Tosprogede børn

Er der nogen af Jer der har erfaring med at opdrage børn med to sprog? Min kæreste er fra Skotland og vi har derfor talt om dette siden jeg blev gravid. Han taler ikke dansk, da det ikke er en nødvendighed i hans dagligdag - men han er pludseligt blevet lidt stresset for at få det lært. Jeg har læst om emnet, fx på denne hjemmeside; http://www.dk-mor-i-udlandet.com/~tosprog/ På babymessen i weekenden endte vi med at købe DVD'en om "Babytegn" http://www.talmedtegn.dk/, da det umiddelbart virker som en god ide at begge forældre bruger disse sammen med deres modersmål. Har I nogle gode råd vi kan få med på vejen, ting der virker / ikke virker?

Kender ikke til problematikken, men må da sige, at din kæreste da må få en del ud af at lære sproget, når han nu alligevel er her? Jeg tror, at 2-sprogede børn, på jeres facon, er superfedt og har nemt ved at sortere. Men det er vigtigt at huske det danske, når det er her I bor. Til gengæld tror jeg bestemt, at jo før jo bedre, at junior lærer. Måske sådan lidt mor...mum og far...dad i samme tempi. Ai, det må være fedt at have et barn med to sprog. HeleneK må være den rette til det spørgsmål *hihi*

Ja, efter 2 år i Danmark skulle man tro at han havde samlet det op. Problemet er at hans arbejde er udelukkende på engelsk med engelske kollegaer, og hans venner (både til fodbold, på pubben og privat) stort set alle er engelske, skotske etc etc... Vi taler også kun engelsk i vores hjem. Det er simpelthen akavet at slå over på dansk, selvom vi burde øve os. Selvfølgelig forstår han det meste og han følger da også med i aviser etc, men han bruger det bare aldrig.

Din kæreste skal ikke lære dansk, fordi han har brug for det til at kommunikere med sit barn - det har han nemlig ikke. Men hvis han regner med at bo i Danmark, så skal han lære dansk for at kunne kommunikere med jordemoderen (når du skal føde), lægen (når han skal have den lille vaccineret), pædagogen (som vil fortælle om barnets dag), barnets venner (som vil have en rugbrødsmad) osv. osv. (Udover at han naturligvis vil få brug for at forstå hvad de siger i tv-avisen, forhandle pris med en ejendomsmægler, diskutere med en håndværker...)Og hvis du regner med at snakke dansk med dit barn, skal kæresten naturligvis forstå dansk godt nok til at kunne følge med. Jeg er selv opvokset med en dansk far og en tysk mor. De har konsekvent talt hver deres sprog - og jeg har (indtil jeg kom i gymnasiet) talt tysk med min mor og dansk med min far, det var nærmest fysisk umuligt for mig at sige noget på dansk til min mor. Jeg har altså som barn haft to fuldstændigt parallelle sprog, det har været helt ukompliceret, og jeg har altid tænkt på det som en gave. Jeg har som barn gået i tysk skole, så jeg har haft mange tosprogede venner - og set, at tosprogethed ikke altid er ukompliceret. Så mit råd til dig og din kæreste er, at I forsøger at lægge en strategi for, hvordan tosprogetheden i jeres familie skal forløbe - og at I så naturligvis udvikler den strategi som barnet vokser og I ser, hvordan det udvikler sig. Selv vil jeg anbefale dels at I ikke blander sprogene, dels at der ingen tvang er. Det kan altså sagtens fungere, at din kæreste udelukkende snakker engelsk med sit barn! Og i virkeligheden bliver deres kontakt sikkert bedre på den måde, end hvis din kæreste forsøger at udtrykke sig på et det ufuldstændige dansk, som han vil have mange år fremover, også selvom han gør sig stor umage for at lære sproget. Mine børn er også tosprogede - vi bor nemlig i Sverige. Vi flyttede dertil, da drengen var 2 år + 2 mdr. og rigtigt godt med rent sprogligt. Det var dog væsentligt sværere for ham at fange det svenske sprog, end jeg havde regnet med, og der gik det meste af et års tid, hvor han enten var tavs eller talte dansk. Han har så sidenhen indhentet det - efter 2 år fik han en ny pædagog, der troede, han var et svensk barn... De samme problemer har pigen ikke haft - hun var lille baby, da hun begyndte at høre svensk. En tommelfingerregel siger, at tosprogede børn taler lidt senere end andre - det har ikke passet på hverken mig eller min datter. Men det er klart, at den sproglige udvikling vil forløbe lidt anderledes end for et-sprogede børn, og som mor skal man bare være forberedt på at det er på den måde. Måske skal man være lidt ekstra forberedt på at spotte evt. problemer - måske tror man også, at man ser problemer, der i virkeligheden slet ikke er der. Så derfor: Lad din kæreste melde sig til en sprogskole for at få lært dansk så meget som muligt! Ikke for at han selv skal tale det med sit barn, men fordi der vil foregå så meget på dansk omkring ham, at han ikke kan klare sig uden. Og så god fornøjelse med tosprogetheden!

Davie har modtaget undervisning i vores hjem hver uge de seneste par måneder, og han er bedre end først antaget. Dog taler vi aldrig sammen på dansk indbyrdes, så han får ikke prøvet det så meget af. Det er nok mest min fejl, for jeg føler det ikke som naturligt. Vi mødtes og boede sammen i Skotland inden vi flyttede hertil. men tak for de gode råd. Godt at høre fra nogen der har været igennem det samme.

Min veninde er finne og hendes ex er dansker. Mine naboer er dansk/fransk så jeg kender et par stykker, som egentlig har kørt samme model. Nemlig at mor taler det ene sprog og far det andet. Børnene er alle to sprogede og klarer det fint. De er måske en anelse længere om at tale, men svinger fint mellem det ene og det andet sprog. Det lyder lidt sjovt når 3 årige får en besked på dansk og svarer på finsk eller omvendt! Kan se at Johannamor har svaret mens jeg har skrevet dette og jeg er helt enig i hendes svar! Nu får du så mit alligevel

Min lille nevø har en japansk mor. Og hun her lært dansk – det er ligesom tvingende nødvendigt, da der ikke er ret mange der taler japansk i Danmark. Hun er blevet ret god til det danske, og jeg syntes faktisk det gik hurtigt med at få lært sproget. Ikke mindst fordi min bror har hjulpet hende meget. Du er din mands nærmeste sproghjælp. Hvis I overhovedet kan, så må du øve med ham! Hvis din mand ikke lærer dansk, er det dig, der kommer til at stå for alt kontakt med vuggestue, børnehave, skole og barnets legekammerater, der jo ikke kan forstå engelsk. Og på et tidspunkt kommer dit barn til at være din mands tolk. Jeg syntes det er synd, når små børn skal oversætte voksensnak til deres forældre, bare fordi forældrene ikke gider at lærer sproget i det land de bor i. Min opfordring er, I må til at komme i gang med sprogtræningen. Når det så er sagt, syntes jeg det er en kæmpe gave, når forældre lærer deres børn to sprog fra starten. Tænk sig at være flydende i to sprog. WebDebattør jeANNE

Hos os taler jeg dansk til børnene og min kæreste taler engelsk. Vi er meget konsekvente med det, da vi synes at det er vigtigt, at børnene fra tidlig alder kan tale med familien i USA. Min kæreste forstår både dansk og engelsk, så børnene taler primært dansk. Når vi er i USA slår de dog over og taler engelsk til mig, selv om jeg taler dansk til dem. Vores datter talte tidligt og tydeligt, mens knægten har været lidt længere om det - tror dog ikke, at det skyldes at han er tosproget, men snarere, at han har brugt energien på at blive en lille motorisk djævel :silly: Så altså, ingen grund til at lære dansk for børnenens skyld, men en god idé, hvis han vil kunne kommunikere med legekammeraterne.

Vi har tosprogede børn, jeg er finne og min mand er dansker. Han forstår kun lidt finsk og kan kun de nødvendige fraser og høfligheder - så vores hjemmesprog er dansk. Men jeg taler så meget finsk til børnene, som jeg kan overskue. For det er absolut ikke nemt og der er bare ikke altid energi til det. Jeg kan jo ikke heller være konsekvent, fordi jeg ikke vil udelukke farmanden fra samtaler... Vores børn forstår rigtig meget og specielt den ældste er ganske god til at forklare sine tanker på finsk. Så jeg er meget trøstningsfuld :)

Min mand er 2 sproget. Opvokset i Tyskland med dansk mor og tysk far. Har gået i dansk skole. Jeg er dansk og ikke super god til tysk. Jeg synger tyske sange med børnene og læser også tyske bøger ind i mellem, hvor jeg så læser på tysk og derefter på dansk. Min mand gør det samme. MEN han synes det er fjollet at snakke tysk til dem og det har han altid syntes. Han er i det hele taget ikke den store 'snakker'. Jeg synes det er ærgerligt at de ikke lærer det tyske sprog, som modersmål, men når vi nu bor i Danmark er det jo primært dansk de skal kunne. Hvis vi havde boet i Tyskland ville jeg klart have talt dansk med dem, så de kunne blive to-sprogede. Jeg tror dog på, at fordi det er tysk, så skal de nok lære det hen ad vejen, om ikke andet så når de får det i skolen og når vi er på besøg hos familie i Tyskland. Sådan gælder det jo også for engelsk. Men når det gælder min svoger i Tyskland, hvis barn jo ikke får lært dansk med mindre de gør noget for det, så har de ansat en dansk aupair, som gerne vil lære tysk og som så snakker dansk med deres datter. De har i øvrigt indført en 'dansk-dag' om ugen, hvor min svigerinde, så også får lært noget dansk. Min mand har en dreng på 15 med en tysk kvinde. De har boet i DK altid og har altid snakket tysk derhjemme, selvom de begge er flydende i dansk og snakker dansk på arbejdet. Begge hendes børn (hun har en mere udover min mands) taler både flydende tysk og dansk, omend de har nogle problemer med der, die og das ind i mellem. Derfor tror jeg ikke I får problemer med sproget, uanset hvor meget du snakker dansk, men jeg vil tilslutte mig de andre, der har skrevet at det er vigtigt at din mand kan dansk, også i tale, af de samme grunde.