Fødslen - smertehelvede eller...

Jeg glædede mig helt vildt til fødslen, men blev da simpelthen lidt taget ved næsen! Troede jeg skulle gå og hygge/forberede mig med småveer i hele og halve døgn inden det rigtig gik løs - men, men, men.... Startede med at have veer med 2 min. mellemrum, åbnede mig 7 cm på 2 timer (avs!) og nåede nærmest ikke at fatte hvad der foregik før hn var ude. Jeg skal hilse at sige at det gør sgu ondt, men havde også en masse arvæv fra et tidl. keglesnit der skulle udvides og så gør det jo lige lidt ekstra ondt... Men alt i alt en god oplevelse og SKØNT at sidde med sin lille trold i favnen bagefter :)

Personligt synes jeg også det er noget pjat når man siger, at det på ingen måde gør ondt at føde.. tror ganske enkelt ikke på det, og synes at det virker en smule påtaget når man siger sådan. nogle aspekter af fødselsforløbet var ikke nær så slemme som jeg havde frygtet (udvidelsesfasen) men til gengæld havde jeg ikke i min vildeste fantasi gættet hvor smertefulde presseveer er! Jeg havde en RIGTIG god fødsel, men kan ikke sige mig fri for at have haft en periode hvor jeg vitterligt troede at jeg var ved at stille træskoene :S Denne gang ser jeg bare frem til fødslen, for synes det er én af de største oplevelser man, som kvinde, nogensinde får :woohoo:

Når fødslen går af sig selv, synes jeg det er slemt og et smertehelved uden lige - men jeg kan klare det, og være til stede og klare 'jobbet'. Når jeg skal have hjælp, ve-drop, så bliver det uoverskueligt og smerter jeg bare ikke kan med. Ve-storm og veer i 10min. ad gangen, uden pause. HADER Ve-drop :evil: 2 gange, har jeg fået hjælp af ve-drop, 1 gang gik det af sig selv. Denne gang bliver det UDEN ve-drop, ellers er det KS. Jeg synes det gør ondt, men har heller aldrig haft det der, med at kunne gå rundt hjemme, spise lidt imellem og snakke. Her kommer veerne med 5-3min. mellemrum, lige med det samme, og de gør ONDT lige fra start af. Og ja, synes det er det værste jeg nogensinde har oplevet - men også det bedste. Og jeg gør det jo gerne igen. Selvom jeg denne gang, er lidt mere skræmt - for jeg ved hvor ondt det gør, jamen så glæder jeg mig da også, til at se, hvordan denne fødsel bliver. Men ved, at når først det starter, er der ikke overskud til at tænke på andet og så er det bare at følge med - og det gør jeg så.

Altså det gør ondt, men slet ikke som jeg havde forestillet mig. Jeg troede det var ligesom at blive stukket/skåret i, men det er jo en form for meget kraftige mens-smerter - sådan virkede det på mig. At det så ikke gjorde specielt ondt bagefter, selvom jeg blev syet meget, kom vitterligt bag på mig. Det gjorde heller ikke ondt da jeg sprækkede, hvilket kom som en stor overraskelse. Men nu her ved nr. 2, hvor det er lige oppe over bliver jeg mere og mere nervøs, fordi jeg ved hvad jeg går ind til. Jeg tror jeg er ved at gå i fødsel ligesnart jeg har det mineste ondt i maven - især om natten.....

Det er de største smerter jeg nogensinde har haft - med de bedste resultater :) Det jeg undrede mig over, var, efter at have været gennem de voldsomme smerter i flere timer - med det samme 'bettemanden' (4500 g.) var ude, stoppede det med at gøre ondt. Fantastisk! Gælder dog kun 1. gang - derefter er der noget der hedder efterveer, og de er nu heller ikke så rare....

Jeg havde også forberedt mig på det helt vilde uudholdelige smertehelvede.... men den 1. gang fik jeg lov at gå 1 døgns tid med småveer, der laaangsomt trappede op. så det kunne jeg sagtens klare.... det var først 5-6 timer før jeg skulle føde at jeg synes det var slemt... og rigtig slemt da først presseveerne meldte sig. Men jeg havde også presseveer i 2½ time, før jeg måtte begynde at presse igennem, så jeg skulle jo lige og holde igen, og det var rigtig hårdt synes jeg, og jeg vred mig som død og helvede på fødelejet.... Men det gik, og så snart jeg havde ham i armene tænkte jeg, at det gjorde jeg da gerne igen.... Det aller værste var faktisk at få de skide 2 sting synes jeg.... Nøj det gjorde nas, jeg havde forberedt mig på at det ville gøre ondt, men jeg blev satme overrasket over hvor ondt det virkelig gjorde.... ved den 2. fødsel startede jeg med at vågne op med veer der bed rimeligt til fra starten af, og med vel 3-5 minutter imellem tror jeg.... De gjorde ondt, og jeg kunne ikke snakke mens jeg havde en ve, men jeg kunne godt snakke imellem... De blev så til gengæld rigtig slemme efter 2 timer, og det gik helt vildt stærkt, så jeg kunne slet ikke følge med.... fra første ve til jeg havde født gik der knapt 5 timer, så jeg va rnoget overrasket, og synes jeg var i smertehelvede.... til gengæld fik jeg kun 1 sting bagefter, og det mærkede jeg slet ikke.... Fælles for begge fødsler har været at jeg fik onde efterveer, og jeg vil langt hellere føde trillinger end at have de satans efterveer, som ingen i øvrigt havde fortalt mig om.... for satan de gjorde nas synes jeg.... Og ved den første fødsel fik jeg lattergas, ved nummer 2 fødte jeg stort set så snart jeg kom ind ad døren, så der fik jeg ingen hjæpemidler.... begge mine beretninger ligger herinde.... Bastian og Felix....

Synes også det er noget fis at sige at det ikke gør ondt at føde - men der er jo forskel på vores smertetærskel og ikke mindst den enkelte fødsels. Jeg havde gået til graviditetsyoga og svømmet de sidste 6 måneder og synes yogaen var til en hjælp til fødslen og ikke mindst at min krop var i form. For mig tog de 19 timer fra veerne gik igang til lillepigen (3870g) kom ud. Undervejs fik jeg akupunktur og lattergas - masken blev min bedste ven ;-) Da vandet gik efter 17 timer med veer var det virkelig en lettelse, presset blev ligesom lidt mindre. Men så kom presseveerne - AVS! det tog en time og pling så var smerten ovre :-) Jeg blev syet 3 sting. Det værste kom da jeg blev sendt ud for at tisse - det sved som ind i hel... på grund af revnerne, jeg droppede det og fik lagt kateter - kunne bare ikke klare mere der gjorde ondt på det tidpunkt. Min fødsel var en rigtig god oplevelse. Det bedste råd jeg kan give er at man skal prøve at nyde situationen selvom det måske gør pænt ondt, det er det smukkeste i verden at opleve en lille ny se dagens lys! Og husk når en ve er overstået bestyder det at der er en mindre ;-)

Jeg fik akut kejsersnit begge gange. 1. gang havde jeg så sindssygt ondt at jeg slet ikke kunne klare smerterne, så jeg fik epidural. Der var intet fremskridt så jeg fik kejsersnit. Jeg følte mig som en kylling og en fiasko, der slet ikke kunne klare det som kvinder har gjort siden tidernes morgen. 2. gang gik det super godt. Jeg fik akupunktur til at tage toppen af smerter og det gik bare great! Lige indtil moderkagen løsnede sig og det gik babubabu og fuld narkose. Her priste jeg mig lykkelig over kejsersnittet, fordi vi ellers ikke ville have haft vores lækre søn. MEN det VIGTIGE er at fødsler uanset hvad er en fuldstændig fantastisk, syret, intens, koncentreret oplevelse..... BAGEFTER. For mens de står på har man bare slet ikke tid til at tænke på andet end at veerne gør ondt og prøve at overkomme det.

mariamiss6 skrev:

jeg vil langt hellere føde trillinger end at have de satans efterveer, som ingen i øvrigt havde fortalt mig om

Jeg synes det gjorde f...... ondt at føde. Ikke så meget veerne, men selve fødslen, altså at få dem ud. Jeg var ved at opgive det hele, efter at Freja var kommet, jordemoderen truede med at køre mig op at få kejsersnit, hvis ikke jeg tog mig sammen. Jeg bad om 2 minutters pause, og pressede som bare f..... godt støttet af min mand som ikke veg et øjeblik fra min side. Men det er heldigvis en smerte man glemmer - og gjorde det gerne igen, hvis det var aktuelt. Selvfølgelig gjorde det da også ondt i de 2½ døgn inden fødslen, hvor jeg var sat i gang, men det var mere en monoton smerte og mere udholdelig.

'Jamen, jeg føler mig tooootaaaaaaalt provokeret, når altså i siger, dersom det bare er noget fis, at det ikke gjorde ondt at føde' Hør nu her, det GJORDE IKKE ONDT!!! Beklager, men jeg vil ikke gøres til 'grin' fordi jeg ikke synes, at det gjorde ondt. Havde een presseve, som nev, men det var fordi hans hoved var drejet og næsen stak ud. 'Tænk lige over, hvad I siger til venner og bekendte, før I udtaler den slags' *looooooooooool* Og alle I 'gamle' I ved også, at sådan har jeg sagt siden 2000, da vi lærte hinanden at kende, så det er ikke en fiks ide for at være på tværs ;)