Hilser du på dine kollegaer?

Siger du godmorgen til dine kollegaer eller tillader du dig at være lidt morgensur og holde lav profil indtil de to første kopper kaffer er indtaget? Jeg kan blive helt hidsig, hvis folk ikke siger godmorgen ved kaffemaskinen, men måske er det ikke almen høflighed, for forleden blev jeg totalt ignoreret, selv om vi kun stod to kollegaer side om side... :angry: Er det ikke normalt, at man lige siger godmorgen?

ÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅH NEJ! Så ramte du ON! Jeg har været på Riget i mange år. Folk er ikke mere værd, fordi de er læger eller professorer. De bløder alle rødt. Så jeg godmorgen'ede alle på min vej. Og svarede de ikke, gentog jeg. Svarede de stadig ikke, så hævede jeg stemmen og 'nå ja ups øh god morgen...' kom endelig ud af deres kaje. Det gjorde jeg også til folk jeg vidste ikke var mig nådig, men det var bare for at irritere. På Hvidovre kigger ALLE ned i jorden, når de går! INGEN siger noget. Heller ikke selvom de er i samme afd. Men da, må jeg indrømme, da gav jeg op. Gad det bare ikke til sidst. Men ja for helvede, hvorfor fanden kan folk ikke hilse. Helt alm høflighed, altså. /OFF (I øvrigt drikker jeg ikke kaffe)

Når du ikke drikker kaffe, har du ellers en undskyldning for at være småsur inden kl. 10 ;) Fedt at du blev ved med at hilse. Sådan bliver jeg også nogle gange... for eksempel når folk "snyder" sig ind foran, når man står ved en buffet. "Ja, her er egentlig kø til rugbrødet," siger jeg så, til dem der tænker, at vi andre bare står og venter for at samle appetit. What the hell! :blink: Generelt er mit indtryk, at danskere ofte er utroligt uhøflige (i forhold til amerikanere for eksempel), men måske er det bare, fordi jeg bor i storbyen, at jeg oplever det igen og igen :S

Jamen, jeg synes ikke folk er uhøflige, som sådan. Mere sådan egoistiske og arrogante. Og ugidelige. For det gør virkelig ondt at sige godmorgen...

Uha, lige den der kan virkelig også få mig op i det røde felt :sur: Jeg har altid arbejdet mindre steder med få kolleger og der har jeg aldrig oplevet det. Men de første par år min ældste gik i børnehaven, brugte jeg vanvittigt meget energi på at hidse mig op over, at de andre forældre ikke hilste, men altid sjovt nok lige var utroligt optagede af, at børste usynligt fnuller af deres tøj i det øjeblik man passerede hinanden eller også stirrede de bare tomt ud i luften, for at undgå øjenkontakt. Jeg brugte (og bruger til dels stadig, men jeg har resigneret lidt på den front og gider ikke bruge for meget krudt på det) også den med at sige GODMORGEN demonstrativt højt igen, hvis ens første "godmorgen" bare fik lov at hænge ubesvaret i luften. Nogle gange virkede det, andre gange ikke.. Jeg er temmelig kolerisk af natur, så må indrømme at der også har været et par gange, hvor jeg istedet arrigt har hvæset "så svar dog, for helvede!" eller slet og ret "idiot!" :blush: Men jeg synes også, at det er vanvittigt uhøfligt og også provokerende at ens eksistens bare bliver ignoreret. Og i bhv. sammenhænge kan jeg da slet ikke forstå det, et høfligt godmorgen og et venligt smil, er da med til at skabe en god stemning og det er da et fint signal at sende til børnene. At man er venlig og imødekommende mod alle og ikke kun dem, der tilhører ens allernærmeste.

Webredaktøren skrev:

Sådan bliver jeg også nogle gange... for eksempel når folk "snyder" sig ind foran, når man står ved en buffet. "Ja, her er egentlig kø til rugbrødet," siger jeg så, til dem der tænker, at vi andre bare står og venter for at samle appetit. What the hell! :blink: Dér kan jeg også hurtigt komme op på dupperne. Den der manglende respekt for andre mennesker og deres tid, gør mig rigtig gal. "Det kan da ikke være rigtigt at jeg skal stå i kø og vente på min tur, så jeg lusker mig da lige foran med et slesk smil og en lidt ludende, undskyldende holding, så går det nok" Men nej gu gør det ej, ikke i min butik, makker! Der er ingen, der gider stå i kø og du må stå her på lige fod med alle vi andre. Din tid er ikke vigtigere end min eller nogen andres! Generelt er mit indtryk, at danskere ofte er utroligt uhøflige (i forhold til amerikanere for eksempel), men måske er det bare, fordi jeg bor i storbyen, at jeg oplever det igen og igen :S

Tror desværre ikke kun, at det er et storbyfænomen, der oplever jeg faktisk oftere, at folk er lidt mere snakkesalige og imødekommende end i mindre provinsbyer, hvor man ikke tiltaler andre mennesker, medmindre det er absolut nødvendigt. Men ja, er helt anderledes i USA. Kan huske den første gang jeg var der, og jeg begyndte, at tro at jeg lignede en der var syg eller ked af det, fordi jeg allevegne blev mødt med et "how are you?" Der gik lige et par dage, før jeg var med på at det bare var en venlig høflighedsfrase og ikke et udtryk for bekymring over min helbredstilstand :laugh:

Eller "Det gør ikke ondt..." Den er faktisk også effektiv ;O)

Ja, andre forældre der heller ikke hilser, når man sidder to voksne i en garderobe, mens ungerne sidder og knokler med at få hjemmeskoene på - hvad sker der :S Endnu mere sur bliver jeg, når mine børn siger godmorgen til en anden forælder og bliver ignoreret, for så skal jeg samtidig til at forklare, at der er tale om et voksent fjols uden overskud... i knægtens vuggestue er alle heldigvis utroligt søde og velopdragne :klap:

ENDNU værre i institutionsøjemed er, når et personale-medlem ikke svarer et godmorgen!

Jeg arbejder i instition, og vi har "regler" for hvordan man møder ind på arbejde. Det er ganske naturligt at sige godmorgen til dem man møder på vejen ind med sit tøj/jakke. Derefer ellers rundt og sige godag Eller godmorgen. Grunden er at det er høftligt, men også fordi så ved alle hvem der er mødt. Børnene ved hvem af de voksne der er her i dag. Som voksne ved man også hvad der rør sig i de enkle rum(funktionsopdelt). Men det kan være svært for nogle/især nye i vores hus. Men det er en del af vore ånd, at alle skal SES, og defor er det vigtig at sige/vise at man har set de andre børn og voksne.