Nu observerer jeg jo ikke mine børns leg og kammerater dagen lang som du kan, men jeg synes faktisk først det er nu, hvor den store er blevet 5, at han har en bedsteven, som han har holdt fast i i mere end et par uger. De andre drenge har han snakket rigtig meget om - og så er det gledet ud. Nogen er flyttet, andre er kommet til, og har har lige skullet lære dem at kende. Og mange af dem, jeg tidligere har opfattet som hans 'bedstevenner' leger han fint med, selvom han bare ikke snakker så meget om dem hjemme.
Pigen på tre er lidt på samme måde: I perioder snakker hun om en pige, der er 9 mdr. yngre og derfor ikke helt kan regnes som bedsteveninde, og igen og igen dukker en anden pige op, som jeg selv tænker på som hendes veninde - men så har de været oppe at skændes og så går der et par uger, før hun bliver snakket om igen.
Som mødre vil vi så gerne have, at vores børn har venner - jeg tror bare, at de når at blive rimeligt gamle, før venskaber får den samme betydning for børnene, som vi lægger i dem. Og indtil da er det bare anderledes...
Anmeld