Bahamamama skriver:
Jeg forstår godt dine tanker - og det har vi ikke aftalt endnu, der er jo noget tid til :blink:
Jeg tager den også med ro, skulle der ske noget indenfor de næste års tid hvor jeg evt. skulle møde en skøn fyr. Jamen så tager vi den derfra, intet er skrevet i sten 
:-)
Den følelse du har med at din kæreste måske panikker og skrider fra det hele - det er lige netop DEN følelse jeg ikke vil have.
Det var hvad der skete da min mor ventede mig, og jeg vil ikke stå i samme situation.
Jeg tror ikke på mænd der siger ting og sager - for jeg har lært ikke at stole 100% på dem. De er ligesom hunde - lige pludselig slår det klik 
Vi har ikke aftalt det hele. og som sagt er intet skrevet i sten og uventede ting kan ske. Jeg kan ændre mening - han kan ændre mening.
Såå vi tager det bare stille og roligt, og researcher lidt af hvert og ligger lidt penge til side.
Men bare tanken om at skulle vente er pinefuld, er simpelthen SÅ skruk 
hæhæ..ventetiden er sgu det værste! og bare vent til du så bliver gravid!!!! uha, 9 måneder er lange pludselig
- selvom tiden går stærkt går den MEGET langsomt....
Lyder godt at se hvad der sker og ikke planlægge for meget! der kan nemlig nå at ske rigtig rigtig meget på et år... eller 1½
det er bestemt ikke sjovt at skulle stå og føle sig "forladt" midt i det hele, men hvis han bliver "god igen" er det bestemt alle tanker og tårer værd.. elsker ham af hele mit hjerte og vil dele alle glæder (og sorger) med ham... han er det tætteste man kan komme på "den eneste ene" for mig, så det er for mig helt uvirkelig at vi måske slet ikke skal være sammen... Men det er et helt anden historie
Håber du holder os opdateret herinde på siden, så vi kan følge dine tanker og planer
knus Caroline
Anmeld
