Langtidsamning - hot or not?

Jeg håber, du så kan se nu, at du måske dømte mig lidt for hurtigt? (Og at du måske skulle tage at læse hele en persons indlæg en anden gang?) :-)

Sig mig, læser du ikke, hvad jeg skriver...? Nårh jo, det gør du måske. Men læs det på flere måder. JEG undskyldte ikke. JEG var sarkastisk. JEG dømmer ingen. JEG gør, som jeg altid har gjort ;) ;) ;) ;) ;) ;) ;)

Det kan være svært at opfatte sarkasme på skrift, men jo, jeg havde da en kraftig mistanke om, at du var sarkastisk. Under alle omstændigheder kunne jeg sagtens se, at der ikke var skyggen af en undskyldning - og jeg vil da heller ikke forlange en. Jeg vil dog stadig mene, at du ikke kan have læst hele mit første indlæg, for det du skrev jeg ikke havde nævnt, havde jeg jo faktisk nævnt.

;)

ariel.... Jeg ammede første gang i 3 uger, og 2. gang i 7 uger..... derefter gav jeg op....fordi min ebørn var frustrede og SMÅ. Ved den første havde jeg masser af FED mælk, og han tog rimeligt godt på, men han kunne IKKE die. Han kunne simpelthen ikke finde ud af hvordan han skulle få fat, og han tabte konstant brystet, og skreg som en sindssyg hver gang han bare kom op til mig. derfor fik han erstatning i stedet for, da mine bryster ikke duer til at malke på, for der løber ganske simpelt ikke mælk til når jeg malker... 2. gang stoppede jeg efter 7 uger, fordi mit barn skreg, havde ondt i maven, og ikke kunne komme af med afføring selv. På trods af at jeg havde masser af mælk, tog han ikke 1 gram på i en hel måned..... Kan du forklare det??? Det kan jeg. Jeg havde nemlig IKKE noget mad i min mælk, det var det rene vand han fik. derfor tog han ikke på, og derfor fik han ondt i maven, og derfor havde han grøn afføring siddende som propper i tarmen, som jeg mindst 1 gang i døgnet skulle hjælpe ham af med.... Jeg stoppede amningen for mine børns skyld begge gange... og også lidt for min egen psykes skyld. Heraf kan man så konstatere, at et er noget værre pis, at kvindes fedtdepoter altid vil omdanne sig til fed mælk til barnet. for det gjorde de jo så ikke i mit tilfælde vel. Det synes jeg satme da er legitime grunde. I øvrigt, så var det begge gange min SP der sagde at hun ikke kunne forstå at jeg blev ved at forsøge. og 2. gang sagde hun faktisk at hvis jeg ikke stoppede ville mit barn sulte.

Jeg er bestemt ikke til langtidsamning. Selv ammede jeg Freja på sygehuset, + lidt på forsøgsbasis hjemme. Hendes suttereflekser var der bare ikke. Luise ammede jeg ca 5 uger. Dette stoppede jeg fordi det var for besværligt med at skulle amme en, mens jeg skulle malke ud til den anden, samtidig med at jeg skulle lave mme. Det var ikke andet end malke, amme, mme, sove osv... Min svigerinde ammer stadig sin datter på 2½ år - godt nok kun på hyggeniveau, men det synes jeg altså er for meget

Hey. Fandt lige ud af forleden at jeg vist falder ind under kategorien 'langtids ammer', da min yngste er 16 mdr, og han stadig får en tår ind imellem. Jeg må indrømmeat jeg ikke har læst hele debatten, og jeg tror egentlig alle synspunkter er blevet luftet, men har lige lyst til at komme med en kommentar alligevel. Egentlig synes jeg det er helt skørt at vi skal blande os i hinandens forhold til amning. Om vi ammer eller ikke gør, og hvor længe. Det er nu engang moderen der kender sit barn bedst, og med midre det er direkte skadeligt for barnet eller det mistrives eller andre forhold gør sig gældende, skal vi bare blande os en stor bue udenom, og holde vores smålige fordomme for os selv. Min datter ammede jeg til hun var 9 mdr., så gad hun ikke mere. Min søn er født meget for tidligt, så han har nogle andre behov, bla. den tryghed i at blive ammet, når det hele bliver for meget. Og det kan både være hjmme i sofaen, eller i et fyldt s-tog. Og det kommer min søns behov før lange øjne og spydige kommentarer.

Sejr skrev:

skal vi bare blande os en stor bue udenom, og holde vores smålige fordomme for os selv.

Det er jo det der er så godt med en debatside som denne. Der er plads til os allesammen. OG vel egentlig også meningen med at starte debatter ;) http://www.voresborn.dk/images/fbfiles/images/slider_groupsmile-20090910-2.gif

Mariamiss6: Jamen jeg kan da kun være helt enig med dig. Du er da virkelig et eksempel på en, der absolut har gjort alt hvad hun kunne for at få det til at fungere - og måske også blevet ved lidt for længe, kan jeg næsten forstå på dig. Du skal da i hvert fald på ingen måde have dårlig samvittighed over at være stoppet. Jeg er overbevist om, at du har taget den helt rigtige beslutning begge gange. I øvrigt har jeg lige endnu et indskud til den generelle debat: Jeg har bemærket, at det virker lidt som om, at det er langt mere tabubelagt at langtidsamme end at give erstatning. Er det bare mig, eller har andre samme fornemmelse? Hvorfor er det mon sådan? Min teori er, at det handler om, at man har 'glemt' at bryster rent faktisk er beregnet til babymad og ikke som sexsymboler, og at det derfor måske rammer et ømt punkt hos så mange. Ligeledes er det måske også en af årsagerne til, at mange stopper helt med amningen allerede ved 6-måneders alderen selvom sundhedsstyrelsen anbefaler amning til barnet er mindst 12 måneder. Også selvom man måske først begynder på arbejde igen når barnet er knap et år.