Er lidt ked af det i dag

Du skal ikke være ked af at give flaske - Det vigtigste må være en glad og mæt baby. Jeg ville også gerne amme, men havde en dreng der konstant var urolig, han vågnede mange gange i løbet af natten og var bare aldrig tilfreds. Jeg havde ømme bryster og fik en klump i halsen hver gang jeg skulle amme fordi jeg vidste hvor ondt det ville gøre. SÅ gik vi over til flaske og hvilken lettelse. Nu har vi en glad dreng på 3,5 måned der sover 6-8 timer i træk om natten og to forældre med meget mere overskud til alle 3 børn. Pludselig nyder han at ligge selv og lege og behøver ikke hænge på en arm hele tiden. Så for os var det helt klart det rigtige. Tænk også på at når dit barn er 3 år er der ingen der kan se om det er et flaskebarn eller ej.

Uanset om du ender med at amme eller give MME, skal du bare gøre det du og dit barn bliver mest glade for! Jeg havde selv lidt samme problem: grundet svag mistanke om graviditetssukkersyge skulle Anton hele det første døgn efter fødslen have målt sit blodsukker, for at tjekke om han havde fået sukkersyge (det havde han ikke). Derfor fik han MME, så de havde noget fast at måle ud fra. Samtidigt ammede jeg (MEGET), men uden der kom ret meget gang i mælken. Der gik faktisk op mod 2 uger før jeg rigtig fik gang i mælken, og da Anton fra dag 1 var vant til rigeligt mad, var vi nødt til at supplere med MME. Vi var så uheldige, at vi pga sygdom først fik besøg af SP på 14. dagen...og i mellemtiden havde vi gladeligt givet Anton bryst og flaske....og det gik faktisk ud over sutteteknikken, som ellers havde fungeret fint fra dag 1, men grundet flasken kunne han lige pludselig ikke få ordentligt fat på brystet...hmmm det problem var der lig'som ingen der havde forberedt os på. Løsningen var fortsat at øve amning og at give MME på glas (plastic engangs-snapseglas el. lign.). Det virkede og Anton blev mæt af MME, indtil han havde fået sat nok gang i mælkeproduktionen, hvorefter vi gik over til rent amning (med MME når vi var ude/det var nemmere/han blev passet) Så det kan lade sig gøre (for nogen), man skal bare give det tid...og hvis barnet er glad og tilfreds bliver det heller ikke så frustreret over at der måske ikke kommer så meget úd af brystet fra starten...det ved det nok skal blive mæt :) Men hvis ikke amningen kommer til at fungere skal du bestemt ikke være ked af det...det vigtigste er et glad og mæt barn (desuden sover mange flaskebørn tidligere igennem) PS: sidegevinst ved MME/flaske er at det er nemmere at få passet barnet, når man er ved at gå til i ammehjerne og bleskift ;) - vi fortsatte med fuld amning til 4 mdr, hvorefter vi supplerede po med vælling og grød: glad dreng! - Når først amningen fungerer godt, kan du sagtens supplere med flaske en gang imellem (hvis barnet vil tage den), - det er rart at have begge muligheder.

Tak for jeres svar. Det går allerede bedre, fordi min lille pige nu har det godt. Jeg håber stadig på, at få godt gang i amningen i løbet af et par uger. Der er udbredt enighed om, at det nok er gået dårligt pga. for mange stresshormoner, som nok er kommet pga. mine smerter. Når de er væk går det hele forhåbentlig bedre.

Hej Spunkemor :) Øv hvor jeg kan huske det. Sofie kunne ikke finde ud af at sutte. Efter en uges kæmpen med div. sygeplejesker ved min side tog vi hjem og jeg ville malke ud til hende, for hun fik min mælk. Efter en måned var jeg da godt nok ved at knække nakken på det. Sikke en masse ekstraarbejde. Så hed det mme forresten og hun stortrives :woohoo: Kan godt huske hvordan du har det :dry: Uanset hvad du vælger, vil du altid være spunkens bedste mor i verden :kiss: Knus herfra

Antons mor skrev:

Løsningen var fortsat at øve amning og at give MME på glas (plastic engangs-snapseglas el. lign.).

Det var lige netop det vi også gjorde. Og ja, jeg ville da ønske at lillebror havde gidet flaske, så jeg kunne holde lidt fri. Men nu hvor det synger på sidste vers, tror jeg faktisk jeg kommer til at savne det. Dejligt at høre at det går bedre Spunk.

Jeg har ammet mine børn så længe jeg kunne - hvilket ikke var ret længe :laugh: Sad med suttekluden i munden og bed de frygteligste smerter i mig der fandeme jog helt op i hårrødderne, brystvorterne blødte, blev skorpede, sår der sprang op, betændelse, nye sår, mælkeknuder og børn der vrælede og var urolige og sov som vinden blæste. Ammebrikker gjorde det værre, muslingeskaller E-vitamin creme, kogte klude, massage under bruseren, prystpumper og ALT blev afprøvet.....men det duede bare ikke. MME var heaven, en velsignelse, en åbenbaring og det var først da de fik flasken, jeg blev en god Mor med overskud, glæde og ro på - og børnene blev glade, mætte, tilfredse og sov, sov og sov, og vågnede glade op, kunne ligge selv, følge med og stor trives. Ingen af mine børn har allergi, de vokser som de skal, ligger perfekt på vækstkurven og er intelligente osv.... Jeg har aldrig mødt fordømmende mennesker fordi de fik flaske. Men derimod har de fået et kanont forhold til deres Far fordi han meget tidligt i deres liv var med til at give faske og hygge med dem. Han tog også over når jeg ville sove lidt, eller bare gerne ville UD og være mig selv. Meget bliver lettere med flasken.

HeleneK Mor til 6 skrev:

Men derimod har de fået et kanont forhold til deres Far fordi han meget tidligt i deres liv var med til at give faske og hygge med dem. Han tog også over når jeg ville sove lidt, eller bare gerne ville UD og være mig selv. Meget bliver lettere med flasken.

Nemlig! :)

Uhh jeg synes det med amningen er svært :ohmy: Jeg stoppede selv med at amme efter ca. 2 måneder - hvis jeg var fortsat havde det været med stor stor risiko for mine omgivelser ;) Jeg var simpelthen så ked af det og frustreret over jeg ikke kunne få det helt til at fungere + har tvillinger, så der skulle stilles an hver gang og ja, et værre bøvl :S Fik 'tvunget' den ene over på flaske, for han tog slet ikke nok på - 5 gram på 1 uge :( De er født for tidligt, så da vi kom hjem fra sygehuset vejede han ca. 2000 g, og blev simpelthen træt før han blev mæt :( Da han så var kommet på flaske + min kæreste pludselig kunne være en meget større del af deres hverdag, ammede jeg vores anden dreng i ca. 14 dage mere - men eftersom efterspørgslen pludselig var blevet mindre, kom der jo også mindre mælk, var simpelthen så ked af det, men kunne ikke overskue at 'kæmpe' for det, så valgte at stoppe, og det var for mig, det bedste jeg overhovedet kunne gøre - jeg var pludselig ikke så afhængig mere, andre kunne hjælpe til med at give dem mad og ikke mindst, jeg havde meget mere energi og var meget gladere :lol: :cheer: :laugh: ! Omvendt har jeg en veninde som tog kampen op, og ved hjælp af brystpumpe, lykkedes det hende, at få mælk nok til at amme sin søn i 5 måneder :woohoo: ... Jeg har hørt mange mange mange gange at man skal mærke efter sig selv, 'hvis du synes det virker rigtigt, så GØR DET' - når man blir mor, vokser der tilsyneladende en lille stemme i maven - som blir derinde efter børnene er kommet ud - og den stemme har ALTID RET!!! Har taget mig 6 måneder at erkende, men efter det ENDELIG er trængt ind, er hverdagen faktisk blevet rigtig rigtig meget nemmere :woohoo: DU og KUN DU er den ENESTE der ved hvad der er allerbedst for dig og sit barn - lyt til dig selv, og ikke mindst STOL på dig selv, INGEN andre gør det så godt som DIG med DIT barn :kiss: Gør det du føler for, og synes du magter - bruger du alt din energi på mælk og amning, hvem skal så hygge og lege med dit barn?!? Omvendt, kan du ikke koncentrere dig om andet end mælken (eller mangel på samme), så er det måske værd at kæmpe, så dit barn får en glad og tilfreds mor?!?!? Håber du finder frem til det der passer dig og din familie :) :) :)