Den onde mor

:laugh: jeg er vild med sociologi og har hovedfag i kommunikation, hvor han også er noget af en guru Hvor kender du ham fra?

Åhh, jeg sidder lidt med samme dilemma. Danse-sæsonen er lige begyndt og 2.000 kr. er betalt :blink: Til morgen siger datteren så, at hun ikke vil gå til dans mere :angry: Det skal lige siges, at jeg spurgte hende adskillige gange inden tilmedlingen, om hun var sikker eller om vi skulle vente til senere. Jeg gav hende masser af muligheder, og vi testede endda danseskolen med et seks ugers sommer-forløb, inden den 'rigtige' sæson. Jeg tror sgu', at hun kommer til at bide i det sure æble og gå sæsonen ud. Forhåbentligt vil hun undervejs synes, at det bliver sjovere :S

Habermas skrev:

:laugh: jeg er vild med sociologi og har hovedfag i kommunikation, hvor han også er noget af en guru Hvor kender du ham fra?

Sociologi indgår jo efterhånden i større eller mindre grad på de fleste videregående uddannelser. Må nu indrømme at jeg aldrig blev stor fan. Men vi havde det heller ikke i dybden, så man virkelig kunne nå at få en forståelse af stoffet. Det er jo vanskeligt når der er afsat få timer, og man også skal igennem andre af de store kanoner, Giddens, Bourdieu etc.

Nu bliver jeg nok ponket oven i hovedet, men jeg mener altså at børn absolut INGEN skade tager af at gå til gymnastik også selvom de ikke er nemme at drive afsted. Jeg har den holdning at er man begyndt til noget så fortsætter man til slut, uanset om det er det er aktivitet som er gratis eller koster 2000 kr for en seson. For mig hanlder det om at barnet lære at man fuldføre det man har påbegyndt, for det gør måske at barnet lære at tænke sig en lille smule om til næste gang der skal vælges, det er den ene ting og den anden ting er at det kunne jo være at barnet lærte nye sider af sig selv, lærte at det faktisk var temmelig sjovt at deltage. Det er også et led i det at være ansvarsbevist, som jeg lægger stor vægt i, da jeg mener at det udvikler og modner vores børn. Habse ejg ville gøre som dig fastholde ham, og hvor er det da bare fedt at han er blevet udtaget, så beviser det jo at det var et godt valg i valgte. ;) :silly:

Webredaktøren skrev:

Åhh, jeg sidder lidt med samme dilemma. Danse-sæsonen er lige begyndt og 2.000 kr. er betalt :blink: Til morgen siger datteren så, at hun ikke vil gå til dans mere :angry: Det skal lige siges, at jeg spurgte hende adskillige gange inden tilmedlingen, om hun var sikker eller om vi skulle vente til senere. Jeg gav hende masser af muligheder, og vi testede endda danseskolen med et seks ugers sommer-forløb, inden den 'rigtige' sæson. Jeg tror sgu', at hun kommer til at bide i det sure æble og gå sæsonen ud. Forhåbentligt vil hun undervejs synes, at det bliver sjovere :S

Hvor gammel er hun? Jeg mener altså at så skal hun også, når hun har fået SÅ mange muligheder for at sige nej. I hvert fald sæsonen ud. Til Habermas. Jeg gik til tvungen blokfløjte. 4 gange var jeg der. Jeg blev skidesur på min mor fordi hun havde meldt mig til uden at fortælle mig det og der så bare dukkede et brev op. Men jeg tog afsted de 4 gange. Det var på en anden skole og der hvor man skulle vente for at komme ind, stod der altid nogle store drenge og tændte tændstikker. Dem var jeg bange for. Desuden skulle jeg gå sammen med den dummeste dreng i klassen. Så selvom jeg var dygtig til blokfløjte og egentlig godt gad lære det meldte min mor mig fra. Ikke pga drengen fra klassen, men pga tændstiksdrengene. Min pointe er, at det godt kan være, at det er noget andet end gymnastikken der er årsagen til at han ikke gider. Men det virker som om I har fået taget en god snak og det er da superflot at han er blevet udtaget. Det kan jeg godt forstå har givet ham et spark.

WebTina; nogle gange har de det jo med at sige, at de ikke gider, måske bare fordi Ursula har sagt 'møgunge' eller madpakken lugtede. Spørg igen efter en time og så efter et døgn. Og så kan det hele være fint igen. Det har jeg da i hvert fald oplevet her ;)

Johannes har gået til gymnastik de sidste 3 år, så det er langt fra noget nyt, og han bliver fulgt både frem og tilbage. Men det er klart, at vi har snakket om, hvad der gør, at han pludselig ikke gider mere. Det ved han imidlertid ikke rigtigt. Det er bare KEDELIGT! Men indtil jul har vi så en aftale og så må vi se, hvordan det gør.