Er lidt ked af det i dag

Spunken er nu 12 dage, og sp har været her for anden gang i dag - for at kontrolveje. Og hun har tabt 50 g den sidste uge. Umiddelbart lyder det jo ikke af så meget, men det går jo i den forkerte retning. Er rigtig ked af, at jeg ikke har mælk nok. Nu skal hun have supplerende mme, og jeg skal vælge om hun skal have det i en sonde samtidig med at hun får bryst eller om hun skal have flaske. Ifgl. sp er der stor risiko for at hun afviser brystet efter noget tid, hvis hun vænner sig til flaske. Inden jeg fik hende var jeg slet ikke sikker på, om jeg ville amme, men det er mere vigtigt for mig, end jeg havde regnet med. Vil bare så gerne gøre det bedste for hende, og vil gerne forebygge allergi, men det duer jo ikke. Vi har haft en hård uge med meget gråd og lidt søvn, og vi har ikke kunnet trøste hende, ligegyldigt hvad vi prøvede. Det er jo ikke mærkeligt, når hun har været sulten i en uge! Faktisk tror jeg ikke, at sp kunne have sagt noget som gjorde mig glad i dag. For det havde også været noget rigtigt møg hvis hun havde sagt, at hun er syg, at hun ikke ved hvad problemet er, eller at alt er fint og at vi bare skal fortsætte. Det her problem kan trods alt løses temmelig nemt, selvom det går mig på. Det er latterligt, for jeg synes egentlig at det er fint at give mme, men jeg har bare ikke lyst til at gøre det. Og jeg er vildt bange for at folk skal dømme mig for det. På den anden side kan vi heller ikke fortsætte sådan her. Hun har tabt sig, og jeg er fuldstændig nedslidt - jeg føler mig som en gammel karklud. Mine brystvorter er slidte, ømme og svier. Og de fleste nætter har jeg fået ca. 3 + 2 timer søvn. De sidste par dage har hun heller ikke sovet i løbet af dagen - kun 10-20 min af gangen. Nu har vi fået at vide at hun skal have 15 min på hvert bryst og derefter supplerende mme til hun ikke vil have mere, hver 3. time. Hun har fået første portion, og jeg er bare så lettet fordi hun er mæt. Den sidste time har hun bare været vågen, glad og opmærksom - lige til at hygge med. Så måske er det mme ikke så tosset endda - også selvom jeg har grædt en hel del over denne amning og at den ikke duer. Føler lidt at det er mig der ikke duer - men heldigvis er min mand rigtig sød og forsøger at banke ind i hovedet på mig at det er helt ok. Tror bare at jeg lige skal vænne mig til tanken.

Du dur! Du er den bedste! Stop den tankegang, du er på vej hen i. Nu skal jeg fortælle dig en ting. En veninde ammede sin dreng fuldt ud. Han er allergisk og sølle og kan ikke tåle en skid. Jeg har to 100% mme-flaskebørn. De fejler intet! Hop ud af boblen, og sig til dig selv, at du dur. At der er en mening med det mme. Det er et super produkt i dag. Allergi er ikke kun via amning, det forebygges. Det er også ved at glemme at støve af, at gå tur ved biler med barnevognen, at ikke vaske fingre af og til - overdrivelse fremmer forståelsen! Spunkie; hun er mæt lige nu. Hun har det godt, FORDI du har valgt det rigtige. Glem alt om amning. Giv hende flaske 100% og nyd hende, fordi du ikke er træt, fordi hun ikke er træt og fordi hun er mæt. Du er ikke den eneste!

Og for øvrigt, så giver man ikke raske børn sondemad, fordi de ikke må ændre deres suttereflex. Hvad er dog det for noget vrøvl???

Det er ikke sondemad. Det er bare en sondeslange som man ligger langs med brystet, og så sprøjter mme i munden på barnet under amningen. Så får hun nok mad, og brystet bliver stadig stimuleret.

Nåååååå, kunne da heller ikke forstå det :blush:

Jeg ammede fuld tid i 8 uger - med store smerter som viste sig at være pga. svamp. Min pige lærte aldrig at sutte ritigt, så der gik hele tiden hul. Vi gik (efter laange og svære) overvejelser over til devist flaske og devist amning. Det fungerede fint med 2 amninger nat/tidlig morgen og 2 om eftermiddagen. Da hun blev 4 måneder sagde hun selv fra overfor brystet og da hun var 8 måneder overfor flasken. (jeg er klar over at hun var ældre end dit barn da vi begyndte på flasken - tænker på det med at lære at sutte) Jeg kan helt klart følge dine tanker og bekymringer omkring at vælge det bedste for barnet. Men husk at det er mindst lige så vigtigt at det er det bedste for DIG! Overskud er det vigtigste i hverdagen med den lille så i kan lære at være familie :-) Så vil mok egentlig bare også sige 'Du duer!!' - og glem alt om det der med at det er naturligt at amme, i urtiden eller og hos stammefolk og alle mulige steder har man jo brugt ammer. Jeg går ud fra det er et resultat af at der er nogen som har mega meget mælk og nogen der bare ikke har så meget. Håber i finder den rigtige løsning for jer.

Du er langt fra den eneste, der har problemer med at amme. Det er faktisk helt normalt, og du er en helt almindelig og udemærket mor! Hvis det er vigtigt for dig at fortsætte med at amme, vil jeg anbefale dig at ringe til ammerådgivningen - de har måske nogle råd, som sundhedsplejersken ikke har. Som opmuntring har jeg to eksempler: * Jeg selv havde både svamp og mælkeknuder og ofte var jeg ved at skrige, når drengen blev lagt til. Det varede otte uger, før vi havde knækket koden - og derefter ammede jeg ham fuld ud (til 6 mdr.) og som supplement til 14 mdr. Og jeg nød hvert sekund efter de første otte uger!!! * I min mødregruppe var der én, der var ved at opgive amningen men kæmpede sig igennem ved at malke ud og give pigen den udmalkede mælk. Jeg mener, at det var en opgave ud over det sædvanlige for både mor og far i tre uger - og derefter blev pigen igen ammet fuldt - til ca. 6 mdr og længe efter som suplement. Jeg kan kun sige: Giv amningen er chance, det er der masser af gode grunde til, og for mig og masser af andre har det været det hele værd. Når du så har givet det en chance kan du gå over til andre strategier, hvis du ikke får det til at fungere, og gøre det med den bedste samvittighed overhovedet. For selvfølgelig skal både du og din lille pige have det godt! Held og lykke!

Selvfølgelig duer du.. Du er hendes mor, og vil hende det bedste - og det er bl.a. at sørge for at hun er mæt.. Om det så er med mme eller modermælk.. Og som du selv skrev - nu var hun mæt og glad... Kan sagtens følge din frustration over ikke at kunne få amningen til at køre.. Ved godt at det ikke helt kan sammenlignes.. Men vi havde en periode da yngstemand var ca. 1½ måned, hvor jeg blev nødt til at supplere med en enkelt flaske mme om dagen, da jeg ikke havde nok.. Det var jeg også rigtig træt af/ked af på det tidspunkt - men det var det der skulle til. (og var kun godt 2 uger, så kunne jeg følge med..) Tror det er vigtigt at huske at amning er godt - men ikke for enhver pris.. Det vigtigste er at barnet er glad og tilfreds.. Og der er jo ikke sikkert at hun vil afvise brystet, bare fordi hun også får flaske.. Hvis hun sutter godt, kan det jo være at din mælkeproduktion bare er langsom til at komme igang, og at du pludselig har nok, og ikke behøver mme længere.. Hold modet oppe, og vær ligeglad med hvad andre mener/dømmer. Du gør det der er bedst for dig og dit barn!!

Jeg synes også du skal give amningen en chance. 15 min. ved hvert bryst som shp siger. Og vær ikke bekymret for om du har mælk nok. Det har du, du skal bare tro på det. Jeg er helt sikker på, at når du får ro og fred, fordi hun er mæt, og når hun samtidig stimulerer dine brystvorter, så skal mælken nok begynde at løbe... Og jeg ved det er svært, men lad være med at tænke på hvad andre mener. Tro på det du helst vil. Og hvis det er at skrotte brystet, så gør det, men det er ikke det jeg 'hører' dig sige, at du vil. Ikke endnu i hvert fald.

Du er god nok, glem det ikke i din frustation over ikke at have mælk nok. Der er en fra min mødregruppe der heller ikke har nok, og må suplere med mme. Det viktigste er at spunken har det godt og bliver mæt. Jeg havde selv en smule problemer, for min lille pige havde suttet mine brystvorter helt til blods de første dage af sit liv, og jeg kæmpede længe med de små sår som hun havde lavet, men nu går det godt og vi er begge glade :) Så op med humøret, det skal nok gå, uanset hvilken løsning i ender med at bruge.