mig. Hun skal lære at det er hendes opgave og det er hende der skal tage konsekvenserne af ikke at få lavet lektier. Muligvis ville jeg vælge en anden strategi hvis hun konsekvent valgte ikke at lave sine lektier :-) Men jeg synes det er vigtigt at få hende til at indse at det er for hendes skyld der skal laves opgaver. Det er hende, der skal lære matematik. Det er ikke for min eller lærerens skyld. Jeg kan jo ikke tvinge hende eller belønne hende eller straffe hende når hun går på gymnasiet eller universitetet eller får et arbejde senere hen.

Nemmerlig... det her er lige præcist sådan, jeg også tænker.

kongster skrev:

Nu er det jo sådan, ifølge ganske mange undersøgelser, at børn IKKE lærer mere ved at lave lektier end ved ikke at gøre det, så jeg er sådan set imod at de overhovedet har lektier for i de små klasser.

Der er forskellige undersøgelser, der viser forskellige resultater. Jeg læner mig ikke så meget op af dem, men forholder mig derimod til, hvad jeg oplever i min dagligdag som lærer. Det er uden diskussion de elever, der laver deres lektier, der fagligt klarer sig bedst, ligesom deres selvværd også er langt højere, end de elever, der skal sidde og føle sig forkerte, når de ikke har lavet deres lektier. Det kan naturigvis diskuteres, om de altid-lektie-lavende-elever er fagligt bedst, fordi de altid laver deres lektier, eller fordi de kommer fra nogle hjem, hvor lektier (og viden) prioriteres højt.... uanset hvad, så går det bedst rent fagligt for de elever, der laver deres lektier.

ORG skrev:

Lekser er en sak mellom skole og elev, og enhver elev har ansvar for egen læring. Veldig enig så langt. Men hva når en elev fraskriver seg ansvaret sitt? Det er, i norsk tankegang i hvert fall, foreldre som har øverste ansvar for barns oppdragelse. Opplæring inkludert! Skolen skal 'bistå foreldre i deres opplæring' som norsk regelverk sier. Utheving er eller min. Skal foreldre kunne utøve sitt ansvar her, må man få vite både hva eleven arbeider med på skolen og hvilke lekser som skal gjøres. /quote] Det er også rigtigt nok, men for sin egen skyld, bør man holde denne regel hemmelig for sine børn ;) Børn er ikke bedre end os voksne... de hviler sig på laurbærerne og regner med, at vi voksne tager os af deres lektier. Jeg har elever i 8. kl., der højlydt brokker sig over deres forældre, når de har glemt en bog: 'Ej, min mor har glemt at pakke min taske igen!'. Da jeg var barn, var der ikke nogen af mine forældre, der anede, hvad der skete ovre i min skole. Havde jeg ikke lavet lektier, var det mit eget problem. Det fandt jeg hurtigt ud af, at jeg selv måtte klare. Hvorfor kan dagens børn så ikke også finde ud af det? Jeg synes, det er en ond cirkel, når forældrene bliver hevet med ind i skolen på denne måde.

kongster skrev:

Nu er det jo sådan, ifølge ganske mange undersøgelser, at børn IKKE lærer mere ved at lave lektier end ved ikke at gøre det, så jeg er sådan set imod at de overhovedet har lektier for i de små klasser. Men når de så har det alligevel skal det naturligvis laves. Jeg prøver så at hjælpe med at planlægge hvornår, hjælpe med det faglige og gøre det lidt hyggeligt at sætte sig med lektierne.

Ja, de undersøgelser har jeg også tidligere henholdt mig til; men med tiden har jeg -belært af erfaring- skiftet mening for i hvert fald min egen datters vedkommende. Hun har prøvet forskellige skoleformer; først UDEN (det var dengang jeg var enig med undersøgelserne) og siden MED lektier. Nu er hun en kvik pige, så det har fra starten ikke voldt hende problemer at følge med i skolen uden at skulle anstrenge sig. Det resulterede så i, at hun blev regulært doven, og faktisk ikke GAD at anstrenge sig. Så ud over forståeligt nok at stå af over for kedeligt rutinearbejde, stod hun faktisk også over for opgaver hvor hun var nødt til aktivt at tænke selv. Hun blev ganske hjælpeløs, hvis hun ikke efter et hurtigt blik kunne løse en opgave, og hun skiftede fra i 0. klasse at elske matematik, til senere at komme til at hade det. Det har først løst sig nu, hvor hun er kommet i en skole, hvor de har lektier for, og hun er tvunget til at åbne bogen herhjemme (førhen nægtede hun at gøre det, da de jo ikke havde noget for). I starten var hun og jeg meget uvenner, fordi jeg ikke bare ville fortælle hende hele tiden hvad hun skulle gøre. Jeg bad hende i stedet læse opgaven igen, bid for bid, for selv gradvis at forstå hvad den gik ud på. Og sør`me om ikke det nu er gået op for hende, at selvfølgelig kan hun da finde ud af det, og nu elsker hun igen matematik, og som Frede beskriver, går der sport i hele tiden at nå videre til den næste bog. Dét vil jeg vove at påstå ikke var sket uden lektierne, fordi her har været roen og tiden til at 'træne' hende i arbejdsmoral. (Ja, ja, før sagde jeg også, at små børn ikke skal trænes i arbejdsmoral og lektier, de skal have lov at være små og lege, de skal tids nok få virkeligheden at føle i de større klasser, osv...). Den investerede tid er kort, effekten er stor læringsmæsigt, som følge af en kovending i engagementet fra min datters side. Men dette er jo så blot et resultat af lige netop hendes personlighed, jeg siger ikke, at det nødvendigvis gavner alle børn på samme måde. Et punkt, hvor jeg derimod tror, at alle har gavn af lektier, er læsning. Jeg er ret overbevist om, at et krav om at læse i en bog et givet tidsrum hver dag øger børnenes læsefærdigheder. UPS - det blev langt :lol: -Det er bare fordi jeg er så glad for at min datter er blevet glad for matematik :)

.....Og for lige at relatere det til omdrejningspunktet for denne tråd: det er det faktum, at jeg har kunnet holde min datter op på, at jeg VIDSTE at læreren ville have hende til at lave matimatik hjemme, der har gjort, at vi i fællesskab har arbejdet os frem til, at hun nu har en positiv udvikling i faget. Før dette var hun fastholdt i en negativ spiral, hvor alt enten var for let eller for svært til at hun ville engagere sig, og hun kunne ikke selv finde vejen ud!!

Frede skrev:

ligesom deres selvværd også er langt højere, end de elever, der skal sidde og føle sig forkerte, når de ikke har lavet deres lektier.

Men det problem ville de (måske ofte ressourcesvage) børn jo ikke have hvis de ikke havde lektier for! Så ville de netop ikke skulle sidde og føle sig forkerte, fordi de af den ene eller anden grund ikke har lavet lektier. Så man kan - som du også selv skriver - diskutere hvem lektierne hjælper.

kongster skrev:

Frede skrev:

ligesom deres selvværd også er langt højere, end de elever, der skal sidde og føle sig forkerte, når de ikke har lavet deres lektier.

Men det problem ville de (måske ofte ressourcesvage) børn jo ikke have hvis de ikke havde lektier for! Så ville de netop ikke skulle sidde og føle sig forkerte, fordi de af den ene eller anden grund ikke har lavet lektier. Så man kan - som du også selv skriver - diskutere hvem lektierne hjælper.

Ja, det er rigtigt nok. Personligt synes jeg bare, at det er at stile nead, ikke at give lektier for. Det er lidt efter devisen: 'Vi skal alle være lige... lige dumme'. Jeg synes ikke, man skal droppe lektierne, fordi der er nogle få, der ikke kan finde ud af at lave dem - for i virkeligheden er det blot nogle få, der ikke trives med dem. Ud af en mellemtrinsklasse er der måske 2-3 elever, der ikke magter lektierne. Udover den faglige gevinst, som jeg oplever, at lektier giver, har mange børn brug for den fordybelse og voksenkontakt, det giver at beskæftige sig med projekt lektier.

Pikora skrev:

.....Og for lige at relatere det til omdrejningspunktet for denne tråd: det er det faktum, at jeg har kunnet holde min datter op på, at jeg VIDSTE at læreren ville have hende til at lave matimatik hjemme, der har gjort, at vi i fællesskab har arbejdet os frem til, at hun nu har en positiv udvikling i faget. Før dette var hun fastholdt i en negativ spiral, hvor alt enten var for let eller for svært til at hun ville engagere sig, og hun kunne ikke selv finde vejen ud!!

Så har vi jo gjort det samme og begge med godt resultat ;)