Da knægten gik i børnehaveklasse overvejede jeg det en kort overgang. SFO'en var simpelthen så ringe. Pædagogerne sad på deres flade dagen lang, der var INGEN aktiviteter, ungerne løb rundt uden overtøj på og med vådt tøj i frostgrader, mange mange dage gik med at spille playstation og se film og de fik dårlig og usund eftermiddagsmad.
Så jeg var dér hvor jeg tænkte at han lige så godt kunne se fjernsyn og spille playstation hjemme! Men det var aldrig seriøst. Det store problem er, at der i vores kvarter ikke er nogle børn i den alder der går hjem selv, så han ville ikke have legekammerater om eftermiddagen. Jeg tvivler på at de andres forældre ville lade dem gå hjem til os for at være alene i flere timer og jeg gruer også lidt for hvad to spilopmagere kunne finde på mens jeg var på arbejde.
Nu er det heldigvis bedre og han er glad for at være der. Men jeg synes godt nok det er dyrt i forhold til at han er der 2-3 timer om dagen og der ikke er ret mange pædagoger, eftermiddagsmaden er stadig billig og dårlig og utilstrækkelig og der er ikke ret mange aktiviteter.
På datterens klub - som er billigere - er der langt flere fede aktiviteter. Der bliver spillet musik, lavet bands, indspillet CD'er, spillet pool og rollespil, lavet kreative ting, danset og der er masser af ture og arrangementer. Så det er nok lige så meget et spørgsmål om vilje og engagement som om økonomi
Anmeld