Er SFO\'en blevet for dyr?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

2.130 visninger
16 svar
0 synes godt om
23. september 2011

mlrafn-vb

har du/i overvejet eller rent faktisk besluttet at tage jeres barn/børn ud af deres SFO fordi det er blevet for dyrt? Så vil jeg meget gerne interviewe jer. Jeg arbejder i øjeblikket på en artikel om prisstigningerne for at få sit barn passet i SFO'en - Hvis du/I har lyst til at stille op eller I kender nogle som dette passer på, så hører jeg meget gerne fra jer på mail mlrafn@mail.dmjx.dk eller tlf. 31501378 /Marie-Louise Rafn studerende ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

24. september 2011

Opus-specialist-vb

Nej, for så ryger pladsen til klub.

Anmeld

25. september 2011

nikkeneje1-vb

Den er for dyr hvis man sammenligner med børnehave, og de få timer de er i SFO i forhold til børnehaven. Jeg ville dog ikke droppe SFO, for det er der børnene har mulighed for fri leg i længere tid af gangen, og de lærer enormt meget om sociale relationer. Min søn eeelsker at gå der og det vil jeg ikke tage fra ham, selvom vi havde muligheden for at få bedsteforældre til at hente ham i skolen. Det er nok de færreste der har muligheden for at droppe SFOén i de første klasser, så det er nok en nødvendighed for de fleste, selvom det ér dyrt.

Anmeld

25. september 2011

Rita-vb

Nej, jeg synes ikke det er for dyrt :)

Anmeld

25. september 2011

Opus-specialist-vb

nikkeneje1 skrev:
Den er for dyr hvis man sammenligner med børnehave, og de få timer de er i SFO i forhold til børnehaven.
1400 for børnehave, 1100 for fritter - det er vist ikke den store forskel. Heller ikke når man tænker åben på alle ikke-skoledage i løbet af året... Og så er det halv pris for den store, når den mindste går i en form for institution, så 550,- passer vist ingen så dårligt for en sådan plads ;)

Anmeld

25. september 2011

Johannamor-vb

Jeg tænker, at det er de færreste, der på nogen som helst måde kan overveje, om de vil tage ungerne ud af deres pasning 'fordi det er for dyrt'. For det kræver jo, at der findes et alternativ til pasningen - og det er der altså ikke mange, der har. Det kræver fx, at man kan gå på deltid - og det er ikke gratis. Eller at man har (pensionist-)bedsteforældre tæt på, der hverken bruger deres tilværelse på eftermiddagsbridge eller rejser - og som samtidigt har et jernhelbred. Jeg kender i hvert fald ingen, der overvejser at lade deres børn i SFO-alderen klare sig selv i timevis efter skoletid, indtil forældrene kommer hjem. Det er de slet ikke modne nok til. Nej, pasning efter skoletid er en forudsætning for at vi kan få vores familieliv med små skolebørn til at hænge sammen, og man kan ikke måle prisens rimelighed på, om folk begynder at melde ungerne ud.

Anmeld

25. september 2011

Opus-specialist-vb

Jo, der er en del børn i de senere fritterår 7½ år), som har større søskende, gode legekammerater og rimelig ansvarsfølelse og faktisk kan være hjemme efter skole. I dag har de fri mellem 12 og 13.25 i fritteralderen og jeg ved, af erfaring, at mange i vores område, kan klare sig. Også alene hjemme i de få timer, som er til forældrene kommer hjem. Vi har nemlig 'opdraget' vores børn til at tage ansvar for de vigtige ting i hverdagen og derfor kan de godt tage en tørn på det plan også. De leger sammen, hos den ene eller den anden, de går i fritter, når de har lyst, de går til sport osv. Så jo; der er masser af muligheder, hvis man ikke vil betale den *uha* dyre pris til institutionen.

Anmeld

25. september 2011

Johannamor-vb

Ret mig, hvis ikke jeg har ret, for jeg bor (jo)ikke i Danmark, og har derfor kun andenhåndskendskab til SFO´er og fritidshjem gennem familie, kolleger og venner i Danmark. Men... Er det ikke sådan, at man går i SFO, indtil 3. klasse / 9 år? Og at man derefter kommer på frit, hvis man vil? Det er i hvert fald det, der er min forståelse, og det, der var forudsætningen for, at jeg svarede, at man ikke kan klare sig uden SFO. At ungerne - når de når frit-alderen - kan klare sig uden pasningstilbud, er jeg helt med på. Selvfølgelig kan de være alene hjemme et par timer, og selvfølgelig finder de selv ud af at lave legeaftaler og tage til guitarspil eller hvad de ellers har gang i. Når ungerne når den alder, synes jeg ubetinget, at der kan komme økonomi ind over en beslutning om, hvorvidt barnet skal gå i frit. Men i 1. klasse, som jeg kender indgående, er der ikke én af de 6-7-årige, der tager hjem uden at blive hentet, eller er moden nok til at kunne sørge for sig selv flere timer i træk dag efter dag.

Anmeld

25. september 2011

Opus-specialist-vb

Nej, fritter og SFO er det samme. Det ene er bare væk fra skolen og SkoleFritidsOrdningen ligger ifm skolen eller på skolen. Det er fra 6-9/10 år. Så ved 7½-8 år, da kan de sagtens gå selv og være selv. Tage ansvar. Det kunne vi også, da vi var små - det er der bare RIGTIG MANGE forældre, i denne pædagok-verden, der ikke formår at videre formidle...ansvaret altså. Det gør langt de fleste her. For vi har tiltro til vores børn og lærer dem ansvar. Ja, man kan faktisk sige, at vi opdrager vores børn efter tiden. Vi lader ikke stå til, leger curligforældre eller pakker dem i vat. Jeg siger ikke, at der er ikke er nogle børn her, som ikke magter opgaven. Men det får til gengæld ikke lov at løfte den selv...så de får aldrig lov at vise, at de kan. Det kan vores andres børn. Langt de flestes. Det er sjovt nok dem der er velfungerende socialt, intellektuelt og alle andre steder ;)

Anmeld

26. september 2011

nikkeneje1-vb

Ja, mange kan klare sig selv hjemme i den alder i nogle timer. Meeen de skal jo også først lige hjem. Og med den trafikkerede strækning vi har fra skole og hjem, er der ingen af børnene i vores SFO der får lov til at tage selv i den alder..... og gud ske lov for det.

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.