Hm...der er altså flere sider af denne sag...
Ja, det er mega irriterende, når man hilser pænt og højlydt på nogen, som så vælger at ignorere én totalt...så ville jeg også klart gentage det, - for det meste i hvert fald. Hvis det er en kollega, som gøt det konsekvent (som arbejder i samme firma, men ikke samme afdeling) gider jeg ikke tænke mere over det. Så er det vedkommende selv der har et problem.
Har været udsat for, at en håndværker der var kommet flere gange hjemme hos os, og som udemærket godt vidste hvem jeg var, KUN hilste hvis han absolut ikke kunne smutte om bag en hæk, en køledisk eller hans bil. Selv nogle gange, hvis han skulle hente noget hjemme hos os, gik han bare om bagved huset og fandt det uden at ringe på døren først, selvom jeg tydeligvis var hjemme. Han har siden bare været et fjols i mine øjne, og jeg gider ikke hilse mere. Det er jo ligefrem tåbeligt.
Til gengæld må jeg indrømme, at jeg selv kan være så distræt eller fokuseret på mit mål (fx hvor jeg skal hen eller hvad det nu lige er jeg skal købe ind, eller mens jeg arbejder), at jeg ikke altid hører, når nogen hilser på mig.
Jeg lukker nogen gange så meget af for omverdenen, at selvom jeg umiddelbart kigger lige mod personen, så ser jeg ikke med det samme at det er nogen jeg kender! Også selvom det er nogen, jeg kender rigtig godt. Enkelte gange har folk måttet røre mig på armen el. lign. før jeg lige opfattede hvad der skete...Og ja, det er enormt irriterende at have det sådan!
Så derfor: døm ikke altid udfra en manglende hilsen...men udfra hvis det gentager sig alt for mange gange ;) - Og prøv igen, hvis der er mulighed for personen bare ikke lige har hørt det.
Anmeld
