Studerende med planer!

 Hej allesammen!

Jeg er nu herinde, men den helt lange intro må i undvære ;-)

Jeg er 22 år gammmel og pædagogstuderende, bor for mig selv med min lille hund ude på landet hvor der er ro og fred.

Jeg har "planer" om at blive gravid næste efterår, og derfor få barn maj-juni 2011 (om alt går som det vil)

Jeg ville bare høre jer der også er studerende, hvordan i håndtere det?
Slæber i ungen med i skole eller tager i barsel??

Der er rigtig mange på mit studie der er gravide pt. så det må jo kunne lade sig gøre.

Hvad med rent økonomisk? Hvordan håndtere man det?

Jeg er som sagt igang med at "researche" og lægge penge til side - da jeg aldrig gør noget så stort overilet. Derfor vil jeg vide det hele

Da jeg jo er pædagog studerende ved jeg lidt om børn og føler at det kun kan være en bonus på den konto ;-)

Jeg regnede lidt på det, og hvis planerne går som jeg regner med så skulle jeg føde 1 1/2 år inden jeg skal igang med bacheloren.

Håber i kan hjælpe mig lidt, og komme med lidt input 

jeg er studerende og skal på barsel når semestret slutter sidst i januar... tager et år og vender derefter tilbage til studiet!
Du har ret til 12 fødselsklip i forbindelse med at du får barn - du kan tage dem som dobbeltklip i 6 måneder eller enkelt klip i 12 måneder (ét klip svarer til en alm. SU)...
Jeg er simpelthen nødt til at spørge: har du en kæreste? siden du siger du "planlægger" at blive gravid? Jeg ved at det kan være en KÆMPE fordel ikke at stå alene med økonomien når man er studerende, men selvfølgelig kan det lade sig gøre - hvis du er enlig får du jo også nogle forskellige tillæg (når du vender tilbage til studiet) og fra kommunen (undersøg hvordan reglerne er i din kommune)...
Jeg vil overhovedet ikke overveje ikke at tage barsel, men tage barnet med i skole.. - er jeg heller ikke sikker på man må!? Tænker at det da godt kan blive lidt forstyrrende for undervisningen hvis der er et spædbarn med?
Men jeg synes det er en vigtig information om du planlægger at være alene med barnet og hvordan og hvorledes du planlægger at blive gravid?

Knus Caroline 14+4

Jeg har en søster som er på su... Hun gik på barsel, hun havde ikke den bette med i skole...

Jeg er alene hvis man kan sige det sådan, men jeg har en "aftale" med en rigtig god ven der også gerne vil have et barn - men som er ved at blive ældrere og ikke vil være gammelfar

Okay, mener bare at der er flere på mit studie der har deres unger med til forelæsning som jo kun vare 1 - 1 1/2 time. Men kan godt se pointen, tror også barsel er at foretrække så det ikke blir stress og jag lige fra starten af.

Min uddannelse er mest selvstudie og gruppearbejde, og man har som regel mandag og tirsdag fri, så jeg føler at det er det perfekte tidspunkt da der er så meget mere tid til barnets første tid end når jeg er færdiguddannet og skal igang med fuldtidsjob.

Det med SU har jeg forsøgt at finde ud af - men det virker utroligt indviklet så tror lige jeg skal sitte mig ned og afkode det hele hehe...

Bahamamama skriver:

Jeg er alene hvis man kan sige det sådan, men jeg har en "aftale" med en rigtig god ven der også gerne vil have et barn - men som er ved at blive ældrere og ikke vil være gammelfar

Okay, mener bare at der er flere på mit studie der har deres unger med til forelæsning som jo kun vare 1 - 1 1/2 time. Men kan godt se pointen, tror også barsel er at foretrække så det ikke blir stress og jag lige fra starten af.

Min uddannelse er mest selvstudie og gruppearbejde, og man har som regel mandag og tirsdag fri, så jeg føler at det er det perfekte tidspunkt da der er så meget mere tid til barnets første tid end når jeg er færdiguddannet og skal igang med fuldtidsjob.

Det med SU har jeg forsøgt at finde ud af - men det virker utroligt indviklet så tror lige jeg skal sitte mig ned og afkode det hele hehe...

når du siger aftale, mener du så donorsæd eller skal han være en del af barnets liv? mener både fysisk være der, men bestemt også økonomisk (det er jo dyrt med bebs )...
Forestil dig at skulle til forelæsning i 1½ time (og transporten oveni) med en lille bebs der ikke har sovet hele natten, er rigtig ked, feber og ved at få sin første tand...puha! det skulle jeg ikke nyde noget af

Det med SU er SKIDE HAMRENDE besværligt! har selv sidde og bandet og svovlet over det - jeg tog kontakt til vores SU vejleder på skolen og hun hjalp mig så med at finde rundt i det hele...
Kan godt forstå du gerne vil have barn, og også at du gerne vil det tidligt (jeg er selv 23), men uha, jeg synes du skal finde "dit livs kærlighed" først ... siger ikke at enlige ikke klarer sig præcis ligeså godt som par, og jeg ender måske også selv med at blive enlig (min kæreste panikker pludselig), men hvorfor ikke stille de bedste forudsætninger for sig selv? At du har en til at hjælpe dig til daglig og tage over når du har brug for en pause!
Du må virkelig ikke tro jeg dømmer dig på nogen som helst måde, for det er SLET ikke min intention.. jeg kan bare undre mig over at en så ung kvinde planlægger at blive enlig mor, når du jo har så mange gode år foran dig.. hvem ved, måske står prince charming der i morgen
Du er velkommen til at skrive til mig privat herinde, hvis du har lyst... tror ret godt jeg kan sætte mig ind i din situation, selvom jeg ventede med at blive gravid til jeg havde en mand der ville være med...

knus Caroline

 ihh...forbindelsen røg da jeg sendte indlægget såå starter lige forfra!

Min ven vill være med økonomisk og være far.

Kan godt se det kan være kaotisk i den første tid med baby på studie
Der er godt nok mange på mit studie der gør det.

Men kan godt se det er hyggeligt med barsel.

Jeg har haft en lidt atypisk opvækst. Kvinderne har stået i front og klaret sagerne selv. Både min mor og min mormor fik børn da de var MEGET unge og har klaret det selv. 

Jeg har altid været meget selvstændig og klare mig bedst alene, så derfor synes jeg at det er en fin løsning. Da "faren" bor i København og jeg i Jylland

Jeg ved det vil blive hårdt, men jeg vil ikke vente de næste 10-15 år på "den eneste ene" når jeg ikke tror på "fænomenet".

Jeg tror at der er nogle mennesker der kommer ind i ens liv, og måske blir de der og måske går de videre. Men at leve resten af mit liv afhængig af en mand er noget jeg bare SLET ikke kan forlige mig med.

Jeg er måske lidt speciel, men jeg vil bare gerne have børn inden jeg er 35 og desperat og mine chancer for at få børn bliver meget meget små.

Vil også gerne være ung med mine børn - altså have et ligeså tæt forhold til mine børn som jeg har til min mor og mormor.

Og synes bare det er et godt tidpunkt mens jeg studere, da jeg har meget mere tid og overskud med barnet end jeg vil have når jeg skal igang med fuldtidsjob osv.

Jeg sætter virkelig pris på dine råd - lyder som om du har det lidt ligesom mig, og gerne vil have børn mens du er ung.

Jeg har haft det vilde liv med sprut og byture siden jeg var 14 år, men jeg gider det ikke længere. Jeg vil hellere gå en tur med min hund og gå tidligt i seng.
Lidt tidligt at føle det sådan, men synes mit liv har været laaaangt indtil videre

Bahamamama skriver:

 ihh...forbindelsen røg da jeg sendte indlægget såå starter lige forfra!

Min ven vill være med økonomisk og være far.

Kan godt se det kan være kaotisk i den første tid med baby på studie
Der er godt nok mange på mit studie der gør det.

Men kan godt se det er hyggeligt med barsel.

Jeg har haft en lidt atypisk opvækst. Kvinderne har stået i front og klaret sagerne selv. Både min mor og min mormor fik børn da de var MEGET unge og har klaret det selv. 

Jeg har altid været meget selvstændig og klare mig bedst alene, så derfor synes jeg at det er en fin løsning. Da "faren" bor i København og jeg i Jylland

Jeg ved det vil blive hårdt, men jeg vil ikke vente de næste 10-15 år på "den eneste ene" når jeg ikke tror på "fænomenet".

Jeg tror at der er nogle mennesker der kommer ind i ens liv, og måske blir de der og måske går de videre. Men at leve resten af mit liv afhængig af en mand er noget jeg bare SLET ikke kan forlige mig med.

Jeg er måske lidt speciel, men jeg vil bare gerne have børn inden jeg er 35 og desperat og mine chancer for at få børn bliver meget meget små.

Vil også gerne være ung med mine børn - altså have et ligeså tæt forhold til mine børn som jeg har til min mor og mormor.

Og synes bare det er et godt tidpunkt mens jeg studere, da jeg har meget mere tid og overskud med barnet end jeg vil have når jeg skal igang med fuldtidsjob osv.

Jeg sætter virkelig pris på dine råd - lyder som om du har det lidt ligesom mig, og gerne vil have børn mens du er ung.

Jeg har haft det vilde liv med sprut og byture siden jeg var 14 år, men jeg gider det ikke længere. Jeg vil hellere gå en tur med min hund og gå tidligt i seng.
Lidt tidligt at føle det sådan, men synes mit liv har været laaaangt indtil videre

ja, men jeg kender det, at have det sådan!
jeg siger BESTEMT ikke du skal vente 10-15 år med at få børn, og "den eneste ene" kom i "" fordi det netop er et fænomen som ikke ret mange tror på, eller oplever... Du kan have været sammen med den samme mand i 10 år og pludselig forlader han dig (eller omvendt), det er ikke til at sige, det er ikke ment på den måde
undrer mig bare at du allerede i en alder af 22 år mener det spidser så meget til at du må tage denne "udvej"
Helt klart smart at få børn under uddannelse, men du planlægger jo også at have 1½ år tilbage til din bachelor, når du kommer tilbage fra barsel.. har du overvejet at føde lige op til din bachelor, holde et års barsel og derefter have "fri" til at skrive din bachelor og stadig have god tid til bebs? - jeg skal selv primært skrive hovedopgave og til eksaminer det halve år jeg har når jeg kommer tilbage fra barsel.. så jeg har god mulighed for at have bebser hjemme engang imellem...

 Jeg føler ikke at det er en "udvej", føler mere at det er en "vej" ;-)

Måske har du ret, havde ikke lige tænkt på det på den måde -- at få barn når bacheloren skal til at skrives. Var måske en idé.

Jeg tænkte bare, vil gerne have et forårs barn.

Jeg er ret sikker på at jeg skal have barn under uddannelse - der er tid og overskud og det gir en en mulighed for at "presse" lidt flere penge ud af systemet hehe... ;-)

Bahamamama skriver:

 Jeg føler ikke at det er en "udvej", føler mere at det er en "vej" ;-)

Måske har du ret, havde ikke lige tænkt på det på den måde -- at få barn når bacheloren skal til at skrives. Var måske en idé.

Jeg tænkte bare, vil gerne have et forårs barn.

Jeg er ret sikker på at jeg skal have barn under uddannelse - der er tid og overskud og det gir en en mulighed for at "presse" lidt flere penge ud af systemet hehe... ;-)

forårsbørn er også skønne (host host...har fødselsdag d.8/4)
Giver dig ret i at der er tid og overskud når man bliver mor under udd., men det med pengene er jeg ikke sikker på jeg er enig med dig i - du får over dobbelt så meget på "kontanthjælp-barsel" end på "su-barsel"... men jeg kan SÅÅÅ godt forstå du gerne vil have bebser mens du læser!! tiden er guld værd...
Det er ikke fordi jeg vil få dig til at ændre mening, for det er sgu slet ikke mit bord at forsøge , men når nu du planlægger et år i forvejen at blive gravid, uden en kæreste, så vil jeg da lige give dig lidt fif med på vejen om hvad du går ind til

Børn er altid fantastiske at få (hvis de er ønsket, men det er jeg ikke i tvivl om hos dig!!), men det er ikke nemt at skulle stå med det hele alene hvis man har mulighed for en der ville elske at være med..

som sagt panikker min egen kæreste og jeg er da nervøs for om jeg ender som enlig mor.. skal nok klare det til UG uanset hvad, og ELSKER den lille bebs allerede, men vil da klart helst have vores planlagte barn sammen med ham! Hvad med at se tiden lidt an og måske møder du en fantastisk mand som du gerne vil have barn med og så falder det hele i hak på den måde

Har du/I overvejet hvordan Jeres taktik skal være? det er jo ikke ret mange der bliver gravide i hverken 1., 2. eller 3. hug.... kan ikke helt huske hvad gennemsnittet i DK er nu, men det er ikke længe siden gennemsnittet for hvor længe danskerne forsøger før det lykkes var på 1 år..

 Jeg forstår godt dine tanker - og det har vi ikke aftalt endnu, der er jo noget tid til :blink:

Jeg tager den også med ro, skulle der ske noget indenfor de næste års tid hvor jeg evt. skulle møde en skøn fyr. Jamen så tager vi den derfra, intet er skrevet i sten :-)

Den følelse du har med at din kæreste måske panikker og skrider fra det hele - det er lige netop DEN følelse jeg ikke vil have.

Det var hvad der skete da min mor ventede mig, og jeg vil ikke stå i samme situation.

Jeg tror ikke på mænd der siger ting og sager - for jeg har lært ikke at stole 100% på dem. De er ligesom hunde - lige pludselig slår det klik

Vi har ikke aftalt det hele. og som sagt er intet skrevet i sten og uventede ting kan ske. Jeg kan ændre mening - han kan ændre mening.

Såå vi tager det bare stille og roligt, og researcher lidt af hvert og ligger lidt penge til side.

Men bare tanken om at skulle vente er pinefuld, er simpelthen SÅ skruk