I morges puttede jeg mig glad ind til min mand i de par minutter der går, fra hans vækkeur ringer til mit gør det: Tænk at vi havde fået lov til at sove hele natten uden afbrydelse!
Vi har det begge sådan, at vi synes, at ungerne er velkomne i vores seng, hvis de vågner om natten - og det betyder jo altså at de gange i de sidste små fem år, hvor vi har kunnet sove hele natten igennem, kan tælles på to hænder. Ungerne kommer selv trippende med deres dyner, og de falder hurtigt i søvn igen, men alligevel...
I den sidste uge har jeg sovet ekstra dårligt, fordi jeg har søgt nyt job - været til tre samtaler - fik jobbet - og skulle sige op i mit nuværende job. Det har været rigtig hårdt... men nu selvfølgelig også super dejligt!
Anmeld
