Frille - den var sød B)
Jeg bliver næsten misundelig på moren til den unge dame. Min datter på 16 er poptøs ud over alle grænser. Hun spurgte mig forleden, om jeg ville blive skuffet, hvis hun stadig var en 'plasticpige', når hun blev 'gammel' (= over 30) - hvortil jeg smilende sagde, at den stil som regel var forbeholdt teenagere. Så svarede hun, med et djævelsk smil, at hun da kunne blive den nye Anni Fønsby eller Susan K. :X
Alvorligt talt: Teenagere kammer over og går til yderligheder. Det er deres 'job'. De er nødt til at gå til yderligheder for at finde deres egen, som regel relativt 'normale', identitet til sidst. Når noget er 'småtræls', objektivt set, er det i teenagerens univers fuldstændigt totalt og helt igennem nederen, forfærdeligt, ubærligt. Når noget er godt, er det fantastisk, selve meningen med livet, det, de altid har ventet på.
Twilightbøgerne er fin og harmløs underholdning, tilmed skrevet i et usædvanligt flot sprog. Jeg har fire-fem Twilight-freaks i alle de klasser, jeg underviser i, og selvfølgelig kan de ikke 'nøjes' med at elske og forgude Edward - de skal til ekstremerne, i hvert fald nogle af dem, og det indebærer i dette tilfælde sære ritualer og en sværmen for det okkulte.
Jeg tror ikke på, at dødsmetal-fascination fører til skoleskyderier og selvmord, og jeg tror ikke på, at vampyrdyrkelse kan udløse noget tilsvarende. Jeg tror, at de ganske få alvorligt psykisk ustabile unge, som gør alvorlig skade på sig selv og/eller andre efter en overdreven fascination af det mørke og dystre, ville kunne bilde sig ind at finde 'inspiration' hvor som helst - hos Marilyn Manson, vampyrer, nynazister, kendte seriemordere - you name it.
Endelig har jeg ikke fantasi til at forestille mig, hvordan man som forælder kan forbyde idoldyrkelse - det vil da først gøre 'besættelsen' dragende, hvis forældrene forbyder den.
Anmeld