Har du fordomme over for andre forældre?

Helene jeg føler mig skam heller ikke ramt i den forstand , gør bare opmærksom på at der vidt er et par stykker som havde glemt en af deres egne fordomme :) Jeg kan ikke rigtig føle mig ramt over at jeg/vi har råd til at jeg får lov at nyde mine børn på en helt anden måde end dem som er nødt til at stå op og gå på job i morgen for at betale huslejen, det er jeg kun glad for så faktisk vil jeg mene at den foredom mod hjemmegående i mit tilfælde udmunder i misundelse

Tjjja, det kan da godt være?!! Men man må også engang i mellem prioriterer, hvis man gør dét...så kan man dæleme få råd til mangt og meget!! Tror også det hænger sammen med (for manges vedkommende) at de har sat sig i for meget gæld/hus/biler osv, så der tilsidst ikke er luft i økonomien til at kunne drage nytte af friheden. Jeg kender da familier der nærmest ikke har råd til at deres børn er syge, eller som SKAL møde op på job med influenza, for at få økonomien til at hænge sammen....men jo! De har da det hele og mere til! Det eneste de ikke har, er råd til at tage den med ro......

Lige præcis

Vi stod af ræset for MANGE år siden! Fandt en super billig 5 værelses lejlighed (leje) til 6400 alt incl, og fremlejede den store ejerlejlighed ud til 19.000 kr om måneden (den har vi så stadig), solgte den dyre space wagon vi betalte 6000 kr for om måneden, og købte en GAMMEL øse kontant. Klippede div kontikort (beholdt bare Dankortet), men afskaffede American express, Diners, Accept osv osv...som vi hver især betalte MANGE penge for om måneden... Tja og så regnede det næsten fra himlen med penge = frihed, tid til børnene, ekstra luxus i hverdagen uden at skulle gå på kompromis osv. Og mange af de penge der blev sparet, har jeg sat i banken, så jeg nu kan gå og dagdrive den.. Og nej, vi bor ikke på byens hotteste adresse, vi har ikke en fed bil, vi køber meget gerne genbrug osv osv....og vi er glade og trives, for det aller vigtigste er FRIHED og TID til sin familie. Så skide være med alt det andet!!!

Bellis skrev:

Altså, jeg kan godt blive foraget og skal nok heller ikke sige mig fri for, at have nogle fordomme om bestemte befolkningsgrupper. Jeg kan blive foraget når børn bliver slået, børn uden sele på, forældre der taler nedladende og råbende til børn. Ja - der er sikkert mange ting. Hvis jeg møder folk, jamen så kan deres påklædning eller opførsel da godt få mig til at tænke 'uhh, det er vist ikke de skarpeste / socialt dårligt stillet / folk med penge der ikke har tid til deres børn, og alt det er jo fordomme - for jeg ved det jo ikke. Men jeg dømmer ikke på baggrund af fordomme. Hvor jeg måske godt kan dømme folk, når jeg bliver foraget. Hvis det giver meninge??:laugh:

Og det fede ved at have en masse fordomme - og det tror jeg virkelig ingen kan sige sig fri for, det er jo en ubevidst kobling der når at ske inden man kan nå så meget som at tænke 'politisk korrekt' - er jo at de somme tider bliver gjort til skamme. De mennesker, der ikke lader sig passe ind i en bås, er jo dem der gør indtryk. Man husker jo en person, der fik rokket godt og grundigt ved en fordom.

Er langt fra den perfekte forældre... men synes da min måde at gøre tingene på er rigtig hehe. Jeg forarges ikke nemt - men kan undres. Jeg har en veninde der siger hendes datter skal spise helt op - den havde jeg svært ved at forlige mig med, men efter at have boet sammen med hende i 5 dage, så man jo også baggrunden for det. Jeg havde engang "fordomme" mod langtidsammere... fordi jeg synes det var noget underligt noget at amme sine børn længere end højst nødvendigt, bl.a. fordi jeg ikke selv synes det var en speciel god oplevelse... Men der var nogle langtidsammere der fik åbnet mine øjne, så jeg fik set længere end min egen næsetip... Er nu aldrig blevet foraget over at se et større barn blive ammet, da min mor ammede min ene søster, til min søster var 3 år, men mere at de gad blive ved så længe - troede måske det handlede om "falsk" tryghed, men fik lært at se anderledes på det. Jeg kan også undres, når en vælger (og med vælger tænker jeg på et planlagt barn) at få et barn, for derefter at sætte barnet i vuggestue fra det er 1½ månede gammel, når personen sagtens kunne tage fuld barsel uden problemer...