Uha, det er også noget der kan sætte mig i gang det her.. ;)
Hvis madordningen betød en varmt/lunt frisklavet nærende måltid mad hver dag, lavet i institutionen, og gerne sammen med børnene, kunne jeg se et formål med det.
Men sådan hænger det desværre ikke sammen her..
I sønnens børnehave (Hedensted kommune) starter de først op til oktober, så det er endnu ikke helt på plads hvad og hvordan det bliver. Men hvad jeg har hørt indtil videre, bliver det vist en smurt madpakke hver dag - leveret 2 gange om ugen!! Derudover betaler vi lige nu 60 kr om måneden for eftermiddagsmaden (frugt/rugbrød/suppe/pastasalat el andet) og den ordning er det planen at de skal fortsætte med. og så skal vi selv have en lille madpakke med til formiddagsmaden.
I den børnehave hvor jeg selv arbejder (Horsens kommune), er de startet op her 1. januar. Det er også en ordning med smurte madpakker, og en lun ret en dag om ugen. Da jeg pt. er på barsel, ved jeg faktisk ikke om de får maden leveret hver dag, el. om de får til flere dage af gangen..
Min holdning er nok, at det er forældrenes ansvar at børnene får en sund og nærende frokost hver dag. Og hvis de af en eller anden grund ikke magter det, må det være institutions personalets opgave at guide og vejlede forældrene i hvordan man kan gøre det... Og jo jeg tror da der er børn, der ikke får en optimal madpakke hver dag - men helt ærligt tror jeg også det er et fåtal.. I de 10 år jeg har arbejdet i børnehave har jeg måske oplevet en håndfuld børn, hvor det virkeligt var et problem med madpakken..
Jeg ved også at for rigtig mange børn der starter som 3 årig i en børnehave, er madpakken en stor tryghed hjemmefra.. 'Den har mor og far lavet til mig' Og den kan de komme til at mangle med den nye ordning. Og der er ofte en stor snak omkring middagsbordet om den mad de har med.. 'jeg har frikadeller med, for dem lavede jeg sammen med min mor i går..' 'de her gulerødder har vi selv lavet hjemme i haven' osv... Jeg synes personligt, at der er stor social læring i at spise madpakker sammen, og den snak der opstår børnene i mellem..
Og hvad med når børnene skal på tur.. Er madpakkerne lavet så de kan tages med i en taske, eller skal personalet til at bruge tid på at 'pakke dem om'. De institutioner der får varm/lun mad,eller først får leveret maden kl. 10, kan de ikke tage på ture med børnene så??
Anmeld