Bare lige mig igen... ved ikke om du kender til de berømte "tigerspring" men måske det var noget du havde lyst til at læse...
1. spring: Bombardement af sanserne
Omkring femugers-alderen gennemgår barnet en række ændringer, som påvirker både sanserne, stofskiftet og de indre organer, og forandringerne påvirker barnets måde at opleve sig selv og omgivelserne på.
Som nyfødt kunne barnet fokusere på ting inden for en rækkevidde af 25 centimeter. Nu er det 30 centimeter. Barnet begynder at blive mere interesseret i sin omverden, og det vil begynde at holde sig vågen i længere tid. Men sanserne er mere følsomme, og barnet oplever også forandringerne som forvirrende.
Det har pludselig brug for mere end bare mad, søvn og et kram. Barnet kræver mere opmærksomhed og flere kram. Det er også nu, at forældrene for første gang ser, at barnet græder med tårer. Af andre fysiske forandringer hos barnet vil man kunne opleve, at det ånder mere regelmæssigt, gylper mindre og bøvser sjældnere.
Hvordan kan du hjælpe?
Forandringerne gør barnet utrygt, og det vil have et større behov for kropskontakt og mere nærhed. Lad barnet være på dit skød, hvis du alligevel sidder ned eller bær det i en bæresele, hvis du skal ordne nogle ting.
2.spring: Mønster og genkendelighed
Otte uger gammelt opdager barnet, at der er gentagelser, mønstre og struktur i dets verden. Det kan begynde at skelne forskelle i lyd, lugte, og smag. Det opdager, at hænder og fødder hører til kroppen, og barnet forsøger nu at lære at kontrollere disse små, fægtende vedhæng. Barnet bliver optaget af at lytte, se og følge med i alt, hvad der rører sig. Det vil også begynde at eksperimentere med sin stemme. Men alle de nye indtryk gør også barnet mere mor- eller farsygt. Det bliver klæbende for at få trygheden tilbage, og mange ammende mødre oplever, at barnet ønsker bryst oftere, men det spiser ikke hele tiden. Det kan få nogle kvinder til at tro, at de ikke har mælk nok. I virkeligheden er sutteriet ved mors bryst barnets måde at finde trøst. Det er ved andet spring, at barnet begynder at vise noget af sin personlighed, for nu kan forældrene begynde at se, hvilke ting, farver og lyde barnet foretrækker frem for andre.
Hvordan kan du hjælpe?
Støt barnet i dets opdagelse af en verden fuld af mønstre. Gå i bad sammen og leg med vandet og lad barnet iagttage vandets bevægelser og mærke dem. Hæng noget op ved dets seng fx et mønstret stykke stof. Lad det ligge under uroer eller \'aktivitetscentre\', hvor det kan tjatte til legetøjet og lære at kontrollere hænderne. I denne alder kan børn tit lege op til 15 minutter alene.
3. spring: Verden nuanceres
Ved tolvugers-alderen begynder barnet sit tredje udviklingsspring og træder igen ind i en ny verden. Barnet opdager flere nuancer: Rummet, der bliver henholdsvis mørkere, når der går en sky for solen og lysere igen, når skyen har passeret, eller stemmer der veksler mellem forskellige tonelejer. Det kan nu følge en ting med øjnene bevidst, og det kan overskue et rum. I denne foranderlige verden er forældrene det faste holdepunkt i barnets verden, og det klamrer sig til dem. Samtidig øver barnet sig også på at nuancere sig selv. Dets bevægelser bliver mere flydende og kontrollerede, ligesom det leger med lyden fra sin egen stemme.
Hvordan kan du hjælpe?
Støt barnet i at øve sig på sine nye færdigheder. Lad det føle på forskellige ting med hænderne for at opdage, at ting kan være bløde, kantede, varme, kolde eller våde. Når barnet pludrer, opmuntrer du det til at anvende lyde som kommunikation ved at reagere på dets pludren. Hav små stunder hvor du taler med dit barn på tomandshånd. Træn barnets evne til at række ud efter ting ved at holde interessante ting inden for dets rækkevidde
4. spring: Færdigheder sammenkædes
Nu er barnet cirka 19 uger gammelt. Første fase i springet, hvor barnet er mere pylret, begynder fra nu af at vare i længere tid. Ved fjerde spring kan første fase være af helt op til seks ugers varighed. Ved dette udviklingsspring begynder barnet at kunne sammensætte sine færdigheder til en større sammenhængende aktivitet. Ved tredje spring kunne barnet blot gribe legetøjet. Nu kan det få øje på legetøjet, række ud efter det, gribe det, ryste det og putte det i munden. Barnet begynder også at sætte lydene sammen, og det behøver ikke at være ren indbildning fra forældrenes side, hvis de synes, at de hører et \'mor\' eller \'far\' imellem lydene. Barnet forsøger nu at vende sig fra ryg til mave eller omvendt, og det prøver eventuelt at kravle. Det vil nu kunne genkende en ting, fx et kært stykke legetøj eller mor, selvom det kun kan se en lille del af den eller hende.
Hvordan kan du hjælpe?
Lege som \'borte tit-tit\' falder nu i god jord. Det er stadigvæk ubegribeligt for barnet, at ting eller personer fortsat eksisterer, selvom man ikke lige kan se dem. Dit barn vil nok også ynde at kigge på sit spejlbillede alene eller sammen med mor eller far. Du kan også begynde at kigge i billedbøger med barnet og fortælle om det, I ser på siderne. Tal i det hele taget meget med dit barn. Fortæl om det barnet ser og oplever, men brug enkle sætninger som: \'Far kommer\' eller \'Hør; det ringer på døren\'. Sanglege, rim og remser er også tit en stor fornøjelse for det lille barn.
5. spring: Verden bliver kæmpestor
I en alder af cirka 26 uger begynder det at gå op for barnet, hvor stor verden er. Der er en fysisk afstand til alle ting; lige fra bøgerne på hylden over sengen til legetøjet nede på gulvet ved siden af sengen. Det bliver optaget af, hvordan ting kan placeres indbyrdes, og det begynder at begribe forhold som \'indeni, udenfor, ovenpå, nedenunder og bagved\'.
Barnet opdager også, hvor hurtigt, der kan komme fysisk afstand mellem det selv og forældrene. Selvom barnet måske kan kravle, så kan mor og far bevæge sig endnu hurtigere, og hvis de går ind i rummet ved siden af, så er det lige så langt væk som Sydamerika for det lille barn. Barnet erkender, at det ikke har kontrol over denne afstand. Det er skræmmende at opleve, og barnet vil helst have mor eller far lige ved siden af.
Denne nye erkendelse indvirker også på barnets søvn, der bliver mere urolig, og barnet kan ligge og vride sig, som om det har mareridt. Måske vægrer barnet sig mod at falde i søvn. Men ved dette udviklingsspring skal barnet til at lære at håndtere afstanden mellem forældrene og sig selv.
Hvordan kan du hjælpe?
Accepter at barnet bliver bange for at blive forladt. Hjælp dit barn igennem dets rædsel ved at bære lidt mere på det og holde dig lidt tættere på. Tal med dit barn, når I er i samme rum og fortsæt med at tale, når du går ind i et andet rum. På den måde kan dit barn lære, at du fortsat eksisterer, selvom det ikke kan se dig.
Lav forskellige variationer af \'Borte tit-tit legen\' for at indøve denne indsigt hos barnet: Gem dig først bag avisen, så henne bag sofaen og til sidst bag døren. Eller du kan gemme et stykke legetøj under et klæde - eller under sæbeskummet, hvis det er i bad. Lad barnet se, at du gemmer legetøjet, så legen ikke bliver for svær.
Lad barnet eksperimentere med lege, der indebærer, at ting bliver flyttet frem og tilbage fx at tømme en hylde med legetøj eller lignende. Gennemsigtige ting med noget i er også spændende, fx en plasticflaske med vand.
FORTSÆTTES.....
Anmeld
