Den onde mor

Min søn på 6 år er tvunget til at gå til gymnastik! Han er meget glad for computeren og rollelege med f.eks. Lego, så jeg synes, han skal røre sig. Samtidig er han ikke specielt fysisk modig, og det redskabsgymnastik, han går til, rykker helt klart hans grænser. Og han er jo stolt, når han kan slå vejrmøller, tør svinge sig i tove o.s.v. Men jeg er alligevel kommet i tvivl om, om det er ok, at jeg tvinger ham? Han brokker sig, når han skal afsted, men er rimelig glad, når jeg henter ham. Det høre også med til historien, at han selv har fået lov til at vælge at spille tennis hele sommeren, og starter til selvvalgt bathminton på mandag. Men hvad gør I andre? Og er det ok, at jeg bestemmer, fordi JEG synes, noget er godt for ham?

Helt klart i orden! Han er ikke fyldt 18 endnu. Her hedder det, for det meste, at når man har meldt sig til noget, så varer det i hvert fald sæsonen ud. Tim har haft masser af gode undskyldninger for at slippe for fodbold, men det har været i perioder med træthed, mathed og tabte kampe. Det er overstået og han er glad igen. Da Mads gik til fodbold, da han var 4 år, da opgav jeg at presse ham til at tage afsted, da jeg 4 tirsdage i træk havde krævet at han fes afsted, så gad jeg ikke mere. Set i bakspejlet, så er han ikke fodboldspiller. Han er danser. Han danser hiphop og han er pissegod! Og der er aldrig probs med at få ham afsted. Jeg har ikke en grund til at de skal afsted, men jeg synes bare, at de skal have en fritidsinteresse. Og det har de så nu. Helt klart kan du kræve. Hvis en af mine ikke gad det ene, så skulle de afsted til noget andet.

hmmm.. den er svær, Habse - men må faktisk indrømme at jeg ikke synes det er HELT ok. selvfølgelig er det ikke noget der grænser til overgreb el. lign. men jeg ville ikke selv gøre det. Synes godt man kan forlange at han går til noget der er aktivt, men valget bør være hans eget når han trods alt er så stor.

OOOOOONDE MOR! :angry: Når, det så er sagt så kunne jeg sagtens finde på, at gøre det samme! Jeg kan nogle gange blive SÅ tosset på mine bedsteforældre for ikke, at have tvunget mig til at danse, men lod mig selv bestemme! Jeg elskede det, og var ret dygtig! B) :(

Tricky - synes jeg. Men kan da selv huske fra jeg var barn. Ikke at mine forældre tvang mig til noget, jeg ville prøve alt og så passede det lige med at de fik betalt for det og så gad jeg ikke mere. Så har det sådan at hvis det er noget der er prøvet, barnet siger at det vil jeg gerne gå til, jeg betaler, så har ungen også at gå til det! Det er så set mere ud fra den økonomiske vinkel. Ved at jeg var dyr i drift på det punkt :laugh:

Jeg synes, at det er helt i orden. Han er ikke gammel nok til at vide hvad der er bedst for ham - det er det forældre er til. Hvis det gjorde ham ulykkelig ville det nok være en god idé at genoverveje, men når du kan se at han får udvidet sin horisont og faktisk er glad når du henter ham, så kan jeg ikke se noget problem. PS. Kan du godt lide sociologi?

Jeg synes egentlig ikke det er i orden. Hvis jeg har forstået det ret, har han IKKE selv valgt at gå til gymnastik, så man kan ikke rigtig bruge argumentet om at skulle fuldføre hvad man er startet på, af hensyn til forældrenes økonomi. Det lyder jo som om, han selv har nogle interesser i retning af noget sport, hvor han får rørt sin krop, så hvorfor ikke lade det være med det!? Det kan jo også være at drengen 'brokker sig' fordi han synes det er for meget at jage afsted til efter en lang 'arbejdsdag'?! Børn har jo også brug for samvær og ro på! Hvis I ikke synes badminton er nok bevægelse for ham i forhold til hvad han ellers foretager sig i løbet af ugen, kan det være at han ville være langt gladere for at familien en gang imellem lavede noget aktivt sammen om eftermiddagen, frem for at blive deporteret til noget gymnastik han ikke gider. Dette kan jeg sige, fordi det er præcis hvad min datter (8 år) er nået frem til. Hun har ellers været typen, der gerne ville gå til alting, og vi voksne har måttet sætte begrænsninger for hende; men i år har hun mærket efter i sig selv, og valgt kun at gå til én ting, der kører hver uge. Det har gjort det meget nemmere at lave legeaftaler med vennerne, vi har meget mere ro på i familien, lektierne bliver lavet i ro og mag på et tidspunkt hvor hun ikke er for træt, og vi har tiden til at gå/cykle en tur, spille badminton i haven eller andet sammen. Det skal så lige siges, at vi ved at hun får rørt sig en hel masse omme i skolen hver dag, så dén side af sagen bekymrer os ikke. Selvfølgelig skal man vurdere, hvad der er bedst for ens barn; men jeg mener også, at man skal lytte til barnet!

Tak for jeres svar. Her i huset skal man ikke fuldføre, fordi forældrene har betalt. For det skal jo ikke være en dårlig oplevelse at gå til fritidsinteresser. Johannes skal heller ikke gå til gymnastik for at få rørt sig - det er en biting - han går der, fordi han bliver mere fysisk modig, tør flere ting og virker kropsligt mere sikker på sig selv. Dertil kommer, at alle drengene i 0. klasse med undtagelse af 2 går der. Så der ligger helt klart også noget socialt i det. Vi har nu snakket med ham om det igen, og han er indstillet på at give det en chance frem til jul, for han måtte jo indrømme, at han faktisk nød det, når først han er kommet af sted. Derudover er han udtaget til eliteholdestræning, hvilket han er MEGET stolt over. Det er de kun 3, der er fra hans hold. Så ingen tvivl om, at det også motivere ;) Til Pikora: vi laver faktisk mange ting sammen i vores familie samtidig med, at vi har mange stille stunder, hvor der bliver studeret, lavet lektier, tegnet o.s.v. Så jeg tror ikke, at det er noget, han mangler, selv om vi 'tvinger' ham til 3 kvarters gymnastik om ugen. Til Har en spunk i maven: ja, jeg interessere mig for sociologi. Hvorfor det? :)

Det lyder godt -håber han bliver glad for det!

Spekulerede bare over dit valg af brugernavn....