Fødslen - smertehelvede eller...

Jeg total panikkede 1. gang, havde ikke gået til noget fødselsforberedelse. Panikkede over smerten og følelsen over ikke at have kontrol. Men jordmoder var profesionel og fik bragt mig ned på jorden. Fik lattergas som blev min bedste ven :) Da presseveerne kom var det for mig befriende, jeg synes slet ikke at de gjorde ondt. Selvom der skulle en del pressen til før Viktoria kom ud.Det tog 8 timer fra 1.ve til fødsel. 2. gang gik vandet men intet skete, så fik vedrop. 21/2 time tog det før louisa var ude, synes det var dejligt at det gik så stærkt og synes ikke det gjorde mere ondt. Fik to sting begge gange. 1. gang blev jeg bedøvet, 2.gang bandede jeg en del. Havde ikke de store efterveer. Kunne sagtens gøre det hele igen, men mand og økonomi synes ikke det samme :)

KH Bibi skrev:

Det gør ikke ondt at føde!

Jeg tror på det. Det er jo enormt forskelligt, hvor ondt det gør. Jeg forstår dog også provokationen i det og deraf følgende reaktioner på det. Det korte af det lange er vel at det gør ondt at føde for mange og det gør ikke ondt for resten.

KH Bibi skrev:

' Hør nu her, det GJORDE IKKE ONDT!!!

Fedt for dig, så. Tror desværre bare ikke at det generelt er sådan. Har fået den opfattelse, at andre der har sagt sådan til mig, måske nok har haft ondt, men har efterrationaliseret, at smerten var det hele værd, og lige pludselig bliver det til, at det ikke gjorde ondt...

Bibi, jeg tror mere det er MÅDEN det er skrevet på; Fordi det ikke gjorde ondt på dig, er det jo ikke ensbetydende med at det forholder sig sådan for andre. Og for os som ikke er så heldige som dig; Ja, der er det altså den største smerte, man kan opleve.

jeg tror da helt sikkert på at det gør LANGT mere ondt for nogle, end for andre, men at det slet ikke kan mærkes - ja, den kommer jeg altså aldrig til at tro på. beklager. og ja, så handler det nok også om måden det bliver sagt på.. i ved, lidt ligesom kvinder der absolut skal råbe højt og flot om hvor meget andre kvinder overdriver når de snakker om menstruationssmerter.. synes bare det er unøvendigt.

Ajna skrev:

Bibi, jeg tror mere det er MÅDEN det er skrevet på; Fordi det ikke gjorde ondt på dig, er det jo ikke ensbetydende med at det forholder sig sådan for andre. Og for os som ikke er så heldige som dig; Ja, der er det altså den største smerte, man kan opleve.

Vi blev stille et spørgsmål i retning af, hvad synes du - gjorde det ondt eller ej? (nej, ikke ordlyden, men noget lignende) I svarer for jeres del. Jeg skulle noget have svaret noget i retning af: JEG synes IKKE det gør ondt at føde. UNDSKYLD, at jeg IKKE synes det gør ondt, men det gør jeg altså ikke. Og så rigtigt som en skriver, så er smertetærskler forskellige. Og nej, jeg råber ikke op. Jeg fortæller ærligt, hvad jeg følte ved fødslen. Det gjorde IKKE ondt. Beklager, at jeg glemte et lille JEG MENER, det er så kommet her. Og lad så for pokker være at kaste jer i grams, fordi jeg har følt anderledes. Det ved I jo generelt ikke en pind om. Men altså jeg skal da gerne uploade min vandrejournal, hvor det står også, RÅBER JEG SÅ LIGE! Tinapigen skrev:

og ja, så handler det nok også om måden det bliver sagt på.. i ved, lidt ligesom kvinder der absolut skal råbe højt og flot om hvor meget andre kvinder overdriver når de snakker om menstruationssmerter.. synes bare det er unøvendigt.

Og den med mens.smerter. Deeeeeen skal jeg lige se på en gang mere ;) Smid et indlæg *lol*

Jeg oplevede ikke noget smertehelvede, jeg vil påstå at min diskus prolaps gjorde en hel del mere ondt end de to fødsler, jeg har oplevet ;) Men ondt gjorde det alligevel, det kan jeg ikke nægte. Men - jeg havde ganske nemt ved at overskue det, fordi jeg vidste det kun tager noget tid og ikke bliver ved og ved og ved.

Jeg vil give Pia74 ret. Jeg fødte i 2004 - som førstegangs fødende. Jeg havde på forhånd sagt til min mand at jeg ville have ALT hvad de tilbød af lindring - jeg er ikke en pivskid, men hvorfor takke nej :P Men det hele gik alt for stærkt. Fik veer kl. 16.00 - indlagt kl 20.00 - Ve-helvede til 00.00, og endte op med akut kejsersnit 02.30. Fik ingen smertelindring overhovedet da min dreng havde dårlig hjertelyd - så jeg skulle hive alt den ilt ind jeg kunne for hans skyld, så der var ikke noget andet til mig :) Synes det gjorde vildt ondt - følte at min rygsøjle i lænden ville poppe ud - og jeg var på intet tidspunkt nærværende - jeg var i min egen 'smerte-verden' Men sidste år blev jeg også ramt af en diskusprolaps - og da jeg lå på skadestuen og kan jeg huske at jeg hviskede grådkvalt til sygeplejesken 'at føde...PIECE OF CAKE i forhold til dette' :) (skal ohgså lige sige at det jo er et MEGET længere forløb i smertehelvede.....fødsel ER trods alt rimeligt tidsbegrænset) :unsure: Så JO jeg synes skisma det gjorde nas ! :S

Sjovt med sammenligningen mellem diskos og veer. Og sjov kommentar Lise. Selv har jeg moret mig over at jeg stadig er ved at besvime over en blodprøve efter de veer jeg havde.

At skrive 'Det gør ikke ondt at føde' svarer vel bare til at skrive 'Det er ikke svært at amme' eller 'Det er ingen sag at have teenagebørn'. Jeg syntes ikke, det var slemt at føde de tre børn, jeg har født - jeg har ikke haft spor problemer med amning af de tre børn, jeg har ammet - men jeg har da ingen anelse om, hvorvidt jeg ville opleve en fjerde fødsel som et smertehelvede, eller om jeg kunne få problemer med at amme et fjerde barn. Min teenagedatter er en udfordring - for at sige det mildt - men om nogle år, når det bliver drengenes tur, vil det helt sikkert forløbe glat og uproblematisk... ;) Mine fødsler har været lette og relativt hurtige. De to sidste foregik herhjemme i stuen - planlagt - og det var stille og roligt og helt fantastisk. Under den første graviditet var jeg fuldstændigt tryg ved tanken om, at det kunne jeg sagtens klare, og jeg syntes, det var irriterende, at folk omkring mig partout skulle overgå hinanden i deres forsøg på at overbevise mig om, at det ville blive en frygtelig smertefuld oplevelse. Jeg kunne ikke se, at det skulle gøre det mindre pinagtigt, hvis jeg på forhånd var bange eller forberedt på det værste i verden. Det gjorde ondt at føde - men slet ikke i et omfang, så det var uudholdeligt, og jeg syntes, det var fantastisk at opleve kroppen tage over og 'styre' processen - normalt er jeg ikke særligt 'kropslig', men her måtte jeg overgive mig totalt, slå hjernen og kontrolbehovet fra og bare følge med, og det var meget stort at opleve - tænk, at min krop kunne finde ud af det helt selv! Siden har jeg haft galdestensanfald, og DET var et smertehelvede - men jeg tror også, det spiller ind, at en fødsel har et (fantastisk) formål, som man er parat til at kæmpe for - mens galdestenssmerter og diskusprolapser bare er noget djævelskab uden nogen mening.