Vi havde kun kendt hinanden i 3 mdr., da jeg blev gravid, så nej, vi var ikke gift. Det føltes dog helt naturligt at blive det, så vi 'stak af' og blev gift på rådhuset i en anden del af landet - og tog på bryllupsferie efterfølgende.
Det var nok mest vigtigt for min mand, at vi blev gift, inden vi blev forældre. Men at det skulle ske var vi enige om: Både af de kedelige praktiske grunde - som er dem, der bestemte det hurtige rådhusbryllup. Og af de følelsesmæssige og romantiske grunde - som er dem, der fik os til at holde en fin fest efter en tur i kirken med familie og venner så tæt på vores 1-års bryllupsdag, som det nu kunne blive.
Vi serverede champagne i et par omgange, da vi kom hjem fra lynbrylluppet, og vi går med ring, så det var ingen hemmelighed. Det var heller ingen hemmelighed, at nogen følte sig snydt over den manglende fest...
Vi holdt bryllup og barnedåb samtidigt, og jeg havde fint tøj på - det med hvid brud syntes jeg dog ikke var passende, eftersom babyen jo viste, at jeg var knapt så dydig og uskyldsren. Og fordi jeg nok aldrig har haft drømmen om den store hvide prinsesskjole.
Anmeld