Min dreng gik selv i børnehave i dag

Forstå mig ret. Jeg er også glad for at pædagogerne ikke sender mit barn hjem med fremmede voksne. Men altså i fritidshjemmet er jeg jo en kendt voksen, som er mor til et af børnene. Det er jo ikke som om de ikke ved hvor jeg kan findes, hvis noget skulle ske. Jeg er der jo hver eneste dag. Det ville jo ikke give mening at jeg efter 2 års gang på fritidshjemmet pludselig finder på at tage en af min datters klassekammerater med hjem uden at have aftalt det med de pågældende forældre. Jeg går ud fra at pædagogerne ved hvem der har forældremyndighed og ret til at hente børnene.

Jeg er pædagog, og der er nogle regler for hvem vi ikke må udlever børn til. Plus at den enkle instituation også laver deres egen praksis. Men for at vende tilbage til det oprindelige, nemlig at et børnehave barn selv går i børnehave. Jeg syntes måske at det er iorden en enkel gang bare for sjov/for at prøve det. Men der udover syntes jeg ikke det er iorden at det ikke er aftalt med pædagogerne.(er pædagog). Hvis barnet fortryde på vej til børnehaven, går en anden vej, falder i snak o.s.v. Vil børnehaven ufrivilligt bliver indraget i "barnet forsvinden". Jeg arbejder i et område hvor de fleste bor lige op af institionen. Det er da sket at et barn efter aftale bliver sendt over "stien" mens vi har været ude på legepladsen. jeg har været pædagog i 15 år og det er altså få gange at jeg har oplevet det.

Ved godt, at Jeannes dreng er nystartet. Men der er altså milevid forskel på børnehave og fritidshjem/sfo. Kæmpestor forskel!

Vil da lige kommentere på Helenes svar selvom det er off topic. Du har bare så evigt ret mht. at vi...eller rigtig mange er blevet meget mere beskyttende og kontrollerende i forhold til vores børn. Jeg prøver af og til om jeg lige kan slække tøjlerne en smule og f.eks. lukke øjnene når den store klatrer i træer eller lignende, jeg kan jo ikke stå neden for træet og gribe hele livet igennem. Samtidig tror jeg at vores samfund bare har ændret sig så meget, så der også er brug for noget af den ekstra kontrol. Jeg synes også af og til det kan være lidt træls, når pædagogerne skal have grønt fra både mig og legekammerats forældre, men samtidig kan jeg godt forstå dem. Selvom de kender mig, så er der mange der kommer i en institution....forældrene, papfar eller papmor, bedsteforældre og af og til større søskende, så jeg kan godt forstå de gerne lige vil have noteret i kalenderen, hvis der er andre der henter. Hvis der er en vikar på, så er det jo heller ikke alle forældrene de kender (ikke hos os, hvor vikarene er der i kort tid).

Tja, jeg finder det altså beroligende at andre ikke bare kan tage min søn med hjem.

Helt enig - det skal være efter aftale med forældrene. Men man kan godt være fleksibel mht hvordan den aftale laves. I vores børnehave og fritidshjem har det været sådan at man kunne lægge en liste over dem der måtte hente ens unge - og der kunne fint stå "forældre til andre børn på stuen". Desuden vidste de jo godt, hvem der tit legede sammen og besøgte hinanden. Det har aldrig været et problem at få det til at være både fleksibelt og trygt. Sådan er det heldigvis osse på SFO.

Min dreng på 6 gik selv i børnehave i dag.

Sejt! Rigtig godt gået. Min datter startede først på det i 0. klasse. I en lang periode gik hun selv hver morgen. For tiden syn's hun så det er hyggeligt at følges, og så gør vi naturligvis det. Men det er dejligt at vide at hun kan selv, og at man kan få hende til selv at smutte i skole hvis man er i kneb for tid en morgen. Hun har osse praktiseret selv at gå til musik, og til fritidshjem bagefter i en lang periode. I den anledning fik hun en mobil så hun kan ringe hvis hun er i tvivl om noget. Hun bruger den så mest til at ringe og sige "far, jeg tager med NN hjem idag", men det er jo osse fint. Dejligt for jer at i bor et sted hvor det er trygt at lade drengen prøve selv, så han stille og roligt kan lære at magte tingene selv. Det tror jeg er rigtig sundt (for både barn og forældre).

Jeg er nu også mest tryg ved at vide, at det er mig, der giver tilladelse til at sende mine børn m en anden hjem. I bassens børnehave har vi også skrevet på en list, hvoraf det fremgår hvem der må hente uden at vi ringer. Ellers synes jeg, det er rimeligt, at vi som forældre ringer og informerer personalet, hvis vi træffer aftale med en anden forælder om, at de må tage vores barn/børn med hjem på legeaftale. Jeg har det meget ambivalent med at lade sit barn gå i børnehave alene. Kan godt se, at det kan være ok for selvtilliden en enkelt gang, men modsat synes jeg, at vi som forældre skal med og sikre, at de kommer godt ind og i gang. Jeg tror faktisk, at der er en regel i bassens børnehave om, at barnet skal afleveres af en voksen, men jeg har ikke tjekket. Jeg er enig med HeleneK i, at vi er blevet mere overbeskyttende m.m. i forhold til jeg var barn..... Nok næsten samme tid - du var bare lidt ældre ;0) Tiderne har jo også ændret sig enormt siden, så jeg synes ikke, det er så unormalt. Jeg cyklede også rundt overalt også over åen, som barn..... skøjtede også på søen (indtil der en dag var 2 drenge, der vovede sig for langt ud, og aldrig blev fundet!!) etc. Dengang skulle alle børn så heller ikke køres i skole!! Trafik i dag er værre. Vi høre mere om pædofile m.m. De var der også i "gamle dage". Jeg kan huske en periode på 14 dage, hvor alle piger var skræmte fra vid og sans fordi der holdte en bil parkeret m en lurer i og det hele kulminerede en dag, hvor han jagtede 2 piger hele vejen hjem..... Dagen efter fik han tæv af pigernes far m et par kammerater, og så så vi ikke ham igen!!!!!! men en oplevelse jeg stadig kan huske..... Der er både fordele og ulemper v alle de muligheder, der er i dag........ men jeg tænker, at sådan er det nu engang, og jeg tror, at jeg vil være en smule "overbeskyttende", men jeg tror, det hjælper at være opmærksom på det, og give slip på nogle punkter, så er det jo op til hver enkelt at vælge hvor.....

Da jeg var barn, så lærte man ret tidligt at kunne en masse selv. Var man bange, jamen så fik man ofte et,,åååhr, det kan du da SAGTENS klare'' uanset om man stod på en vakkelvoren stige eller på taget af stalden,, bare hop du kan godt!! Idag tror jeg de fleste er mere,,pas på du ikke falder'' eller sæt dig ned, så skal jeg gribe dig når du springer. Og så ellers en formaning om, at ALDRIG gøre den slags igen....

Helt enig. Jeg har oplevet masser af forældre der på legepladser forhindrer små unger i at køre på rutchebane etc, med det argument at "hun slår sig bare" - og jeg tæker, "ja,og hvad sker der så ved det"? Jeg syn's det er rigtig synd at man fratager ungerne erfaring og oplevelser. Anna Wahlgren skriver i "De kære børn" at man kun skal stoppe ungerne, hvis der er fare for liv eller førlighed. Det har jeg prøvet at huske mig selv på - og dermed ladet tøsen gøre sine egne erfariger med hvad der virker og ikke gør. Jeg syn's man skal passe på ikke at lade sig styre af en stor, udefineret frygt. Man kan ende med at ville stoppe alting, fordi "hvad nu hvis". Man er nødt til at erkende, at man ikke kan styre alting - og at det netop derfor er vigtigt at børnene lærer at passe på sig selv. De kan ikke hele livet ha' mor med til at passe på.

Trafik i dag er værre. Vi høre mere om pædofile m.m. De var der også i "gamle dage". Jeg kan huske en periode på 14 dage, hvor alle piger var skræmte fra vid og sans fordi der holdte en bil parkeret m en lurer i og det hele kulminerede en dag, hvor han jagtede 2 piger hele vejen hjem..... Dagen efter fik han tæv af pigernes far m et par kammerater, og så så vi ikke ham igen!!!!!! men en oplevelse jeg stadig kan huske..... Der er både fordele og ulemper v alle de muligheder, der er i dag........ men jeg tænker, at sådan er det nu engang, og jeg tror, at jeg vil være en smule "overbeskyttende", men jeg tror, det hjælper at være opmærksom på det, og give slip på nogle punkter, så er det jo op til hver enkelt at vælge hvor.....

Meget enig. Vi snakker meget om fx pædofile idag, og det kan give det indtryk at det hele er blevet værre. Men det tror jeg ikke på. Det får bare meget mere opmærksomhed. Generelt lever vi i det Ulrich Beck har kaldt "risikosamfundet" - dvs. vi er meget fokuseret på den risiko der er ved ting, og rigtig mange af de ting vi gør er en reaktion på mere eller mindre realistiske risiko. Sådan var det ikke da vi var børn. Som du siger er det vigtigt at få et realistisk forhold til alle de ting der kunne ske - og så vælge at give slip hvor man kan. Ellers ender vi i "gated communities" og andre former for fysisk og mental inderspærring. Og det tror jeg i længden er mere skadeligt end så meget andet.

Det tror jeg du har helt ret i, Lars. Som jeg før har sagt (mange mange gange... lidt af en kæphest for mig) så gælder det om at ruste børnene til at færdes i verden. Et eksempel fra idag. Min datter er begyndt at tage bussen hjem fra skole. Idag kom hun så hjem og fortalte at hun havde taget en anden bus end hun plejede. Hun skal tage 10'eren, men jeg har en enkelt gang taget en anden med hende. Det syntes hun så lige hun skulle prøve igen idag :-) Først da hun havde sat sig op i bussen kom hun i tanke om at hun jo så ikke vidste hvornår hun skulle stå af... Hun gik dog ikke i panik, men holdt øje med veje og huse udenfor og trykkede stop da hun kom til noget hun kendte. Så stod hun af og ringede til mig og fortalte at hun stod der og der og godt kunne finde vej hjem.. Og det kunne hun. Hun er 8 år og jeg synes det var sejt gjort. Hun tog ud på et lille eventyr, kom på dybt vand, fandt en løsning og kom stolt og trygt hjem :)